Sådan skal bøllerne stoppes

BRAGT I TIPSBLADET 16. MARTS

Da AaB og FC København påbegyndte deres Superliga-forår, var det med lidt mere dramatik end sædvanligt. Kampen blev forsinket med et kvarter, da der forud for opgøret havde været slagsmål og anholdelser. 24 AaB-fans blev anholdt, mens politiet senere hen berettede om, at man gerne ville have anholdt endnu flere FCK-tilhængere, men at man ikke havde ressourcerne til det. Selve kampen blev afbrudt af dommeren på grund af romerlys, og til sidst blev det hele krydret med en baneløber, der dog blev stoppet af hjemmeholdets Thomas Augustinussen.

Begivenhederne har afledt en massiv diskussion blandt fans, politikere og fodboldklubber om en løsning på problemet. FCK har valgt at sløjfe deres udebaneafsnit ved højrisikokampe, mens AaB, OB, Brøndby og AGF står klar til at følge trop, hvis der skulle opstå ballade i fremtiden. Men har Danmark overhovedet et stort problem med tilskueruroligheder?

Jonas Havelund, der er fanforsker ved Institut for Idræt på Aarhus Universitet, mener, at man blander for mange ting sammen i forsøget på at finde en løsning.

»Det, jeg synes, der har været kendetegnet ved den sidste uges debat, er, at man får taget alle ugeringer forbundet med fodbold og får dem blandet sammen og blæst op til… Ja, man har ikke sagt hooliganisme så tit, men man har dog sagt fodboldvold og fodbodbøller. For det første er det langt fra sikkert, at det er de samme mennesker, der står og kaster med romerlys og laver vold uden for stadion. Men det får vi blandet sammen. Alle de her forskellige problemstillinger. Så kommer politikere og andre velmenende med en løsning, som de tror, kan løse det hele. Men jeg tror, at man skal have fat i mange koordinerede indsatser. Man skal først være klar over, hvad det er for nogle problemer, og hvor store problemerne er. Vi overser fuldstændig nuancerne,« siger Havelund til Tipsbladet.

»22 VOLDSSAGER – ER DET MANGE?«

For hvor store problemer med tilskueruroligheder har vi egentlig i Danmark? Jonas Havelund mener, at det kommer an på, hvilket problem man diskuterer. I Rigspolitiets statistikrapport, der går tilbage fra sæsonen 2006/07 og til og med sæsonen 2010/11 kan det ses, at antallet af anholdte er mere end halveret. I det første år blev 562 anholdt før, under eller efter en fodboldkamp, mens tallet i sidste sæson var nede på 255. Kigger man derimod på overtrædelser af fyrværkeriloven i forbindelse med brug af romerlys er sigtelserne steget markant fra 25 første år til 121 sidste år.

»Romerlysproblematikken er stigende, mens volden ligger jævnt mellem 17 og 22 sigtelser. Det er stadig for mange, men i forhold til, at man sidste år havde omkring 1,4 millioner tilskuere til 198 Superliga-kampe…  22 voldsager. Er det mange? Tja, det er det jo nok ikke. Sagerne er da stadig træls, og det er en skam for dem, det går ud over. Men er det et kæmpestort problem? Det synes jeg godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved. Det er for nemt, at det bliver fremstillet i medierne som, at nu er det sindssygt farligt at gå til fodbold,« lyder det fra Jonas Havelund.

Han påpeger desuden, at de fans, der søger balladen og slagsmålene, i realiteten ikke har så mange kampe at gøre det i ud af Superligaen-sæsonens 198 kampe.

»Det man skal gøre sig klart, er, at det i bund og grund ikke er særligt mange kampe, hvor dem der gerne vil slås, kan gøre det. Hvis du er hardcore FCK-fan og tager til Randers, så ved du godt, at du tager ikke til Randers for at slås. Det er en rolig dag på kontoret. Med mindre man har arrangeret noget med en anden gruppe, der er på vej et andet sted i landet, på en rasteplads. Du har nogle enkelte kampe, der er deres store dag, hvor de kan slås. Det kan være, når FCK tager til Aalborg eller Brøndby til Århus og selvfølgelig Brøndby og FCK. Der har de muligheden for at få deres slagsmål,« siger han.

