Med Liniger og Holmstrøm til blodbad

”Det mener du ikke seriøst.”
Niels Christian Holmstrøm kigger vantro på reporteren fra Vejle Amts Folkeblad, der netop har harceleret over, at portugisernes opførsel var forfærdelig at se på.
”Det var da hollænderne, der opførte sig helt hen i vejret. Som en flok forkælede tøsedrenge.”
De bliver ikke enige, Niels Christian Holmstrøm og den jyske reporter, der diskuterer hele vejen fra stadion og de 500 meter hen til mediebussen, der skal fragte journalister og fotografer tilbage til stationen i Nürnberg..
”Jeg kender ham udmærket,” siger Holmstrøm, da vi når frem til parkeringspladsen.
”Han er fra Vejle, og alt hvad der er tysk og hollandsk er fantastisk, synes han. Bare det er fra fastlandet. Men hvad pokker. Det er fodbold, og det kan bringe følelserne i kog. Heldigvis.”
Klokken har passeret de 23, og det er mindre end et kvarter siden, at den russiske dommer Valentin Ivanov har fløjtet kampen mellem Portugal og Holland af. 1-0 til portugiserne. 16 gule kort. Fire af dem blev vekslet til røde. Et drama mellem to hold, der til sidst droppede at spille fodbold i totalkombinationen af hasejagt og skuespil foran et medlevende publikum på FIFA VM Stadion Nürnberg. En kamp, der støtter Holmstrøms påstand: En kamp, der satte sindene i kog.
”Det var en sjov kamp at speake. Der manglede i hvert fald ikke emner, og det var ikke meget lommeuld, jeg fik brug for. Ikke bortset fra sådan noget med van der Saars landskampsrekord, og at Holland næsten aldrig besejrer Portugal,” siger Henrik Liniger, da han og Niels Christian Holmstrøm har sat sig ind i mediebussen på vej tilbage til stationen i Nürnberg.

Rejseriet er det hårde
Henrik Liniger og Niels Christian Holmstrøm er det ene af Danmarks Radios to kommetatorpar ved
VM. Ottendedelsfinalen mellem Portugal og Holland er deres syvende på syv dage, og Henrik Linigers nummer 15 på 17 dage. I morgen kommenterer de nummer otte i træk. Og i overmorgen nummer ni. Men så er der også pause.
”Det hårde ved det er al rejseriet. Men det er sjovt,” siger Henrik Liniger.
Klokken kvart over i ni i morges forlod de deres hotel i Leipzig i det gamle Østtyskland og satte sig i en taxa mod hovedbanen, hvorfra toget mod Nürnberg afgik klokken 10.10. Alle journalister ved VM er udstyret med et såkaldt Bahn Card, der giver gratis togtransport på 1. klasse i hele Tyskland, og som regel bruger kommentatorerne de lange ture på at forberede sig på aftenens eller eftermiddagens kampe. Eller det vil sige, at Henrik Liniger plejer at forberede sig til morgendagens kampe.
”For jeg kan godt lide at være en dag foran,” som han siger.
Denne søndag inden Portugal og Hollands ottendedelsfinale har Liniger og Holmstrøm ekstra god tid til at forberede sig. Et træ er væltet over sporet og medfører en sjælden tysk togforsinkelse på tre kvarter, inden ICE-toget, der somme tider når hastigheder på lidt over 200 kilometer i timen ruller ind på stationen i Erlangen lidt uden for Nürnberg.

