Aftenens Champions League-kamp mellem Bayern München og FC Barcelona er opgøret mellem to storklubber og to store målscorere, Messi og Lewandowski, men ikke mindst en duel mellem de to største tyske målmænd.
Manuel Neuer og Marc-Andre Ter Stegen er begge verdensklassekeepere, men der er kun plads til én af dem på det tyske landshold. Så de kæmper om at spille, hvilket minder om situationen, da Neuer for 10 år siden blev en del af det tyske landshold efter et kapløb om at blive VM-keeper, som Neuer faktisk slet ikke var en del af selv. Hør, hvordan det hænger sammen, og hvorfor det egentlig var uendelig sørgeligt, at Neuer stod på mål i Sydafrika i 2010.
Det var også ugen, hvor FC København spillede Europa League-kvartfinale mod Manchester United i Köln, hvilket giver anledning til en snak om Allan Olsens Kölner-connection, Nicolai Boilesen, Manden som Muhammed Ali kaldte ”The Voice of Germany”, Richard Wagner og rhinguldet og den tyske Moby Dick; en hvid hval der var med til at redde den tyske natur.
Hør ugens podcast her