Den seneste optælling af hooligans i Danmark blev foretaget af Rigspolitiet tilbage i 2005, da man anslå tallet til at ligge omkring 300-400 personer. Selv om tallet ifølge Havelund nok passer udmærket, så er det svært at opgøre det præcise antal.

»Man kan godt prøve at tælle sammen, men man kommer nok ikke meget over de 400. Men det er svært at sige. Man kan godt have en gruppe, der har kernemedlemmer, der er rigtigt slemme, men så har de også nogle medlemmer, der kun er der en gang imellem,« siger han.

DIALOGBETJENTE KAN VÆRE VEJEN FREM

Men selv om antallet af ballademagere måske ikke er skyhøjt, så er der stadig nogen, der søger slagsmålet og balladen. Det er det, der stadig debatteres. Hvordan løses det problem?

Tilbage i 2008 var Østjyllands Politi den første politikreds, der begyndte at uddanne eventbejtente, bedre kendt som dialogbetjente. De uddannes i konflikthåndtering og lærer omkring psykologien bag mennesker i flok. På kampdage møder de udeholdets fans med dialog i stedet for peberspray. Og noget tyder på, at det har hjulpet. Kredsen har tidligere haft store problemer med fans i forbindelse med AGF-kampe, men siden 2008 har der ikke været lige så meget ballade, fortæller politiinspektør Morten Anker Jensen.

Læs mere på næste side.

»Jeg kan ikke sige, at vi gør det rigtige. Måske gør vi. Dialog har været fokusområde for os siden 2008, og det viser sig nok nu, at det hjælper at holde fokus på ting. Der har ikke været det store. Der har været nogle enkelte episoder, men det er jo ikke altid det går, som præsten prædiker i kirken. Men det har hjulpet os langt hen ad vejen, at vi har haft den tætte dialog med fans. Det er måske to gange, vi har haft problemer. Det er ikke mere end det, og vi har ikke haft masseanholdelser som tidligere,« siger han.

Østjyllands Politi søger for at have kontakt med udeholdets fans i god tid i forvejen, hvor man taler med både officielle og ikke-officielle grupperinger  for at få fastsat rammerne for fodboldkampene. I næste måned får AGF FC København på besøg, og det arbejde er påbegyndt måneder i forvejen. Og selv om dialogbetjente også eksisterer i andre politikredse, så lader det til at fungere bedre i Østjylland, lyder det fra fansene.

»Fansene er ikke så tossede, som jeg ser det. Det er en lang proces. Det er ikke noget, man bare kan gøre fra weekend til weekend. Vi skal have tillid til hinanden. Det drejer sig om tillid langt hen ad vejen, og det tror jeg måske, er det, vi får frugten af nu. De stoler på, at vi kan holde en aftale, og de ved, hvad de må og ikke må. Det er de godt klar over.«

»Tilbagemeldingen fra fansene er, at de ikke har den samme dialog med de politikredse, som de eksempelvis kommer fra. En fodboldkamp skal jo også leves. Der skal være noget råben og skrigen, og der skal være lidt kant i fodbold som fan. Det skal ikke være noget, der overskrider grænserne, men det er jo også en fest. Og det er nok den vinkel, man skal tage som politi. At der skal være lidt hurlumhej, men man skal ikke ødelægge tingene. Det har vi fortalt dem fra starten af, at det gider vi ikke at have,« lyder det fra Morten Anker.

Østjyllands Politi har et samarbejde med Aarhus Universitet, hvor Jonas Havelund har været med til at uddanne betjentene. Han tror, at grunden til, at kredsen oplever mindre ballade, skal findes i, at fansene netop bliver mødt med dialog. Politiet hjælper eksempelvis med at udpege et værtshus, hvor alle fansene kan være.

»Dem, der tager kontakt til fansene inden, er også dem, der møder fansene på dagen, og så får man en personlig kontakt. Alle dialogbetjentene har ønsket om, at dialogen rækker så langt som muligt. De har en interesse i at lære andre mennesker at kende. Det er ikke betjente, der kommer med en forestilling om, at de her fodboldfans er psykopater. Tidligere har billedet af Brøndby-fans været, at de er vanvittige. Dem kan du ikke snakke med. De her betjente snakker med fans. Alle fans. Ikke kun familefærdre, men også de hardcore, og hvis de ikke lige gider at snakke med politiet, så ved de det. De viser bare, at de er der for at snakke Det betyder ikke, at alt er tilladt for fans, og at de ikke kan møde stav og peber i Østjyllands Politi. Selvfølgelig kan de det. Men de møder det ikke, før der er behov for det. Så længe de opfører sig ordentligt, så behandler man dem ordentligt. Og er der nogen, der laver ballade, så skruer man stille og roligt op for magtbaromteret, men man starter med dialog,« siger Havelund.

