Santi Cazorla har døjet med alvorlige skader de sidste mange år, men fredag vendte han tilbage til det spanske landshold og scorede for første gang i fire år for nationen.
Cazorla har i ordets bedste forstand været igennem et skadeshelvede, hvor mange andre måske havde givet op og lagt støvlerne på hylden - men ikke Cazorla - og den måde han er vendt tilbage på højeste niveau, det hylder Spaniens landstræner Roberto Moreno:
Læs også:Irlandskampen: Åge kan ikke tabe
- Det som Santi er i gang med, efter alt det han har været igennem de sidste tre år med skader, det er exceptionelt, sagde Moreno efter kampen ifølge goal.com, som også roste andre rutinerede spillere på holdet:
- Uden spillere som ham (Cazorla red.), Raul (Albiol, red.) og Sergio (Ramos, red.) er det svært at vinde semifinaler og finaler i turneringer.
Læs også:FCK undskylder for "pløjemark": Det er Europas travleste bane
- Bidraget fra spillere som dem - en generation, som allerede har vundet mange turneringer, den er uvurderlig. De har så meget kvalitet, og det er svært at vinde turneringer uden deres form for erfaring, siger Moreno ifølge Goal.com.
Spanien er sikret avancement til EM-slutrunden næste år.
Læs også:Dagens Double: Slovenere tager storsejr
Læs også:To mål fra Robert Skov da Danmark tog ny, sikker sejr over Gibraltar
Læs også:Karakterer: Danmark på autopilot mod lilleputnationen Gibraltar