Der er brug for hjælp fra FIFA, hvis nationale ligaer i Europa skal afslutte sæsonerne senere end den 30. juni, og nu kan The Athletic så fortælle nyt.
For ifølge fodboldmediet er FIFA på vej med en udmelding, der betyder, at de nationale forbund selv får lov at bestemme, hvornår ligaerne skal færdiggøres.
Læs også:Strandet i Belgien: Paul Onuachu kan ikke rejse hjem
Planen er formentlig stadig, at UEFAs nationale forbund indgår en eller anden form for aftale om at forsøge at få færdiggjort sæsonen til en specifik dato, så man også kan få fundet holdene, der skal spille i Europa næste sæson.
Samtidig ændrer FIFA tidspunktet sommertransfervinduet, ligesom der kommer en udmelding på, hvad der skal ske med spillere, hvis kontrakter løber ud den 30. juni.
Læs også:Fodboldforbund: Serie A kan slutte i oktober
For fodboldligaer i Europa er det et spørgsmål om millioner - i de store lande milliarder - da man har fået eller skal have udbetalt tv-penge.
Ved at udskyde en færdiggørelse af sæsonen kan man - måske - starte op igen i juni og bruge juli til at få afviklet de sidste kampe, så sæsonerne ikke skal finde afgørelser på skrivebordet.
Ifølge The Athletic forventes FIFA at offentliggøre planerne inden for de kommende to dage.
Læs også:UEFA-boss: Kampe uden fans er bedre end slet ingen kampe
Læs også:AaB-boss: Målet er stadig at sælge udlejet profil
Læs også:FCK'er forklarer: Det er mest uvisheden - man ved ikke, hvad der sker