Tipsbladet har forelagt de løsningsforslag på tilskuerurolighederne, der har været på banen fra forskellige sider til alle parter og intressenter for at danne et overblik over holdningerne til emnet. Politiet ønsker ikke at forholde sig til forslag med politisk indhold.

Læs mere på næste side

Tipsbladet har forelagt de løsningsforslag på tilskuerurolighederne, der har været på banen fra forskellige sider til alle parter og intressenter for at danne et overblik over holdningerne til emnet. Politiet ønsker ikke at forholde sig til forslag med politisk indhold. 

Forslag 1: FC København har indtil videre droppet udebaneafsnit for at undgå yderligere uroligheder, mens AaB, OB, AGF og Brøndby står klar til at gøre det samme.

Peter Byskov, Formand for Danske Fodbold Fanklubber.

»Det er en rigtig dårlig ide, fordi vi kan ikke se, at det sikrer en bedre sikkerhed på de danske stadions, og så er det vigtigt, at vi gør noget godt for stemningen til fodboldkampe, som vel også er en del af produktet. Jeg kan ikke se nogen fordel ved det. Jeg forholder mig til, hvad der er praktisk i hele Europa. Og det er, at man opdeler fansene to forskellige steder på stadion, og det gør man på baggrund af de anbefalinger, man får fra UEFA. FCK har selv gjort sig erfaringer ved at have blandet fans til Hannover-kampen i København, hvor de fik kritik af UEFA efterfølgende. Jeg kan ikke se, at det er i nogens interesse at blande fansene. Stopper folk med at se deres hold på udebane, ved jeg ikke, om klubberne synes, det er en sejr.«

Jonas Havelund, fanforsker

»Det må være noget, man mener er allersidste udvej. Det er ikke på nogen måde en holdbar løsning heller ikke for klubberne selv. Der er mange ting at prøve, før man når dertil. I bund og grund er med til at gøre det svært for klubberne at opretholde en driftig økonomi. Man kommer til at ramme rigtig mange i stedet for at gå målrettet mod dem, som skaber balladen. De folk, der tager med på udebane, er klubbernes mest loyale og dedikerede fans. Og dem kommer man til at skubbe fra sig. Det er da en risiko for, at fans vil blande sig på neutrale afsnit og købe billetter dertil. Hvor stort det er, må man se på. På DBU’s fodboldhåndbog på side 102 står der, at gæsteholdets fans skal være placeret i særskilte afsnit. Anbefalingen er vejledende, men den kommer fra en EU-regel fra 1985, der er lavet efter Heysel-tragedien. Det er gammel lærdom, at man så vidt muligt prøver at holde fansene adskilt. Det, der vil ske, er, at fans vil købe billet til samme asfnit. De kan godt lide at stå sammen, det er en del af at gå til fodbold. Så selv om de ikke får billet ved siden af hinanden, så er der sjældent så stuvende fuldt, at de ikke kan få grupperet sig. Så har man en gruppe fans, som står sammen. Det er en forhøjet risiko, som kontrollørerne skal være opmærksomme på. For så har den gruppe fri adgang til andre fans, og der kan opstå små skræmydsler, der kan udvikle sig.«

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforerningen, der repræsenterer Superliga-klubberne.

»Jeg ved ikke, om det er en god ide. Vi synes, det er nødvendigt, for de begivenheder på Aalborg Stadion ønsker vi ikke. I de konkrete tilfælde er det FC København, der ikke ønsker at lægge navn til de begivenheder.  Vi ikke kan kontrollere, hvad der foregår i et udebaneafsnit. Dels ved vi ikke, hvem der er på afsnittet, og vi kan heller ikke kontrollere, hvad der foregår, når vi i dette tilfælde bliver bedt af politiet om at lukke folk ind, som ikke skulle have været inde. Og det er derfor, at man har valgt at sige, at man ikke tilbyder et udebaneafsnit. Det er i mangel på bedre. Det er da vores ønske så hurtigt som muligt at tilbyde udebaneafsnit.«