Forberedelse
Henrik Liniger plejer at tjekke morgenens aviser for historier om aftenens kamp, men har allerede inden afrejsen fra Danmark skrevet de vigtigste fakta om hver spiller ned. Alder, klub, antal kampe, mål. Og ved hjælp af især World Soccers store VM-special orienterer han sig om holdenes taktiske indstillinger, de enkelte spilleres særlige evner og om hvilke spillere, der eventuelt kan erstatte hver af de 11, der forventes at starte inde.
Holmstrøm forbereder sig ikke, siger han først.
”Nej, jeg er ansat ligesom Dean Martin var i sin tid. Ingen forpligtelser. Intet ansvar. Det er Liniger, der styrer. Jeg følger bare efter som en japansk turist. Henrik er rejseleder. Det eneste, han mangler, er en paraply til at holde op i luften,” griner Niels Christian Holmstrøm og fortsætter associationsrækken.
”Det er ligesom at være gift. Jeg tager mig af de store ting: Nord-syd-dialogen, konflikten i Mellemøsten, Afrikas fattigdom. Min kone ordner de små ting såsom at købe hus og bil for eksempel.”
Han griner og kigger på Liniger.
”Jamen, i morgen har vi en lang togtur, så jeg bestemmer, at i nat skal vi direkte i seng, når vi kommer tilbage på hotellet. I overmorgen har vi til gengæld en kort togtur, så der må vi gerne få én øl,” siger rejselederen
”Orh, har vi fri?” lyder det fra Holmsrtrøm.
”Ja, én øl.”
Da Henrik Liniger og Niels Christian Holmstrøm klokken 19, to timer før kickoff, sætter sig til rette på deres kommentatorbokse, viser det sig dog, at den tidligere FCK-sportsdirektør selvfølgelig har forberedt sig. Han hiver et par små notesedler frem, som han sidder og studerer, inden han begynder at kradse løbemønstre og opstillinger ned på nogle rene papirer.
”Det er bare ud fra, hvad jeg har set i de øvrige kampe,” forklarer han.
”Selvfølgelig har jeg forberedt mig, men jeg taler om det, jeg ser. Ikke om det, man forventer at se. Altså, jeg er ikke journalist. Jeg skal forsøge at fortælle folk det, de måske ikke kan se på skærmen. Måske skal jeg endda gøre dem opmærksom på nogle ting lidt tidligere, end de selv ville have opdaget det,” siger Niels Christian Holmstrøm.

Julegaver i juni
Halvanden time inden de sætter sig til rette på stadion, er Liniger og Holmstrøm stadig på vej i mediebussen fra Nürnberg station og ud til stadion. Niels Christian Holmstrøm er glad for, at han har taget shorts på, selvom han erkender, at det ikke er en helt passende påklædning, for temperaturen i bussen stiger undervejs til det næsten uudholdelige.
”Hvis man skulle tage et hurtigt studium, så må det da være arkitektstudiet her i Nürnberg,” bemærker Niels Christian Holmstrøm, da bussen forlader det ellers charmerende centrum og kører ud mod stadion, hvor 2. verdenskrigs bombardementer har afstedkommet nogle hurtigt genopførte bygninger.
”Ja,” svarer Henrik Liniger og imiterer optagelsesprøven til studiet.
”Kan du tegne en firkant? Godt, så er du optaget.”
Holmstrøm griner:
”En dør i midten. Et vindue til højre og et til venstre.”
Da bussen ankommer til stadion, skal journalisterne gennem det første af to sikkerhedstjek.
”Hele tre mand ville befamle mig. Det er rekord for min krop,” siger Niels Christian Holmstrøm, da han er nået gennem kropsvisitationen.
”De deler gaver ud, selvom der er seks måneder til jul,” lyder Henrik Linigers kommentar, inden de går hen til stadion for at hente deres billetter til selve tribunen.

Verdens største albino
Lige ved siden af stadion, har VM-arrangørerne omdannet en svømmehal til mediecenter. Her kan journalisterne og fotograferne forberede sig til aftenens kampe eller købe sig et måltid mad i baren. Holmstrøm satser på en portugisisk risret, og Liniger, der ikke har fået andet end en sandwich på stationen, snupper en omgang käsenudeln og en fiskeburger.
”Henrik har ikke forstand på madkultur. Især undrer jeg mig over hans forkærlighed for tysk mad,” siger Niels Christian Holmstrøm, og Henrik Liniger må erkende, at det ikke smager af meget.
”Men det mætter meget godt. Engang i mellem kan man også lige smage et løg eller lidt peber,” påpeger han dog.
I baggrunden kører Englands ottendedelsfinale mod Ecuador, og da der pludselig lyder et brøl, retter DR’ kommentatorer blikket mod en af skærmene.
”Hvad fanden laver ham der!” vrisser Niels Christian Holmstrøm og nikker op mod skærmen.
”Verdens største albino har stillet sig lige foran den skærm, jeg skulle se på.”
”Hold kæft han er høj mand,” siger Henrik Liniger og rejser sig.
”Jeg må lige se, hvor stor han er.”
Da DR’s chefkommentator stiller sig hen ved siden af kæmpemennesket med den lange hvide manke, bliver det endnu mere sandsynligt, at der rent faktisk er tale om verdens største albino.
”Jeg er præcis 180,5 centimeter, og ham der er over de to,” konstaterer Henrik Liniger, da han kommer tilbage.
”Nu kan jeg se, at det er en dame. Verdens største albinodame. Hvad laver hun lige foran min skærm,” spørger Niels Christian Holmstrøm igen, inden han går tættere på skærmen for at følge de sidste 15 minutter af kampen.
”Jeg ville rigtig gerne se de andre kampe, men jeg har svært ved at koncentrere mig om dem,” siger Henrik Liniger, da han har stillet sig over ved siden af sin medkommentator for at kigge med.
”Jeg tænker mere på den anden kamp, vi skal til at kommentere. Prøver at tømme hovedet og tænke på noget andet. Nu har jeg jo efterhånden prøvet det så mange gange, så det er ikke, fordi jeg er nervøs, men jeg glæder mig til, at udsendelsen går i gang derhjemme.”

