Zlatan Ibrahimovic endte i sidste uge i en slagudveksling med NBA-ikonet LeBron James, som svenskeren opfordrede til at droppe sin politiske aktivisme.

Ibrahimovic slog således fast, at man bør koncentrere sig om at gøre det, man er bedst til. LeBron James svarede dog hurtigt Milan-stjernen tilbage.

– Jeg vil aldrig holde min kæft om forhold, som er åbenlyst forkerte, lød det således fra NBA-stjernen.

Vil mest blive husket for sine udtalelser
Og ifølge den engelske avis The Guardian er striden mellem Zlatan Ibrahimovic og LeBron James endnu et eksempel på, hvorfor svenskeren aldrig har opnået 'sportslig storhed'.

– Zlatan Ibrahimovic mener, at man bør holde sig til det, man er god til, hvilket formentligt er grunden til, at han igen har haft travlt med at tale om sig selv. Milan-angriberen er nok unik blandt moderne topspillere, idet hans mest mindeværdige episoder i karrieren – på trods af hans betragtelige bedrifter på grønsværen – er ting, der er kommet ud af hans egen mund. Den største kompliment, du kan give fodboldspilleren Ibrahimovic, er nok, at der er øjeblikke, hvor han reelt næsten er lige så god, som han selv siger, at han er, lyder det således fra The Guardian-klummeskribenten Jonathan Liew.

Giver ikke rigtig mening
Ifølge Jonathan Liew giver Zlatan Ibrahimovic' opfordring til LeBron James ikke specielt god mening.

– Ibrahimovic' udmelding holder ikke rigtig vand. Sport og politik har været blandet sammen, så længe som vi kan huske. Allerede siden de tidlige tider har sport været et redskab for forandring. Et udtryk for magt og et udtryk for modstand. Fra Marcus Rashford til Colin Kaepernick til Naomi Osaka og til LeBron James har idéen om sportsaktivisten været dybt indlejret i vores kultur.

– Vi ved det, og Ibrahimovic ved det også, for han har tidligere omtalt Muhammad Ali som sin foretrukne atlet nogensinde, 'på grund af det, han gjorde i og udenfor ringen'. Så måske er der bare tale om, at Zlatan arbejder på at opbygge sit brand: Den profesionelle provokatør, den talentfulde citat-maskine, the dickhead's dickhead.

Har intet mod Qatar
Ifølge Liew er Ibrahimovic' udfald mod James næppe helt tilfældigt. Liew peger således på, at svenskeren erklærede sig uinteresseret i moralske kvababbelser ved Paris Saint-Germains qatariske ejerskab, da han tjente 2,1 millioner kroner om ugen i den franske storklub.

– Jeg har kun været der tre eller fire gange, men jeg var ret glad for at være der, lød Ibrahimovic' kommentar om Qatar således.

Liew peger således på, at Ibrahimovic kunne have taget del i en vigtig samfundsmæssig sag, hvilket ville have kunne have gjort ham til en endnu større stjerne i sportens verden.

– Det ville dog have krævet, at han skulle have været en del af noget, der er større og vigtigere end ham selv. Og det er stadig uklart, om han reelt føler, at noget sådant eksisterer.

Reglerne har ændret sig
Liew peger på, at Ibrahimovic som næsten 40-årig nu ser flere unge stjerner, som viser sig frem som aktivister.

– Spillet har ændret sig. Reglerne har ændret sig. Vores idé om, hvordan en atlet skal se ud og lyde, har ændret sig. Ægte storhed – det slags urørlige eftermæle, som Ibrahimovic altid har stræbet efter – kræver noget andet nu.

Ifølge Liew har Ibrahimovic valgt at tage en anden vej, hvilket har kostet ham anerkendelse. Svenskeren har således fået et glimt af den 'sportslige storhed' som han, på trods af alle sine bedrifter på banen, 'aldrig har formået at opnå'.

Revser Ibrahimovic: Hans selvoptagethed vil ramme hans eftermæle