Ole Hækkerup (S), politiker

»Nogle mener, at man får nogle hooligans, der blander sig på de mere neutrale afsnit, og at, det, der lyder effektivt, i virkeligheden er at skyde sig selv i foden. Det kan jeg godt se pointen i, og jeg tror, de har ret i, at det er at skyde sig selv i foden. Jeg tror, det er lettere at holde overblikket, hvis man har et udebaneafsnit. Så umiddelbart vil jeg tro, at det er en god idé at holde udebaneafsnittet åbnet. Men igen er det oplagt at høre klubberne, da de har mere hands-on-erfaring.«

Forslag 2: Udebaneafsnittet skal på sigt genetableres ved, at fans registreres med navn og adresse på billetten og kan identificere sig selv på forlangende

Peter Byskov, Formand for Danske Fodbold Fanklubber.

»Vi skal registrere dem, der laver balladen i stedet for at registrere dem, der ikke laver balladen. Registrering er ikke noget, jeg umiddelbart går ind for. Det hjælper ikke noget, at navnet står på billetten, hvis den, der laver balladen inde på stadion, ikke bliver pillet ud. Det er for letkøbt.  Vi skal hellere se på, hvad der gør, at de folk ikke bliver pilllet ud, når de laver ballade.«

Jonas Havelund, fanforsker

»Det ligner lidt FCK-away. Så jeg synes, at man sagtens kan se på løsningen og se, hvad den kan bridrage med. Hvis klubben vælger at sige, at de eneste, der kan komme ind på udebaneafsnit, er den officelle fanklub, så kan jeg godt garantere, at der ikke bliver ballade på det afsnit. Men det vil ikke nødvendigvis løse problemerne på de andre afsnit, og så er vi lidt tilbage ved det samme. Det kommer an på, hvor de vil lægge snittet med, hvem de mener, der er gode nok til at være fans på deres afsnit.«

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforerningen, der repræsenterer Superliga-klubberne.

»Det er ikke en registrering. En registrering er, når man putter nogen ind i et register. Man skal kunne identificere sig. Der er en væsentlig forskel. Det er ligesom, når jeg går i biografen i København, så opgiver jeg navn og adresse for at købe en billet. Her er der blot tale om, at man skal gøre det her, og så skal man kunne legimitere sig, så navn og adresse på billetten stemmer overens med den, man er. Det kan hjælpe, fordi det åbenbart er meget uattraktivt for dem, der ønsker at foretage sig noget på stadion, som man ikke må ifølge loven. Det drejer sig om, at man så ved, hvem der er på stadion. Og det gør det selvfølgelig nemmere at løse det efterfølgende, hvis der så har været problemer af en eller anden art.«

Ole Hækkerup (S), politiker

»Det er et spring, at man registrerer alle, og alle er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Der er jeg lidt forsigtig. Vi skal passe på med, at vi ikke skyder gråspurve med kanoner. Omvendt kunne jeg godt tænke mig at høre fra Divisionsforeningen, hvordan det går med at udvikle systemet. Og jeg kan også se, at man har principielle overvejelser, fordi man bliver nødt til at tænke sig om.«

Læs mere på næste side.

Forslag 3: Justistminister Morten Bødskov (S) foreslår, at politiet kan diktere kamptidspunktet, så kampene kan spilles i dagslys.

Peter Byskov, Formand for Danske Fodbold Fanklubber.

»Det ser jeg heller ikke som en løsning. Jeg tror ikke, det er kamptidspunktet, der afgør så meget for afviklingen. Når vi går ind og kigger i de her sager, så synes vi, at man skal forholde sig til, hvad fanforskere siger, og hvad erfaringerne er andre steder. Der er erfaringer fra Skotland, og så vidt jeg ved, så siger man, at man måske bare flytter balladen til efterfølgende. Når man det ikke inden kampen, så gør man det efter kampen.«

Jonas Havelund, fanforsker.

