Mand skød Nicki Bille: Straffet med mere end to års fængsel
Den tidligere professionelle fodboldspiller Nicki Bille Nielsen blev alvorligt såret for et år siden, hvor han blev skudt med et haglgevær, og der var alvorlig fare for en amputering af den ene arm.
Men Nicki Bille undgik en amputation af armen, og her et år senere kan han glæde sig over, at der nu er også er faldet straf i sagen.
Ifølge flere danske medier - heriblandt B.T. og TV 2 - har en 31-årig mand i en tilståelsessag i Retten på Frederiksberg erkendt sin skyld. For at have skudt Nicki Bille Nielsen har han fået to og fire måneders fængsel.
Han forklarede ifølge B.T., at geværet, der lå i en taske, og som han havde fået af en anden mand, gik af automatisk, mens det lå i tasken, men det var altså ikke nok til at undgå en straf.
Det var den 26. december 2018, at den tidligere danske landsholdsspiller blev skudt, og det skete i Billes daværende lejlighed i København.