"Jeg har givet min venstre fod til Maxi. Tak til Gud og Maxi for at have ramt bolden så godt."
Diego Maradona var ekstatisk efter Argentinas sejr på 2-1 i ottendedelsfinalen mod Mexico og insisterede på, at hans tætte kontakter på allerhøjeste sted blev afgørende. For sammen med millioner af andre argentinere havde han otte minutter inde i den forlængede spilletid på Zentralstadion i Leipzig set midtbanespilleren Maxi Rodriguez afgøre kampen med en vidunderlig scoring.
Ved kanten af straffesparksfeltet tog Maxi en høj aflevering fra Juan Pablo Sorin ned med brystet og helflugtede den med venstre fod i en blød bue over i det modsatte målhjørne.
"Et mål fra en anden planet," som den mexicanske angriber Francisco Fonseca kaldte det.
Men selv om Maradona forsøgte at tilrane sig en del af æren for scoringen, så var den 25-årige Maxi efter kampen alligevel med på det selvglade fodboldikons lille ordleg.
"Ja, jeg lånte Maradonas venstreben til det skud. Det skete bare øjeblikkeligt. Jeg tænkte på at forsøge at få bolden under kontrol, men bolden blev ved med at svæve i luften, og så sparkede jeg bare til den med venstre fod. Men den kunne lige så godt være havnet ude på tilskuerpladserne," sagde han.
Men med mere alvorlig mine kunne Maxi Rodriguez fortælle, at målet egentlig blev grundlagt for næsten 20 år siden.
"Jeg sparker næsten altid med højre, men min bedstefar fortalte mig altid, at jeg skulle sørge for at kunne skyde med begge fødder. Min bedstefar fulgte mig altid til træning, og han lærte mig lidt af hvert, som alle bedstefædre og fædre nu gør," sagde Maxi Rodriguez.
"Den slags mål scorer man kun sjældent, og især ikke, når det drejer sig om min venstre fod. Den venstre bruger jeg – som man plejer at sige – kun til at stige på bussen med."
At bruge venstrebenet er dog ikke helt unaturligt for den offensive midtbanespiller fra spanske Atletico Madrid. Både i Spanien og på landsholdet benyttes han primært i højre siden, men er også i stand til at spille hængende angriber eller på venstre flanke. Det sidste gjorde han ved dette VM i begyndelsen af kampen i den indledende runde mod Serbien & Montenegro, og det udløste to scoringer i sejren på 6-0.
Med scoringen mod Mexico er Maxi Rodriguez for alvor blevet et varmt navn i international fodbold. Både italiensk og spansk presse har kunne meddele, at Milan er interesseret i at hyre argentineren i en handel sammen med holdkammeraten Fernando Torres for en pris af 300 mio. kroner.
Og det vil bestemt ikke være ufornuftigt af italienerne, hvis de altså får lov at blive i Serie A, at hente Rodriguez til højrekanten. Siden januar er Maxi Rodriguez bare blevet bedre og bedre hos Atletico Madrid, og indsatsen ved VM har blot været den berømte prik over i'et.
Pekermans dreng
Maximiliano Rodriguez er født i Rosario og spillede her siden han var fire år for Newell's Old Boys, før spanske Espanyol i 2002 købte talentet for 45 mio. kroner.
Den 1,80 centimeter høje argentiner havde første gang gjort opmærksom på sig selv ved U-20 VM i 2001, hvor José Pekerman, den nuværende landstræner, stod i spidsen for holdet, som endte med at blive verdensmester. Siden fulgte i 2003 debut for A-landsholdet, men den daværende landstræner Marcelo Bielsa benyttede sig kun sporadisk af Maxi Rodriguez. Først da Pekerman tiltrådte i september 2004, kom Maxi Rodriguez for alvor ind i varmen.
Hos Espanyol gik det også fremad, og Maxi Rodriguez' store gennembrud i spansk fodbold kom i sæsonen 2004/05, da blev holdets topscorer med 15 mål. Det vakte interesse i Atletico Madrid, der smed 38 mio. kroner ud på argentineren.
Netop smide ud var i første ombæring tilsyneladende, hvad Atletico havde gjort. For Maxi Rodriguez kunne ikke finde sig til rette på et Atletico-mandskab, hvis argentinske træner Carlos Bianchi heller ikke kunne finde den rigtige spillestil.
Da Bianchi fik sparket satte Pepe Murcia sig i trænersædet, og det gav åbenbart pote. I løbet af 14 dage scorede Maxi Rodriguez pludselig fire mål i tre kampe mod Zaragoza, Deportivo og Barcelona.
Tyskland nemmere end Mexico
Nu gælder det så ved VM kvartfinalen mod Tyskland – en kamp, som argentinerne vil være topmotiverede for at vinde. Sidst de to hold mødtes ved en VM-slutrunde var i 1990, hvor tyskerne i finalen slog Argentina 1-0.
Men trods hjemmebanefordelen til Tyskland, så tror Maxi Rodriguez, at opgøret bliver nemmere end kampen mod Mexico.
" Mexico spillede på en måde der gjorde det svært for os. De bevægede sig meget på midtbanen, og deres forsvarere gik også med frem. Tyskland spiller derimod efter et andet system, og vi kender det desuden rigtig godt. De angriber mere, så vi vil få mere plads," siger Maxi Rodriguez, som dog ikke er mere selvsikker, end at han godt ved, at det bliver Argentinas hidtil sværeste kamp ved dette VM.
"Efter Brasilien er Tyskland nok de største favoritter til at vinde VM," siger Maxi Rodriguez.
Eendnu et drømmehug fra bedstefars fod i Berlin vil formentlig ændre dette.

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

‘Moralpolitiet i FC København er gået på ferie’

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind

‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret

Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Nyt underskud hos Superliga-klub

Huescas kan blive udvist af Danmark

Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby