Video : Tipsbladet
Generelle

Onuachu skifter til storklub i usædvanlig handel

Paul Onuachu nærmer sig en ny klub, men der er mere end to klubber involveret i aftalen.

Som regel er der kun to klubber involveret, når en spiller skifter klub, men i takt med det stigende antal flerklubsejerskaber ses det engang imellem, at en tredje part også tager del i aftalen.

Det ligner tilfældet omkring Paul Onuachu, der efter sigende skifter til Besiktas for 15 millioner euro - cirka 112 millioner kroner.

Det tyrkiske medie Mynet beretter dog også, at Besiktas som et led i handlen sender tre spillere på leje i Göztepe. Det skyldes, at Göztepe ejes af Sport Republic, der ligeledes ejer Southampton, hvor Onuachu er under kontrakt.

Det er endnu uvist, hvem de tre spillere bliver, men den 25-årige spanske forsvarsspiller Javi Montero samt den 17-årige angriber Mustafa Erhan Hekimoğlu er angiveligt blev foreslået.

Hvis handlen bliver en realitet, snupper Besiktas den tidligere FC Midtjylland-angriber foran rivalerne Trabzonspor, der for nyligt gav udtryk for, at de gerne vil købe nigerianeren.

Paul Onuachu var i sidste sæson udlejet til Trabzonspor, hvor han lavede 17 mål i 25 kampe.