New_balls

Mads Timm – et talent du har svært ved at nå

“Karrieren gik i stå på Carrington Lane”. Overskiften på Fyens Stiftstidendes reportage to dage efter Mads Timms chokdom var så god, at den er værd at stjæle til indledningen på denne artikel. Men heldigvis er der grund til at tro, at den ikke holder. Eller rettere to grunde: På den ene side kan man nemlig…



Mads førte an i sin sølvfarvede Misubishi Evolution i høj hastighed fulgt af holdkammeraten, der i et sving bankede ind i den modkørende bil. Føreren af denne, Angela Bournes, skadede sit knæ med varige mén, mens passageren i Flanagans bil, holdkammeraten Phil Marsh, måtte skæres fri, men siden er kommet sig helt over sine kvæstelser.

Mads Timm var altså ikke direkte part i ulykken og nægtede sig skyldig. Alligevel fik han en hårdere straf end Flanagan, der erkendte sin brøde. Siden dommen faldt den 3. marts har der sænket sig en mur af tavshed om sagen. Måske i venten på om Mads Timm vælger at appellere dommen har Manchester United forholdt sig fuldstændig passiv, og siden dommen faldt, har de lokale aviser heller ikke berørt den. Måske fordi "United styrer hele verden", som Manchester Citys Kevin Stuhr Ellegaard udtrykker det.

– Jeg kender ikke det engelske retssystem, men det er en virkelig hård dom, og det virker mærkeligt at han ved at erklære sig uskyldig får et tillæg på 50 procent oveni straffen, siger Mads Timms tidligere agent Karsten Aabrink med henvisning til, at Callum Flanagan, der direkte forvoldte ulykken, slap med otte måneders fængsel udover at begge de to unge United-spillere blev frakendt kørekortet i tre år.

Karsten Aabrink har også til sammenligning noteret at Jermaine Pennant, Arsenal-lejesvend i Birmingham, i samme uge bare fik tre måneders fængsel for at have kørt spirituskørsel for anden gang med risiko for at kunne have forvoldt en endnu værre ulykke, mens Mads Timm aldrig tidligere har været straffet.

Det var Karsten Aabrink, der forhandlede Mads Timms nuværende kontrakt, der udløber næste sommer, og han afviser i øvrigt avisskriverier om, at den 20-årige fynbo skulle have en årsindtægt på fem mio. kr. Ifølge agenten er "det halve tættere på sandheden, men da også meget godt for en ung fyr".

Mads Timm-sagen har sat gang i debatten om unge fodboldstjerner, der tjener alt for mange penge og ikke magter at administrere tingene. Problemet er reelt og specielt i England har man oplevet kedelige eksempler, hvilket med garanti også har været afgørende for den hårde dom, der har ramt Mads Timm.

Men at fremstille den unge fynbo som hårdkogt og hensynsløs er i direkte modstrid med sandheden. Billedet er helt modsat: Her er tale om en knægt, som alle der kender ham, omtaler som en sød fyr. Et meget følsomt menneske med mange bløde punkter, hvilket samtidig er en væsentlig forklaring på, at det endnu ikke er lykkedes ham at slå igennem som fodboldspiller og virkelig træde ind på den store scene, som hans talent beretter ham til.

Den sværeste kamp for Mads Timm er foregået i hans eget hoved. Han har oftest haft det bedst på træningsbanen i det uforpligtende spil. I kampe har han lavet de sublime og enestående detaljer, men andre dage er han gået i sort. Specielt har det været svært for ham at komme hjem til danske unglandshold, hvor han har følt et stort pres ved at være United-spiller. Han har ligefrem hadet ture med landsholdene og direkte meldt fra i perioder.

Han har ikke fået et tæt forhold til nogle af sine jævnaldrende landsholdskammerater, men har en del venner fra sin tid i Manchester. Dog ikke mange blandt medspillere. Som han sagde i et interview med TIPS-bladet i sommeren 2003:

"Jeg har ingen venner indenfor fodbold. Der er ikke noget kammeratskab på holdet, selv om det måske virker sådan, når vi pjatter og laver sjov."

I samme interview erkendte Mads Timm også, at han den første tid efter skiftet til Manchester United havde svært ved at bevare jordforbindelsen:

"De andre tænkte: Hold kæft han er bare den største blærerøv og idiot. Det var jeg også! Jeg var en blærerøv! Det er frygteligt, men sådan var det. Jeg troede jeg kunne gå på vandet og alting, da jeg kom til United. Men jeg har lært, at der ikke er noget der kommer let. Man skal arbejde for det. Desværre!"

Det var dengang Mads Timm af holdkammeraterne fik øgenavnet "Crazy" og der fortælles historier om, at han ikke var tilfreds med at blive udstyret med en mobiltelefon fra Manchester Uniteds hovedsponsor. Han ville have et andet mærke! Og siden har manager Alex Ferguson flere gange haft fat i den unge fynbo og skoset ham for hans noget specielle og varierende hårstil, og han har fået besked på at klippe de flagrende og eksperimenterende lyse krøller, hvis han ville have en fremtid i United!

