Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Gytkjærs klub kigger på tidligere Randers-angriber

Mikael Ishak er på blokken i Lech Poznan og Legia Warzawa.

Christian Gytkjær har scoret mål for samlebånd for Lech Poznan i de senere år, og interessen for den danske angriber er enorm.

Gytkjær er topscorer i den polske Ekstraklasa med 21 scoringer, og med hans 30 år in mente tyder meget på, at den Lyngby- og Nordsjælland-spiller skal finde sig et nyt eventyr efter sæsonen.

Det er man også begyndt at forberede sig på i Lech, der potentielt kan komme til at mangle en masse mål.

Læs også:Medie: Endnu en 2. Bundesliga-klub lurer på Jung

Ifølge avisen Prezglad Sportowy er Lech således en af to polske klubber, der har fået øjnene op for Mikael Ishak. Den anden er Legia Warzawa.

Den tidligere Randers FC-spiller har ikke fået den spilletid, han kunne have ønsket sig i FC Nürnberg og forlader derfor klubben ved kontraktudløb efter denne sæson.

Han optrådte for Randers fra 2014 til 2017 og er desuden blevet kædet sammen med både Brøndby IF, FC Midtjylland, AaB og OB.

Læs også:Medie: Brøndby og FCM jagter tidligere Superliga-profil i Tyskland

27-årige Ishak har scoret et enkelt mål i 13 kampe for FC Nürnberg i denne sæson.

Læs også:Avis: Også OB og AaB har vist interesse for svensk bomber

Læs også:Ishak rygtet til flere Superliga-klubber: Positivt at jeg snart er gratis

Læs også:Brandvarm dansker scorede igen i 2. Bundesliga