"Når jeg står i en kiosk, føler jeg mig som en kriminel"

"Har du oddset, Jimmy, har du oddset?"

FCK's fans så ingen grund til ikke at minde AaB-målmanden Jimmy Nielsen om hans fortid som ludoman, da de søndag besøgte Aalborg Stadion. Efter kampen burde de snarere have takket den nordjyske keeper, for det var ham, der med en kikset udboksning serverede bolden for fødderne af Michael Silberbauer, der kunne score kampens eneste mål.

I dag bor Jimmy Nielsen kun det klassiske målmandsudspark fra Aalborg Stadion, så han kan gå til og fra arenaen, men nogen tung gang hjemad var der nu ikke tale om søndag aften. Dertil har 29-årige Nielsen ganske enkelt oplevet for meget.

Når man har stået på den økonomiske og vel sagtens også menneskelige afgrund, som Jimmy Nielsen gjorde, da han for godt to år siden blev udstillet som spillegal for hele befolkningen, skal der mere end et halvt drop i november til at ryste én. Og selv om rynkerne i Jimmy Nielsens pande under spillesagen for et par år siden var så dybe, at han kunne skrue målmandskasketten på, så tog han heller ikke dengang sorgerne på forskud, men forsøgte at løse problemerne, som de opstod. Og der var mange.

At han og familien i dag bor i lejlighed på 4. sal, kunne man godt lægge en hel del i, når man ved, at han i sin tid kunne finde på at spille 100.000 kr. op på en aften på casino, måtte optage banklån for at tilbagebetale gammel spillegæld, og at han som sin største "bedrift" formåede at lukke en af Aalborgs spillekiosker sammen med David Nielsen. "Jamen, manden har spillet sig fra hus og hjem," er det nærliggende at konkludere.

"Det er forkert. Vi var ikke tvunget til at sælge vores hus. Det var et valg, vi tog, fordi vi ikke egnede os til at bo i hus. Vi gad ikke al den udenoms vedligeholdelse. Du skulle have set alle de blomsterbede, vi havde. Det var slet, slet ikke mig. Men selvfølgelig lå det i baghovedet, at hussalget kunne være en økonomisk hjælp til hurtigere at komme ovenpå igen."

Fodbolden var et fristed

Når man læser om din besættelse af spil, så er noget af det mest utrolige for mig, at du overhovedet har kunnet holde fokus på fodbolden imens. Hvordan har det kunnet lade sig gøre?

"Fodbolden blev et fristed for mig, et fristed fra alle de tunge tanker. Jeg skænkede ikke gamblingen én eneste tanke, når jeg var ude på træningsbanen eller i kamp. Ikke et sekund. Man kan lægge alt bag sig derude på banen. Det var befriende. Jeg tror, jeg er god til at holde tingene adskilt, og ellers havde jeg heller ikke holdt til det. Nogen siger, det kræver en god psyke at leve med det pres, jeg satte mig selv under."

Du skriver, at det nærmest har været en slags terapi for dig at lave bogen?

"Det har det. Meget. Første gang, jeg 100 procent åbnede op for det hele, var da jeg sad hos psykologen efter sagen med

"Spilleboxen." Jeg mærkede, hvordan det var en befrielse at fortælle det hele uden at gøre nogen sure eller kede af det. Da vi blev enige om at lave bogen, var jeg spændt på, hvordan jeg ville reagere, men dag for dag kunne jeg mærke, hvor ekstremt befriende det var at komme af med det altsammen. Flere gange, når jeg er kommet ud i bilen efter et møde med John Laden Jensen (medforfatter, red.), har jeg kigget mig selv i spejlet og rystet på hovedet over det, jeg har gjort. Det har været vildt godt for mig at få gravet op i de ting. Jeg får mere og mere overskud til at snakke om det og føler mig i dag 100 procent ovenpå."

Milliontab

Hvornår gik det for alvor op for dig, at du havde et alvorligt problem?

"Først for to år siden erkendte jeg det overfor mig selv. Det var enormt befriende ikke længere at skulle gå og brygge historier og udtænke nye løgne. Spil fyldte så meget i mit hoved, at jeg indrettede mit liv efter odds-programmet. Jeg spillede seks dage om ugen, og især efter at jeg begyndte at vinde store penge, eskalerede det voldsomt. Når man begynder at vinde stort, er det ikke så sjovt at vinde de små penge, og vil man jagte de store gevinster, så bliver indsatsen derefter. Det voksede hurtigt, og pludselig gik det så stærkt, at jeg ikke selv kunne følge med."

Hvis sagen med "Spilleboxen" ikke var kommet frem, havde du så fortsat siddet i suppedasen i dag, tror du?

"Nej, det tror jeg ikke, for jeg havde jo ikke flere midler at spille for og havde brændt alle mine broer. Set i bakspejlet var det godt, at jeg ikke vandt flere store penge. Hvis jeg f.eks. havde vundet en halv million, havde jeg bare skudt det fra mig i det uendelige."

Du fortæller ikke, hvor mange penge du har tabt. Er det fordi du ikke vil, eller fordi du ikke har overblik over det?

"Jeg ved det ikke, og hvis jeg vidste det, er jeg heller ikke sikker på, jeg ville bringe det videre. Jeg har aldrig regnet på det, og det vil jeg heller ikke, men det er mange penge. Det er også lidt svært at regne ud, for ind imellem har jeg vundet store summer. Men i dag er der ikke noget tilbage af det, jeg har tjent. Jeg er startet på en frisk."

Men det er millionbeløb, vi taler om?

"Ja, det er det."

Hvorfor blev du fanget af spilledjævelen, tror du?

