Video : Tipsbladet
Generelle

Næstveds nedrykkere ansætter portugisisk cheftræner

Næstved Boldklub har ansat portugisisk træner, som skal stå i spidsen for klubben i 2. division.

Det er ikke hver dag, man støder på en portugisisk cheftræner i dansk fodbold, men det kommer man til i den forestående sæson i 2. division.

41-årige Pedro Hipolito er således ny mand i spidsen for Næstved Boldklub, der i den forgangne sæson rykkede ud af NordicBet Ligaen og udervejs var præget af en del intern uro.

Læs også:Næstved henter klubbens tidligere keeper tilbage

Pedro Hipolito har senest været cheftræner i Anadia FC i hjemlandet, men han har også en fortid på Island i klubberne IBV og Fram Reykjavik.

- Vi har travlt. Jeg ved, vi har meget, vi skal nå på kort tid, men det vigtigste bliver, at vi er klar til den første turneringskamp sidst i august. Selve spillestilen og den overordnede taktiske udvikling af holdet må komme løbende. For mig handler det først og fremmest om at vinde kampe, og det vil vi forsøge at gøre fra første kamp, siger Pedro Hipolito til Næstved Boldklubs hjemmeside og tilføjer:

Læs også:Holdkammerater anmelder Næstved-spiller for vold

- Jeg ser meget frem til at arbejde i Næstved. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben efter at have talt med ledelsen, som har givet mig et godt indtryk af, hvad Næstved er for en klub. Jeg håber meget, at vi kan lægge sidste sæson bag os og begynde at vinde en masse fodboldkampe.

- Det islandske og danske set-up minder på mange måder om hinanden, så det betyder, at jeg hurtigt kommer ind i den danske kultur og rytme, så vi sammen med klubbens fans, sponsorer, ansatte, spillere og frivillige kan rykke denne traditionsrige klub tilbage til dér, hvor den hører hjemme, nemlig i toppen af dansk fodbold, slutter Pedro Hipolito.

Næstved Boldklub er blandt andre ejet af den tidligere tyske landsholdsspiller Fabian Ernst. 

Læs også:Nye Næstved-ejere har ikke betalt tidligere ejere

Læs også:NordicBet Liga-klub har fyret cheftræneren

Læs også:Quaye: Tidligere Næstved-ejere skal nok få deres penge