Sjællandsserie-klubben VB 1968 kunne forleden præsentere Nicki Bille.
Den tidligere landsholdsspiller har i de senere år været igennem en større personlig nedtur, der kulminerede, da han i efteråret 2018 blev fyret i Lyngby Boldklub.
Læs også:Nicki Bille skal i fængsel: Dropper at anke sag
Bille forsøgte at finde genoprejsning i Danmarksserie-klubben Ishøj IF, men heller ikke her gik det som planlagt. Samarbejdet stoppede i november, da Bille havde været for ustabil i sine fremmøder.
Men nu prøver den 32-årige angriber altså lykken i VB 1968, for hvem han onsdag fik debut. Det skete i Sydbank Pokalen, hvor man mødte Serie 3-mandskabet Taarbæk IF.
Læs også:Nicki Bille åbner op om skudepsiode: Det var et uheld
Opgøret blev spillet på Springforbi-banerne, der ligger i Dyrehaven, og selv om det ikke blev til en startplads for Bille, blev han indskiftet og var således med til at spille VB 1968 videre i turneringen.
VB 1968 har også de tidligere Superliga-spillere Martin Albrechtsen og Quincy Antipas på holdet, og sidstnævnte havde undervejs et forsøg på overliggeren. Antipas stod også for oplægget til Mourad Saidi, der scorede det enlige mål, skriver Ekstra Bladet.
I næste runde står VB 1968 over for Nicki Billes tidligere klub, Ishøj IF.
Læs også:Nicki Bille har fundet ny klub: Skal spille i femtebedste række
Læs også:Meget omtalt DS-klub er tæt på at lukke
Læs også:Dansk klub skrev, at den var ved at lukke: Det var en overdrivelse