Søndag aften tog Manchester United imod Aston Villa hjemme på Old Trafford.
Inden kampen havde Ole Gunnar Solskjær gjort det klart, at der skulle tre point på kontoen, men allerede efter 11 minutters spil kom hjemmeholdet i problemer.
Jack Grealish tordnede nemlig bolden op i krydset fra en lang afstand, og gjorde det dermed til 1-0 for gæsterne. Intet mindre end et verdensklassemål.
Læs også:Søndagens rygtebørs: Liverpool og Tottenham slås om hollandsk stjernespiller
Herefter satte United sig på tingene, men igen havde de svært ved at kreere de helt store chancer.
Tre minutter før pausen fik de dog udlignet. Til at starte med lignede det, at Marcus Rashford stod for scoringen, efter Andreas Pereira havde slået et knivskarpt indlæg ind i panden på ham, men efterfølgende blev målet ændret til et selvmål af Aston Villa-keeperen, Tom Heaton.
1-1 var således stillingen ved pausefløjt.
Læs også:Mourinho: Tottenhams fans elsker mig ikke - de accepterer mig
I anden halvleg var det igen hjemmeholdet, der satte sig på spillet. Og i det 64. minut kom forløsningen så, da Victor Lindelöf pandede bolden i mål efter et knaldhårdt indlæg fra Fred.
Uniteds forløsning varede dog ganske kort tid. For blot to minutter efter Lindelöfs mål, udlignede Tyrone Mings til 2-2. Midtstopperen modtog et maskeret chip-indlæg, som han flugtede i kassen. Sløjt forsvarsspil af United.
Resten af kampen forløb uden yderligere scoringer, og derfor delte de to mandskaber pointene.
Manchester United ligger således på niendepladsen i Premier League, mens Aston Villa indtager 15. pladsen i tabellen.
Læs også:Officielt: Benfica forlænger med eftertragtet forsvarsspiller
Læs også:Fredagens rygtebørs: City vil hente ind til midten
Læs også:Officielt: Arsenal sparker Emery ud af vagten