Den danske tradition
Klokken 20.05 tager Henrik Liniger og Niels Christian Holmstrøm deres headset på. Der er hul igennem til studiet derhjemme, hvor Peter Møller har Birger Peitersen på besøg. Kommentatorerne tjekker lyden med Jan Harkamp, der står for aftenens udsendelse, som er planlagt minut for minut, og skrevet ned på en plan, som Henrik Liniger kan følge med i på sin computer. De taler ikke meget sammen i timen op til kampen. Liniger klistrer holdopstillingerne op på to stykker A4-papir, mens Holmstrøm tegner flere streger. Og henter cola. Og en lille yoghurt. Og et stykke chokolade. Så finder han en pakke tyggegummi frem. Og så renser han negle. Den ene hånd ordner den anden, selvom der næppe er meget at komme efter, når man tager i betragtning, hvor mange gange i løbet af en dag denne rutine gentager sig. Det er tilsyneladende sådan noget, han gør i stedet for at bide i kuglepenne eller tegne små dyr på papiret. En renlig distraktionshandling.
Klokken 20.23 erklærer Henrik Liniger, at det er sidste chance for et toiletbesøg, og fem minutter efter følger Holmstrøm efter. Præcis klokken halv går udsendelsen i gang hjemme i Danmark, og kommentatorerne lytter med i høretelefonerne. Klokken 20.51 begynder Henrik Liniger at snakke. Der er blevet stillet om hjemmefra, og fra nu af og den næste lille time er det ham og Holmstrøm, der styrer showet.
Henrik Liniger forsøger at ramme den danske tradition, har han fortalt inden kampen. Ikke fordi han tænker specielt meget over det, men i forhold til sine udenlandske kollegaer kan han se forskellen.
”Schweizerne nævner spillernes navne, hver gang de modtager boldene, og tyskerne kan finde på at være stille i 30 sekunder efter et mål, før de så måske siger ’Supertor’, har Liniker bemærket.
”Og sydamerikanerne råber jo ’GOL GOL GOL’. Jeg tror, at jeg bare er impulsiv. Jeg er altid godt forberedt, men jeg har for eksempel ikke skrevet ned, hvad jeg skal starte med at sige, og jeg har heller ikke planlagt nogle små jokes, som jeg skal fyre af. I hvert fald ikke i aften,” fortæller Henrik Liniger.

