Video : Tipsbladet
Generelle

Rygtet til Superligaen: Nu bekræfter han dialog med svenske klubber

Han har i denne sæson stået i spidsen for Sandefjord med fin succes, men hvor han skal være i fremtiden, er fortsat ikke på plads.

Han er ledig på markedet fra 31. december, 38-årige Marti Cifuentes fra Spanien, efter han i de sidste to og et halvt år har stået i spidsen for norske Sandefjord.

Den spanske træner er et af flere emner, der er blevet rygtet til Danmark og AaB, hvor der er et ledigt trænersæde, efter Jacob Friis sagde farvel til Aalborg-klubben.

Læs også:Medie: Lyngby-angriber sendt på tidlig juleferie

På det seneste har der dog mere været snak om et skifte tilbage til Sverige, hvor han var U19-træner i AIK, inden han fik jobbet i Sandefjord.

I sidste uge kom det frem, at han ikke alligevel skulle til Mjällby, som det ellers så ud til, han skulle, og nu fortæller han, at der er dialog med andre klubber.

Læs også:Marco Lund øjner muligheder mod FCM: Hvorfor ikke?

- Det, jeg kan sige, er, at der findes kontakt med nogle Allsvenskan-klubben samt nogle i Superettan (den næstbedste række i Sverige, red.). Det er min agent, som tager sig af det. Lige nu forkuserer jeg ærlig talt bare på de sidste kampe, for vi skal have nogle point for at ende i top 10, siger han til FotbollDirekt.

Mens ligaen i Sverige er slut, mangler nogle hold i Norge stadig at spille lidt kamp, inden ligaen - der følger kalenderåret - er forbi.

Sandefjord ligger lige nu nummer 10 i den norske liga og mangler bare at spille en enkelt kamp, inden sæsonen er forbi.

Læs også:AGF-matchvinder vil gemme sejrsmål: Børnene skal se det

Læs også:Helenius tilbage i Silkeborg: Min interesse vakt med det samme

Læs også:Optakt: OB - FC Midtjylland