"Det vil jeg godt lige tænke over. Jeg er jo bare en del af holdet."
Peter Halvorsen lyder langt fra begejstret i telefonen, da TIPS-bladet præsenterer ham for idéen om et interview til serien "Ligaens nye spydspidser."
Godt nok er han aktionær i Randers FC, hans firma Essex Invest er én af fem hovedsponsorer, og for et pænt millionbeløb har han desuden købt navnet på den kronjyske klubs ombyggede stadion, Essex Park.
Men han ser blot sig selv som en del af et hold.
Derfor ender det til sidst med et nej tak til et interview.
"Det er der ikke noget underligt i. Det er en indgroet del af vores filosofi her i Randers FC, at klubben ikke er én mands værk. Vi ønsker ikke at tegne klubben gennem enkeltpersoner," forklarer Randers-direktør Jacob Nielsen.
Det er en vedtaget holdning i Randers FC. Hverken Peter Halvorsen eller klubben ved Gudenåens udløb ønsker at male et billede af en klub styret af én enkelt mand. Som Kurt Andersen i AGF en god halv times kørsel længere nede ad den jyske motorvej. Eller Allan K. Pedersen i FC Nordsjælland.
En af flere
"Der er ingen tvivl om, at Peter Halvorsens betydning for Randers FC er fantastisk stor. Både i forhold til det arbejde, der laves i vores bestyrelse og den omstændighed, at han er investor, hovedsponsor og navnesponsor på vort stadion. Men han er blot én af flere. Der er mange, der har stor betydning for klubbens udvikling. Det er et fælles projekt, og der er en fælles forståelse. Så selv om Peter nok er klubbens stærke mand i forhold til privat beholdning, så er han ikke Abramovitj eller Kurt Andersen. Og selv om han ejer en større aktiepost, så har han ikke majoritet," siger Jacob Nielsen.
Peter Halvorsen er én ud af fem investorer, der har sikret Randers FCs fortsatte eksistens som professionel fodboldklub. I 2002 var klubben tæt på konkurs, en historie, der i maj samme år havnede på forsiden af den lokale Randers Amtsavis.
"Dagen efter dukkede der en mand op på anlægget. Han gik ned til spillerne og daværende træner Kim Poulsen og sagde: Bare rolig, det der (konkursen) kommer ikke til at ske," fortæller sportsredaktør Poul F. Andersen fra Amtsavisen.
Manden var den nuværende bestyrelsesformand, Torben Hansen, direktør i DK Cement A/S.
Med en personlig check sikrede han lønudbetalingen og fik andre lokale kræfter med i genopbygningsarbejdet. En af dem altså Peter Halvorsen.
Tænde engagementet
"Da jeg startede i direktør-jobbet i 2003 var der 85 sponsorer i klubben. Peter var én af dem, og også en af de største. Det var helt naturligt, han er jo gammel Randers-dreng. Men det lykkedes Torben Hansen, Søren Fischer, en anden af byens erhvervsfolk, og jeg selv at få lokket Peter til et møde, for at få tændt hans engagement. Og her var det netop en forudsætning for både Halvorsen og klubben, at det ikke blev som klub-ejer. Han understregede selv, at han ikke skulle være Randers' svar på Kurt Andersen. Alt det, der er lykkedes siden – vi er gået fra 85 til 325 sponsorer og fra 7-800 mennesker til hjemmekampene til næsten det 10-dobbelte, blandt andet – er kun lykkedes fordi vi har løftet i flok. Peter er en vigtig brik, men Randers FC er ikke en enmands-hær," understreger Jacob Nielsen.
Hvis 45-årige Peter Halvorsen ville, kunne han ellers mageligt købe en hel fodboldklub. Oprindeligt er han fra Randers, men det 11 år gamle ejendomsfirmaer Essex Invest A/S, som han er eneejer af, har udviklet sig til et af landets største ejendoms-selskaber. Koncernoverskuddet forventes at blive 425 millioner kroner i år, og firmaets egenkapital lyder på 1 milliard.
Erhvervsmæssigt er Peter Halvorsen det, man må betegne som self-made. Som ung læste han HH, jura og merkonom, inden han kom i lære i den lokale B&O radioforretning i Randers. Siden har han været i forsikringsbranchen ligesom han har en fortid i et managementfirma.
Nedlagt hotel i Hadsund
Men en tilfældighed førte ham på sporet af ejendomsbranchen. En kammerat gjorde ham opmærksom på mulighederne i køb og salg af fast ejendom, og Halvorsen kørte en tur til Hadsund for at kigge på et nedlagt hotel.
"Jeg købte det om formiddagen, solgte det til Aldi-koncernen om eftermiddagen og gik derfra med en fortjeneste på to mio. kroner. Derfra rullede det. Det var helt tilfældigt, for på det tidspunkt var jeg i forsikringsverdenen," har Peter Halvorsen fortalt i et interview med JP Århus.
