Video : Tipsbladet
Generelle

Peter Løvenkrands tæt på cheftræner-job - corona skaber problemer

Den 40-årige træner er blevet lovet et cheftrænerjob i en klub, men kan ikke skrive under på grund af coronavirussen.

Tidligere på sommeren takkede Peter Løvenkrads af i Rangers for at søge nye udfordringer, og den nye udfordring har han fundet. Det siger han selv til avisen B.T.

I Rangers var den tidligere danske landsholdsspiller træner på klubbens akademi og reservehold, og det næste skridt kan meget vel være et cheftrænerjob. Sådan et er Løvenkrands meget, meget tæt på at sikre.

Læs også:Tidligere Mike Jensen-træner vil have ham til Brann: Ringer til ham

- Jeg skal være cheftræner, og mundtligt er jeg blevet lovet jobbet. Problemet er bare, at jeg ikke kan skrive min kontrakt under, siger Peter Løvenkrands til B.T.

Der mangler altså kun at blive skrevet under, men det er også nemmere sagt end gjort. Løvenkrands fortæller til B.T., at han i øjeblikket ikke kan rejse ind i landet, hvor hans nok kommende klub er, og få arbejdstilladelse på grund af coronavirussen.

Læs også:Dansk rigmand tæt på Charlton-køb: Har kigget på fem andre klubber

Samtidig kan den 40-årige danske træner ikke afsløre, hvor han bliver cheftræner, men han forsikrer, at det er i “en af de bedre rækker”. 

I sin aktive karriere nåede Peter Løvenkrands at spille for blandt andre Rangers, Schalke 04, Newcastle United og Birmingham City. Samtidig blev det også til 22 landskampe for Danmark, inden han i 2014 lagde støvlerne endegyldigt på hylden. 

Læs også:Sure Gent-fans støtter Jess Thorup: En pinlig mangel på respekt