Video : Tipsbladet
Generelle

Se målet: Cho bliver den store helt i kæmpedrama

FCM-angriberen Choe Gue-sung scorede dybt ind i tillægstiden i ottendedelsfinalen af Asian Cup mod Saudi-Arabien.

Efter FC Midtjylland hentede den sydkoreanske spids Cho Gue-sung i sommer, har en ny gruppe af tilskuere prydet lægterne i Superligaen. 

Flere sydkoreanere valfarter nemlig til Danmark for at få et glimt af deres helt, og stjerne-statussen er næppe blevet mindre efter i aften, tirsdag, hvor den 26-årige angriber blev landets store redningsmand i ottendedelsfinalen af Asian Cup mod Saudi-Arabien.

Cho scorede nemlig til 1-1 hele ni minutter inde i tillægstiden- Sydkorea endte efterfølgende med at besejre oliestaten i en straffesparkskonkurrence, hvor de vandt 4-2. Her scorede Cho på tredje spark. 

FCM-frontmanden har nu lavet otte mål på 30 kampe for det sydkoreanske landshold. 

Du kan se scoringen nedenfor.