»Jeg har været i kontakt med det engelske rigspoliti og det irske fodboldforbund omkring det. Vurderingen bag, at man lægger kampene tidligere, er, at der bliver drukket mindre. Men det er ikke sådan, at de har nogen data, der kan understøtte, at de anholder færre. Det er en fornemmelse politiet har, at det giver færre problemer. Erfaringer fra Skotland viser, at problemerne kom efter kampene. Man kan sagtens se på idéen, men man skal lade være med at tro, at fordi kampen ligger klokken 10, så kommer folkene, der laver ballade, ikke. Det kommer helt an på, hvornår man lægger kampen. Der er også en brug af andre stimulanser end alkohol. For at blive klar på amfetamin, kræver det ikke, at man har siddet 5-6 timer og drukket på et værtshus. Og jeg ved, at der er nogen, der mener, at det ikke er godt at drikke alkohol, for så skvulper det sådan i maven, når man skal slås og løbe.«

Allan Nyring, politiinspektør hos Rigspolitiet.

»Det eneste jeg kan sige er, at det er en kæmpefordel for politiet, at kampene bliver afviklet i dagslys, så kan vi se, hvad der foregår, og så kan vi bedre anholde de elementer, som laver noget forkert.«

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen

»Jeg tænker, at det er en dårlig idé. Det er det af flere årsager. For det første er der ikke noget der tyder på, at det har nogen effekt. Hverken i positiv eller negativ retning. Måske i svag negativ retning i virkeligheden. I forbindelse med en begivenhed er det os, der har ansvaret for, at begivenheden bliver afviklet sikkert og ordentligt på stadion. Og det gør vi også. Og der er egentlig få problemer ellers. Det var der ikke i Aalborg, men det er der ellers. Så er der så nogen, der vælger i forbindelse med fodboldkampe at begå noget ulovligt. At begå hærværk rundt omkring i byen. I realiteten er det vores holdning, at det ikke har noget at gøre med fodbolden. De personer vælger nu engang at sige, at de har noget med fodbolden at gøre. Og lægger man de to ting sammen og ser det over en dag, så er den samlede mængde problemer ikke mindre i byen. Så kan der være problemer efter kampen i stedet for før kampen.«

Ole Hækkerup (S), politiker

»Som jeg har forstået det, er det ud fra betragtningen af, at hvis man lægger det om formiddagen i stedet for sen eftermiddag, så kan det betyde noget. Jeg tror, det kan hjælpe, og det kan vi finde ud af ved at prøve det. Det er også oplagt at få det vendt med klubberne, når der er møde med dem, og hvad de har erfaringer med det. Det er helt naturligt at vende spørgsmålene med dem.«

Forslag 4: Peter Skaarup (DF) genopliver et gammelt forslag fra De Radikale om, at registerloven skal ændres, så klubber kan udveksle navne på fans, der har forbud mod at komme på stadion.

Peter Byskov, Formand for Danske Fodbold Fanklubber.

»Jeg tror helt klart, at det er en løsning. Vi skal have det gjort sådan, at klubberne kan få at vide, at hvis du har lavet ballade i Aalborg, så skal det også mindske din mulighed for at komme ind i Silkeborg eller andre steder. Det duer ikke, at du kan rejse fra ballade fra et stadion til et andet. Jeg ser det dog ikke som et problem i Danmark, og vi skal ikke hænge nogen ud.«

Jonas Havelund, fanforsker

»Jeg har svært ved at se, hvad et papirregister kan ændre i forhold til den nuværende ordning, hvor man udveksler kontrollører, der har et indgående kendskab til fodboldfansene. Når Brøndby er i Aarhus, sender de 4-6 mand til Aarhus, som er med til at udpege folk. De har indgående kendskab til folk, der har lavet ballade. Det er op til politikerne, om de vil lovliggøre det her register. Da Manu Sareen stillede forslaget for et års tid siden, sagde han, at der selvfølgelig skal være retssikkerhed forbundet med registret. Men hvordan kan de sikre det i et privatadministreret register, fordi hvis fansene skal have retssikkerhed, så er man tilbage ved hooliganregistret. Og det har vi allerede. Vi har et register med en rimelig grad af restssikkerhed, hvor fans kan få prøvet deres sag. Men hvis det er et register, der administreres af klubber og kun af klubberne, så kan jeg ikke se, hvordan politikerne kan garantere retssikkerhed, når det er klubbernes vilkårlige opfattelse af, hvad der skal til for at komme i registret, der gælder. Jeg vil gerne være med til at diskutere, hvad det kan og ikke kan. Men hvis der skal være retssikkerhed, så kan jeg ikke se, at man kan overlade det til klubberne.«

