Video : Tipsbladet
Generelle

Perez stikker til ten Hag: Det var over grænsen

Kenneth Perez forstår ikke Erik ten Hags udtalelser.

Erik ten Hag kom i sidste uge med en række ganske kontroversielle udtalelser, da han bakkede op om den tidligere Ajax-boss, Marc Overmars.

Den hollandske storklub fyrede Overmars i begyndelsen af 2022, efter det kom frem, at han havde sendt upassende beskeder til flere kvindelige kollegaer.

- Hans afgang var ødelæggende for klubben. Jeg fastholder, at jeg synes, det er skandaløst, hvad de gjorde ved Overmars. Fra et klubperspektiv var det også dumt, hvordan de greb det an ved straks at smide ham under bussen, udtalte ten Hag blandt andet til Voetbal International.

Dette falder dog ikke i god jord hos Kenneth Perez.

- For en toptræner er det at gå over grænsen, siger han til Voetbalpraat.

Han bliver efterfølgende bedt om at specificere, hvad han mener, der var over grænsen.

- Med Overmars synes jeg, det var over grænsen. At Ajax skulle have behandlet Overmars på en særlig skandaløs måde. Det er selvfølgelig ikke helt sådan.

Marc Overmars er i dag teknisk direktør for belgiske Royal Antwerp.