Video : Tipsbladet
Generelle

Mareridtet fortsætter: Danskers comeback udskydes

Nikolas Nartey vender ikke som forventet tilbage til Stuttgart-truppen efter landsholdspausen.

Der er efterhånden gået et stykke tid siden, at Nikolas Nartey har trukket i Stuttgart-trøjen. 

Den danske midtbanespiller har nemlig været skadet i over et år.

For et par uger siden kunne Stuttgarts cheftræner, Sebastian Hoeneß, dog fortælle, at han efter alt at dømme kunne vende tilbage til kamptruppen efter landsholdspausen. 

Men det bliver ikke aktuelt alligevel, fortæller cheftræneren til den tyske presse. 

- Han får helt sikkert brug for noget mere tid, fortæller Sebastian Hoeneß ifølge det tyske medie Ligainsider. 

Mediet tilføjer, at Nartey heller ikke deltager i holdtræning for tiden. 

Mareridtet fortsætter altså for den danske midtbanemotor, der nu har misset hele 54 kampe for den tyske klub. 

Og det er ikke første gang, at Nartey har et længere ophold på lazarettet. 

Tilbage i 2021/22-sæsonen sad han ligeledes ude i godt et halvt år efter en knæoperation. 

Nartey, der for øvrigt er storebror til Brøndbys unge Noah Nartey, trådte sin fodboldsko i AB og FC Københavns ungdomsakademi. 

Han har spillet 21 kampe for Stuttgart.