Andreas Skov Olsen virker fuldstændig ustoppelig for tiden.
Den danske landsholdsprofil har lavet 19 mål og otte oplæg på 38 kampe i alle turneringer for Club Brügge, der i skrivende stund ligger på tredjepladsen i den bedste belgiske række.
Den flotte målhøst er ikke gået ubemærket hen i den belgiske fodboldpresse, hvor Skov Olsen jævnligt får store roser. Senest efter en pokalkamp mod toprivalerne fra Union St. Gilloise, hvor danskeren kom på måltavlen.
- I pokalen mod Union var Skov Olsen med i 150%. Han er simpelthen ustoppelig, virkelig ustoppelig, fortæller den belgiske sportsjournalist Peter Vandenbempt i det belgiske fodboldprogram Extra Time.
Også den tidligere belgiske fodboldspiller Wesley Sonck er dybt imponeret over Skov Olsen og sammenligner ham med selveste Arjen Robben.
- Han (Skov Olsen, red.) må være forfærdelig at spille mod. Du ved, hvad han kommer til at gøre gøre, men du kommer stadig for sent - det er ligesom med Arjen Robben, fortæller Sonck.
Og man kan da ogs se, hvor han kommer fra.
Skov Olsen og Arjen Robben, der velsagtens var en af verdens bedste fodboldspillere i sin tid i Chelsea, Real Madrid go Bayern München, har nemlig nogle genkendelige fællestræk.
De er begge venstrebenede og trækker ofte ind i banen fra højre flanke - og så er de begge målfarlige.
Skov Olsen skal dog rubbe neglene, hvis han skal lægge støvlerne på hylden med et ligeså bugnende trofæskab som Arjen Robben.
Den hollandske stjerne har nemlig blandt andet hele otte tyske mesterskaber, et Champions League-trofæ, to Premier League-titler og et spansk mesterskab på samvittigheden.