Ny app skal hjælpe til i kampen mod matchfixing
Foto: Getty Images
Generelle

Ny app skal hjælpe til i kampen mod matchfixing

FIFA har givet grønt lys til en ny app, som skal bruges til at anmelde matchfixing.

Matchfixing ødelægger fodbold, og nu vil FIFA tage et nyt skridt for at komme det til livs. Det skal ske med en app, hvor spillere kan melde tilfælde af matchfixing, som det internationale fodboldforbund nu har godkendt.

Det skriver engelske Sky Sports.

Læs også:Klager over efterforskningen i Okore-sag: Man var ikke grundig nok

Her bliver der peget på, at appen vil blive fordelt ud til spillerne via de nationale forbund. Appen har navnet 'The Red Button', og den er ejet af den internationale spillerforening FIFPro, som altså skal hjælpe spillerne.

Netop fodbold har da også deres vanskeligheder med matchfixing, og ifølge Europol er der ingen anden sportsgren, der er så ramt, som fodbold. Det betyder derfor meget for den juridiske chef i FIFPro, Roy Vermeer, at man har fået appen.

Læs også:DIF afviser ønske fra DBU om en uafhængig matchfixing-enhed

- Med spillere der kan komme ud for at blive straffet for at undlade at melde matchfixing, så skal der være en måde, hvorpå de kan melde det uden, at de skal frygte for at deres familie eller karriere kommer i fare, siger han og fortsætter:

- Appen vil være der til at hjælpe spillere med at klare den risiko, der kunne være ved, at de kunne blive ramt af det selv, lyder det fra Roy Vermeer.

I Danmark vil det givetvis være DBU, som skal sørge for, at spillerne i de danske rækker får appen.

Læs også:AaB-stopper ånder lettet op efter lukket matchfixing-sag

Læs også:Efterforskning i mulig matchfixingsag er droppet: Glad på Okores vegne

Læs også:Okore slipper med skrækken: Politiet dropper matchfixing-efterforskning