Video : Tipsbladet
Generelle

Mustafa Amini utilfreds efter misset skifte: Håber, FIFA straffer dem

Mustafa Amini er langt fra tilfreds med tyrkiske Ankaragucu, som han var tæt på at skifte til tættere på måneden.

Mustafa Amini forlod AGF tidligere på sommeren for at lede efter en ny klub, men klubjagten har hidtil ikke været en positiv oplevelse for den australske midtbanespiller.

Den nu tidligere Superliga-profil fortæller ifølge The World Game til News Corp Australia, at han i starten af august var enige med tyrkiske Ankaragucu og endda skrev under på en kontrakt med klubben, der også har den tidligere Superliga-profil Saba Lobjanidze på kontrakt. Men i 11. time ændrede tyrkerne mening og droppede aftalen.

Og det håber Mustafa Amini ikke, at klubbe slipper afsted med.   

Læs også:Morten Bruun: En af disse fire kan blive Hjulmands overraskelse

- Det er utroligt. Jeg kan ikke tro, hvad der er sket. Jeg ville ikke ønske dette over for nogen fodboldspiller. Den 5. august fik vi en kontrakt, og vi skrev under på den, sendte den tilbage og accepterede betingelserne, og alt var gjort, fortæller Mustafa Amini til News Corup Australia ifølge The World Game og fortsætter:

- Ti dage senere får vi et opkald, der siger “undskyld, aftalen er ikke der mere”. Da jeg hørte det, stoppede mit hjerte lige der. De kan ikke slippe afsted med dette.

- Jeg håber, at det når helt til toppen af FIFA, og at de bliver straffet og skal betale for hele kontraktperioden, fordi de bogstaveligt har efterladt mig arbejdsløs, klubløs og hjemløs. At få sådan et slag i ansigtet kan ikke være rigtigt.

Læs også:AGF-anfører om bænkplads: De andre har gjort det fantastisk

Kontrakten skal ifølge The World Game være hele to millioner australske dollar værd, svarende til ni millioner danske kroner.

Mustafa Amini, 27 år, er nu igen på klubjagt og fortæller, at hans agent er i kontakt med andre klubber, der tidligere har vist interesse. Det skulle dreje sig om klubber fra England, Tyrkiet og Saudi-Arabien. 

Læs også:Retter hård kritik mod Qatar: Folk sulter, mens de forbereder VM

Læs også:Vil have millionbeløb: Australsk klub har meldt AGF til FIFA