Essex Invest har i dag hovedkvarter på Skovvejen ved Århus Havn – en gammel studestald fra 1845 er blevet nænsomt restaureret for at blive nervecenter for firmaets aktiviteter, der i dag foregår i det meste af landet. Essex Invest er således med i ejendoms-projekter i de fleste større provinsbyer og i København, og målsætningen er at udvide aktiviteterne til både Sverige og Tyskland.
Rødder i Randers
Peter Halvorsen har rødder i Randers. Han var målmand i både Freja og Dronningborg. Efter at have spillet ungdomsfodbold i Freja rykkede han som senior til Dronningborg og var med til at spille klubben fra serie 1 til Danmarksserien.
Men talentet for forretninger var større end talentet for fodbold, og da Halvorsen valgte Århus som hovedkvarter for Essex Invest, flyttede han samtidig til byen. Efter en skilsmisse bor han i dag med sin kæreste i en strandvejsvilla i Rungsted nord for København, men virksomhedens hovedsæde er fortsat placeret i Århus.
Til trods for Peter Halvorsens insisteren på blot at være "en del af holdet," er han en meget synlig del. Både via sine engagerede tilråb og sin tilstedeværelse.
"Han brænder jo for det. Det ene øjeblik kan han finde på at svine dommeren til undervejs i en kamp, det næste at give sin uforbeholden mening til kende til træneren. Men han er også den første til at uddele ros, hvis han mener at noget er godt. Han kan godt lide at færdes på gulvet, han er meget synlig i forhold til sponsorerne, og på den måde er han både en vigtig og en synlig del af teamet i klubben," siger Jacob Nielsen, der også roser Halvorsen for hans strategiske indsigt og evnen til at få folk engageret i processen.
"Men han kan da også være besværlig, hvis ikke han får sin vilje. Men det kan jeg også. Det er vist meget naturligt," tilføjer Jacob Nielsen.
Vendte bilen på Fyn
"Jeg tror alle fik et chok, da han mødte op til sit første bestyrelsesmøde i klubben. Som det første skridtede han ud på træningsbanen og gav samtlige spillere og trænere et håndtryk for at hilse på. Han lever fantastisk med i det," siger sportsredaktør Poul F. Andersen.
En anden historie om mandens engagement handler om et møde på den fynske motorvej. Bestyrelsesformand Torben Hansen var på vej til udekamp mod HIK i København, da han spottede Peter Halvorsens bil i det modsatte motorvejs-spor på vej til Jylland.
"Torben Hansen ringede til Peter Halvorsen på mobilen og spurgte, hvorfor han var på vej mod Jylland, når nu Randers skulle spille i København. Halvorsen havde ikke været opmærksom på kampen, men bad straks chaufføren om at vende snuden den modsatte vej. Så Halvorsen var på plads til kampen mod HIK," fortæller Poul F. Andersen.
Peter Halvorsen var også en væsentlig faktor, da Randers FC sidste år skrev kontrakt med Stig Tøfting. Den tidligere landsholdsspiller ville hjem efter en sæson i svenske Häcken, men hans tidligere klub AGF ville ikke skrive kontrakt med ham, og i det øvrige SAS-liga-landskab var Tøfting nærmest persona non grata.
Peter Halvorsens personlige relation – de to kender hinanden fra tidligere – banede imidlertid vejen for Tøfting.
"Jeg havde regnet med, at jeg skulle forsvare idéen om Tøfting i Randers. Men det var slet ikke nødvendigt. Både bestyrelse og de store sponsorer var helt med på idéen, og det var jeg ærlig talt selv overrasket over," har Halvorsen sagt i et interview i B.T.
Racingteam Essex
Ud over fodbold er Peter Halvorsen også dybt engageret i motorsport med sit eget team, Racingteam Essex, der er landets største. Med blandt andet Peter Elgaard og John Nielsen bag rattet, stiller Team Essex op i den danske DTC-serie. Budgettet er årligt på mellem 12 og 13 millioner kroner. I fjor deltog holdet også i 24-timersløbet Le Mans.
TV2s sportsmagasin LPS bragte for nylig et større portræt af Peter Halvorsen, hvor man så eksempler på hans energiske udstråling i forhold til både egne kørere og konkurrenterne. En personlighed, der begejstres over succes og frustreres over fiasko.
Og en milliardær, der har det bedst med at optræde som holdspiller i fodboldprojektet Randers FC.

