Video : Tipsbladet
Generelle

Ny optur for udlejet Brøndby-spiller

Mateusz Kowalczyks gode præstationer i polsk fodbold er atter blevet belønnet.

Som det ser ud nu, har Brøndby allerede fået en masse ud af at udleje Mateusz Kowalczyk til den polske klub GKS Katowice. 

En glimrende sæsonstart i Ekstraklasa blev belønnet med en sensationel plads i den polske landsholdstrup, og selv om Kowalczyk ikke fik spilletid i de to Nations League-kampe mod Kroatien og Skotland, så er der ingen tvivl om, at den unge polak rejser hjem fra landsholdstjeneste med en ordentlig en på opleveren.

Generelt har Mateusz Kowalczyk haft en blændende sæsonstart, og nu er midtbanespilleren atter blevet belønnet.

Han er nemlig blevet kåret til månedens unge spiller i Ekstraklasa for august måned. 

Her blev det til fem startpladser med et enkelt mål og en assist som følge heraf. 

Kun 20 årige Kowalczyk er altså en spiller, man bør holde øje med i den kommende tid, og skulle pilen fortsætte med at pege sådan op, så må Brøndby se frem til at få ham retur for at se, om han kan vise samme takter på Vestegnen. 

I samme ombæring er Niels Frederiksen også blevet kåret til månedens træner for August efter en glimrende sæsonstart for Lech Poznan.

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.