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen

»Det, synes jeg, er en rigtig god idé. Man skal skille tingene ad. Den ene ting er, at man skal opgive navn og adresse og identificere sig, hvis man skal på stadion. Det andet er, at klubberne hver især har lister over personer, man ikke ønsker at have på stadion. Og det er de lister, vi har et ønske om at udveksle, så man kan blive bedre til at sikre, at de samme personer ikke kommer ind på andre stadions.«

Ole Hækkerup (S), politiker

»Hvis klubberne tager deres eget register og deler med de andre klubber, bliver det et brud på persondataloven, og så kan man sige pyt med det. Der er noget balance, man skal ramme her. Samfundet skal også nogle gange passe på, hvad vi kan få tilladelse til at få registreret. Det lyder lidt langhåret, men det kan hurtigt ende galt. Man skal lige vende stråene i munden.«

Forslag 5: Fans opfordrer til dialog mellem fans, klubber og politi.

Peter Byskov, Formand for Danske Fodbold Fanklubber.

»Det er noget af det, vi har presset på om. At vi skal finde løsningen via samarbejde. Og det er den eneste måde. Det duer ikke, hvis man har en politienhed i København, der har rigtig god erfaring med at styre fans fra København. Og så når de kommer til Aalborg, står der en anden politimand, som har sin egen idé om, hvordan man gør det. Lad os få nogle klare retningslinier for, hvordan vi gør det her. Dialogbetjentene, som man har gang i ved politiet, er en succes. Så kan det ikke passe, at der skal sidde en politibetjent i en anden politikreds og sige, »det gider jeg bare ikke«. Så lad os få det implementeret alle steder, hvis det er det, der har været med til at få mindre ballade i Superligaen i de senere år.

Jonas Havelund, fanforsker

»Man kan komme rigtig langt med dialog. Hvis man har fået en god samhørighed mellem klubber og politi og en majoritet af fansene, så har man opnået det, at den gruppe, der ikke vil samarbejde, bliver marginaliseret. Hvis den største gruppe gerne vil samarbejde med politiet og lytte til dem, er det sværere for de her hooligans at få magten eller være normsættende blandt alle fans. Det er en god ide at få lavet nogle gode alliancer. Det løser ikke alt, men det gør, at klub og politi får så mange allierede som muligt. Straffer man fans kollektivt, så skubber man dem fra sig, og man mister muligheden for at have en masse gode allierede.«

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen

»Det er en rigtig god ide. Men vi har altså rigtig meget dialog, vil jeg godt understrege. Jeg synes, vi skal udvide den, og vi skal blive stadig bedre til at have den. Men nogle gange bliver man også nødt til at have et udgangspunkt. Samtidigt er vi nødt til at gøre de nødvendige ting. Det er svært for os at have en dialog, når udgangspunktet hedder, at »nu må I også finde ud af at tillade romerlys på stadion«. Det er ulovligt at brænde fyrværkeri af ifølge fyrværkeriloven. Vi kan ikke have en dialog om, at man godt må bryde loven. Mere dialog er godt, men dialogen har også den begrænsning, at når vi sætter os ned og snakker, så får man altså ikke lov til at bryde dansk lov.«

Allan Nyring, politiinspektør hos Rigspolitiet

»Vi kan altid diskutere, om der er nok dialog. Jeg kan kun opfordre de fans, der synes, der er for lidt dialog, til at opsøge politiet og indgå i dialog. Vi skal nok være positiv og åbne. Vi vil rigtigt gerne i dialog. Og vi mener, at kan man lave nogle faste aftaler, der er inden for lovens rammer, så hellere end gerne for os. Vi er kun interesseret i, at fodbold kan afvikles som en fest, hvor familier kan bringe deres børn. Og hvis det kan opnås ved en bedre dialog, så er vi klar til det. Det er en del af de hele nationale koncept at indgå dialog.«

Ole Hækkerup (S), politiker

»Vi skal snakke med klubberne, og alle gode idéer er velkomne. Det er helt naturligt. I virkeligheden har vi som samfund og klubber og fans en interesse i, at vi vil bare til fodboldkamp med ungerne, og det skal kunne foregå fredeligt og roligt. Der skal ikke være nogen, der føler, at de ikke kommer af med gode forslag til, hvordan vi kan gøre.«