FCM snydt? Her er dommereksperts reaktion

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

– Det var et skridt tilbage for Frederik Birk

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby

Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Klubboss bekræfter: Vi overvejer at hente Eriksen

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford

Nu er German Onugkha historisk

‘Kan blive et vanvittigt vigtigt køb for Brøndby’

Han fortjente fri bar i gaden

Afsløring: Vingaard-stop i FCK – skal til Hillerød

FC København – Randers

Horsens styrtbløder: Præsenterer kæmpe underskud

– Vi vandt kampen på grund af ham!

Kæmpe Bo Henriksen-hyldest: Det er pissesjovt

Randers-træner: Rekordkøb blev misforstået

Nu undskylder de for bytur

Vallys: Det er jeg træt af at snakke om

Tidl Superliga-træner i modvind: Kriminelt dårligt

– Han har braget døren ind, siger Superliga-træner

– Jeg har lige givet ham en kæmpe krammer

Patrick Mortensen hylder Superliga-rival

Kæmpetransfer? Real Madrid jagter Man Utd-stjerne

Tyr knuser blåhvidt porcelæn i Rom

Kvistgaarden roser: FCM-spillere er irriterende

Utilfreds FCM-boss: – For dårlige

Nogle ting tør Frederik Birk ikke røre ved

Forbavset: – Klokkeklart straffespark

Optur, Birk! Sådan redder han Brøndbys 2025

‘Cadeau til AGF – det kan de eddermame!’

Sjældent nederlag for Bo Henriksen mod Dortmund

FCM forlænger kompleks mod skarpe Brøndby

Uwe Rösler fremhæver tre: ‘Så stor kvalitet’

Av! Dyr dag på kontoret for FCM-profil!

Topkarakter – sørme, om han ikke gjorde det igen!

Onugkha peger på rival: Han er Superligaens bedste

David Nielsen indkasserer første Horsens-nederlag

Debuterende FCN-keeper dropper fælt i AGF-sejr

Sådan vandt Brøndby over FC Midtjylland

Skrækdebut i Aarhus: ‘Han sover ikke godt i nat’

Før Brøndby-kamp: Alarmklokkerne ringer

Laudrup: De kan ikke nå mesterskabet

Utilfreds Karlsen: ‘Jeg synes det er forkert’

Av, FCK! Fire profiler ude mod Randers