Thumbs up
Efter 23 minutters spil lægger Pauleta bolden af til Maniche, der efter et træk banker bolden i mål til 1-0.
”Og så er der mål til Portugal,” siger Henrik Liniger med hævet stemme og kigger på Holmstrøm, der sidder med to tommelfingre i vejret.
”Det er fremragende af Maniche.”
”Ja,” svarer Niels Christian Holmstrøm.
”Han kommer helt nede fra midtbanen og tager dybdeløbet. Det her, det er altså midtbanespil af meget høj klasse,” konstaterer han.
Kort forinden har Niels Christian Holmstrøm rost Maniche i høje toner. Det er sjældent ham, der får mediernes opmærksomhed og anerkendelse, fordi der er så mange andre dygtige teknikere på portugisernes hold, men Maniches evner og rolle er næsten uvurderlig, har ekspertkommentatoren sagt til den danske befolkning. Derfor thumbs up.
”Ja, det er altid rart, hvis man forudser noget, som rent faktisk sker. Det er tredje gang på tre dage, at vi får sagt noget klogt, som viser sig at holde vand, så det er selvfølgelig fint,” indrømmer Niels Christian Holmstrøm i halvlegspausen.
Fra kampens begyndelse har hollænderne lagt en hård linje, som resulterer i to hurtige gule kort til Mark van Bommel og Khalid Boulahrouz samt en skade til portugisernes driblekonge Cristiano Ronaldo. Kampens russiske dommer kan ikke gøre andet end at hive kort frem konstant, for portugiserne følger trop med hårde tacklinger og kort før pausen må Costinha forlade banen efter ualmindeligt dumt at have stoppet bolden med hånden, selvom han allerede havde en advarsel.
I pausen snakker Henrik Liniger og Niels Christian Holmstrøm kort om dommer Valentin Ivanovs præstation. Liniger mener, at han fra starten delte lidt for mange kort ud, mens Holmstrøm nærmest har ondt af den russiske dommer, som efter hans mening har gjort det glimrende, men konstant modarbejdes af spillernes usportslige optræden.

Tøsedreng
”Undskyld jeg siger det, men jeg synes altså, at van Bommel er en tøsedreng. Det er dårligt sportsmanship,” siger Niels Christian Holmstrøm, da den hollandske midtbanespiller et kvarter inde i 2. halvleg kaster sig i græsset efter at være blevet ramt af Figos pande. En skalle?
”Han prøver helt tydeligt at trække en udvisning,” konstaterer Henrik Liniger.
Fra da af, er det ikke meget fodbold, der bliver spillet. Den ene batalje afløser den anden, og kommentatorerne forsøger at danne sig et overblik over, hvem der har fået advarsler, mens de skal orientere seerne om det, der sker uden for skærmbilledet.
Flere gange peger Niels Christian Holmstrøm på et sted på banen for at gøre Henrik Liniger opmærksom på episoder, som hovedkommentatoren ikke er opmærksom på.
”Vores roller er forskellige. Hvis du har lagt mærke til det, kigger vi ikke altid samme sted hen. Jeg skal være meget boldorienteret, mens Niels Christian tit kigger andre steder for at få et andet overblik,” fortæller Henrik Liniger efter kampen.
Og der er god brug for samarbejdet undervejs. VM’s klart mest hektiske kamp byder på så mange bataljer overalt både på og uden for banen, at alle fire øjne skal tages i brug, hvis seerne derhjemme skal få den optimale oplevelse. Og da kampen er slut, er Liniger og Holmstrøm nogenlunde enige om, at det gik udmærket.
”Jeg er altid mere tilfreds, når jeg ser kampen senere, end jeg er undervejs. Men i dag synes jeg, det gik fint. Vi havde lidt mere glimt i øjet end i går, hvor jeg også synes, jeg lavede for mange fejl,” siger Henrik Liniger efter kampen, da de igen sidder i mediebussen.
”Der vil altid komme fejl. Måske får man rodet sig ud i en lidt for lang sætning, eller også kommer man til at sige Holland i stedet for Portugal. Men sådan er det bare. Det var i hvert fald sjovere i dag, end da Holland og Argentina stillede op med to reservehold i en betydningsløs kamp. Så kan det godt være svært at mande sig op til at underholde,” konstaterer Niels Christian Holmstrøm.
Klokken 23.36 ruller bussen ind bag Nürnberg Hauptbahnhof. Liniger og Holmstrøm går hen for at finde en taxa, der kan køre dem ud til hotellet. Det har været en lang dag. Og i morgen bliver den lige så lang.
Men det var en af de gode dage. En af de dage, hvor kampen sørgede for underholdningen. Hvor de mærkeligste anekdoter ikke kom i brug, fordi der ganske enkelt ikke var tid til det undervejs. Fordi det var unødvendigt. Eksempelvis fik seerne aldrig at vide, at Portugal står for 50 procent af verdens korkproduktion. Det gør de måske mod England. Eller også gør de det ikke.

Af Morten Crone Sejersbøl
FORZA I TYSKLAND