Medie: Discovery er ved at afvikle sportsrettighederne
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Generelle

Medie: Discovery er ved at afvikle sportsrettighederne

Ifølge Ekstra Bladet lader det til, at TV-giganten Discovery er ved at afvikle sine sportsrettigheder, efter at man tabte Herrelandsholdet.

Premier League er allerede væk fra kanalen, Europa League forsvinder efter næste sæson, og Herrelandsholdet ryger tilbage til TV2 i sommeren 2022.

Der er snart ikke meget sport at se på Discovery, men det lader heller ikke til, at de gør meget for at holde på deres sportsrettigheder.

Læs også:Tidligere Superliga-profil langer ud efter sin tyske klub

Ifølge Ekstra Bladet bød de ikke engang på rettighederne til landsholdet fra 2022-2028.

Discovery bød heller ikke på rettighederne til Europa League i foråret, og derfor er det efterhånden kun to Superliga-kampe, der vil blive vist i perioden 2022 til 2024, hvor rettighederne til disse udløber.

Læs også:DBU glæder sig over TV2-aftale: Endnu flere kan følge landsholdet

Om det skyldes uenighederne med Yousee, der smed Discoverys kanaler ud af deres tv-pakker er usikkert, men ifølge Ekstra Bladet har det betydet et tab på 1,1 million kunder og et voldsomt dyk i seertallene.

Således havde kampen mod Belgien blot 357.000 seere, mens kampen mod England havde 404.000 seere. Til sammenligning så 1,1 million danskere med, da Danmark kvalificerede sig til EM-slutrunden mod Irland i november sidste år.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:26-årig FC København-boss: Min faglighed er vigtigere end min alder

Læs også:Politisk flertal ser gerne ligeløn på fodboldlandsholdene