"Spil har altid fænget mig. Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg elsket det der adrenalin-kick, spændingen, de hurtige meldinger. Det har fascineret mig ad H. til. Jeg har sagt til mig selv to tusind gange, at nu går du ikke på casino mere, Jimmy. Men når du vågner op om morgenen og tænker tilbage på aftenen før, hvor du tabte 20.000 kr., så tænker du kun på at vinde dem tilbage igen. Det er et enormt, unødvendigt og konstant pres, man hele tiden sætter sig selv under."

Løgnene det værste

Du virker som et meget ærligt menneske. Hvordan havde du det med at skulle lyve overfor dine nærmeste?

"Det var klart det værste. Man lyver ikke i en ond mening, men for at skåne andre og i håb om, at alt skal blive godt igen. Min kone vidste godt, jeg spillede, men hun var ikke klar over, at det var de summer, det i virkeligheden var. Det var nok kun en tiendedel af det, jeg nævnte. Jeg havde uhyggeligt nemt ved at komme til at spille. Jeg kunne gå en tur med hunden og ringe derind (til "Spilleboxen," hvor han havde kredit, red.), så det var nemt at skjule. Det var alt for god en aftale. Det kunne jeg ikke styre. Det havde nok været noget andet at stå dernede og skulle betale hver eneste gang."

Kan du være bitter på de mennesker, som dengang hjalp dig med penge, men som måske hellere skulle have sat dig stolen for døren?

"Nej, for jeg ville jo ikke høre. Folk stod i kø for at hjælpe. Inderst inde vidste jeg godt, jeg havde et havde et megaproblem, men hver gang nogen nævnte det for mig, afviste jeg det prompte. Jeg ville ikke erkende, at jeg havde et ømt punkt. I dag er jeg ikke bitter over de penge, jeg har tabt. Det nytter ikke at gå rundt og være indebrændt. Jeg har lagt det bag mig."

Er du blevet et bedre menneske af at have været denne tur igennem?

"Det synes jeg på flere måder. Jeg har det bedre, når jeg vågner om morgenen, bedre når jeg ser mig selv i spejlet, og bedre når jeg kigger på min familie. Det smitter af på familien, at jeg er ovenpå igen. Jeg har været vanvittig heldig, i og med at det kun er penge, jeg har mistet," siger Jimmy Nielsen og peger ud i køkkenet, hvor hustruen Jannie hygger sig med parrets yngste datter, den halvt år gamle Isabella.

"Jeg kender flere, der har mistet det hele pga. spil. Jeg ved ikke engang, hvor de er henne i dag, fordi de har brændt alle broer bag sig og er startet et helt nyt liv."

Ingen trang

Spiller du slet ikke længere?

"Jo, hvis der er en god kamp på tv, og man skal hygge sig med et par kammerater, så kan jeg godt finde på at lave en kupon til 100 kr. Men jeg har ikke den trang, at jeg skal spille. Overhovedet ikke. Hvis jeg ikke når at indlevere kuponen, er det ligegyldigt."

Jeg troede, man var nødt til totalt at lægge alt spil væk, hvis man ville kureres?

"Jamen, det gjorde jeg også. Jeg rørte intet i et halvt år. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg så lavede en kupon igen, men i hvert fald havde jeg ikke længere noget behov for at jagte de hurtige penge. Jeg har fået et helt andet forhold til penge i dag. Nu har jeg heller ikke noget med dem at gøre længere. Det er min kone, der er administrerende direktør her i huset."

Så du går heller ikke selv ned med oddset-kuponen?

"Nej, jeg har en underlig fornemmelse med det. Jeg føler ikke, jeg har noget at skamme mig over. Jeg har brugt mine egne penge, og jeg har betalt alt det tilbage, jeg skylder, men alligevel… Når jeg står nede i kiosken, føler jeg mig som en kriminel. Selv om jeg står med ryggen til, kan jeg mærke, at øjnene hviler på mig. "Er det ikke ham, der…"

Hvad gør du, når og hvis trangen til spil alligevel kommer?

"Der har jeg fundet nogle gode redskaber. Jeg prøver simpelthen at aktivere mig på en anden måde. Hvis jeg bliver fristet af at se tekst-tv, så lader jeg være med zappe derhen. Jeg undgår at læse B.T. og TIPS-bladet og holder mig væk fra de mennesker, og fra de steder, der kan lokke én. Hvad er det, der står i alle omklædingsrum?: "Frist ikke svage sjæle, tøm lommerne før tyven gør det." Jeg bruger første del af den sætning. Selv om jeg har det 100 procent under kontrol, er der ingen grund til at tage udfordringen op."

Hvad mener familien Nielsen om fremtiden?

"Vi er begyndt at leve mere efter reglen om at tage én dag ad gangen. Vi tager tingene, som de kommer og ser meget positivt på fremtiden. Det, der er sket, kan vi ikke lave om på, jeg har fået bearbejdet tingene godt, og det er heller ikke noget, der fylder alverden længere."

Det må have krævet en hel del mod at skrive bogen?

"Jeg havde overskuddet, og ellers havde jeg heller ikke gjort det. Hvis jeg stadig havde været flov over sagen, havde jeg ikke kunnet skrive den bog. Det gode er, at jeg måske kan hjælpe andre. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil holde foredrag om min ludomani, og det tror jeg bestemt, jeg siger ja til. Hvorfor skulle jeg ikke kunne dele ud af mine negative oplevelser, når jeg har overskuddet? Hvis bare jeg kan hjælpe ét menneske, der er kommet i samme situation som mig, har det været det hele værd."