Sir Alex Ferguson fik fra start et godt øje til Mads Timm efter at den 15-årige knægt havde været på en uges prøvehold i United, og manageren himself var kort efter i telefonen hjemme i Agedrup nord for Odense. Gennem årene har Alex Ferguson ofte trukket Mads Timm tilside til en lille snak om fodbold eller for at bede ham tage en hilsen med hjem til familien. Men Ferguson har altså kun i en eneste kamp gjort brug af Timm. Det var den for United betydningsløse Champions League-match mod israelske Maccabi Haifa på Cypern den 29. oktober 2002, hvor Mads Timm to dage før sin 18 års fødselsdag fik de sidste 11 minutter på banen. En oplevelse Mads Timm hader at tale om, da han fik en skade efter fem minutter og ikke fik udrettet noget positivt på den korte tid.

Dengang blev der fremstillet Mads Timm-trøjer med nummer 43, men det blev ikke til flere førsteholdskampe, skønt han kort efter blev lovet at skulle være med også mod Basel hjemme på Old Trafford.

I sommeren 2003 havde han et lille håb om at komme med i førsteholdstruppen og få sit eget nummer, men han fortsatte på reserveholdet afbrudt af en udlejning sidste forår til norske Viking Stavanger, hvor en skade forkortede opholdet, som nordmændene ikke var interesseret i at forlænge.

Mads Timm er gennem årene blevet bremset af en række andre skader, og siden hans medvirken i tre kampe på det danske U/20-landshold har der været ganske stille om ham indtil retssagen for nylig, hvor han i øvrigt aftenen forinden scorede på Manchester Uniteds reservehold mod Oldham i den lokale turnering, som nogle har kaldt "reservernes reservehold", hvor han dagen før igen fik de sidste minutter på banen i fodboldforbundets officielle reserveholdsturnering "FA Premier League reserves". Det er nu meget varierende og individuelt hvem af Uniteds unge spillere, der optræder på det ene eller andet af de to hold, så det er forkert at konkludere, at Mads Timm har været degraderet til klubbens tredjehold.

– Han kan vinde en kamp for os, men han kan også tabe en kamp for os.

Med den udtalelse er vi tilbage, hvor det hele startede for Mads Timm. Ved en U/15-landsholdsturnering i Santarem i Portugal i marts 2000. Det var nuværende Viborg-træner Ove Christensen, der som vikarierende U/15-landstræner det år han var ansat i DBU, kom med den konstatering, som flere af hans kolleger siden har gentaget.

Fordi Mads Timm med sine aktioner kan afgøre en kamp, men også på en dårlig dag hvor driblingerne ikke lykkes kan ødelægge det ikke alene for sig selv, men også for holdkammeraterne. Det skete konkret ved turneringen i Portugal, hvor Danmark åbnede med en sejr over Tyskland, som på holdet havde den nuværende Chelsea-spiller Robert Huth. Herefter blev det på et Mads Timm-mål 1-1 mod Portugal, inden man tabte 0-2 til Sverige i sidste kamp. Blandt Timms medspillere i hans første landskampe i Portugal var aktuelle SAS Ligaspillere som Martin Bergvold, Simon Bræmer og Thomas "TC" Christensen samt Jeppe Curth.

Mads Timm blev kåret som turneringens bedste spiller, og de mange internationale scouts gjorde flittige notater. Også den udsendte fra Manchester United, og den engelske storklub var foran en lang række konkurrenter, da klubbens nyansatte scout med basis i Tyskland Peter Braund ringede og inviterede Mads til prøveophold i United.

Det var Peter Braund, der arrangerede prøveopholdet, hvor Mads Timm var sammen med en tysk spiller.

– Jeg er ked af hvad der er sket for Mads, men ved ikke mere om sagen. Han har altid været venlig og høflig, når vi har mødtes siden, men mit job slutter den dag en spiller skriver kontrakt med United for så går jeg igang med at finde den næste spiller, og jeg ved ikke mere end du gør, siger Peter Braund, der fortsat følger danske talenter på tæt hold og bl.a. vil være på plads, når U/17-landsholdet spiller EM-kvalifikation i Spanien i næste uge.

Fra tiden efter Manchester United havde meldt sig på banen, husker den fynske unionstræner Tonny Hermansen en træningstur med holdet til Tyskland:

– Vi spillede på Duisburgs anlæg, og Manchester Uniteds mand stod og kikkede på. Den dag overspillede Mads sin rolle fodboldmæssigt. På hjemturen tog jeg en snak med hver enkelt spiller, men ventede med Mads til vi var kommet over Lillebæltsbroen, hvor jeg sagde til ham, at jeg ikke kunne acceptere, at hans spil gik ud over holdkammeraterne og at han ikke var mere værd end dem han spillede på hold med. Mads sagde bare: "Tonny, jeg er helt enig".

Tonny Hermansen er blandt de trænere, Mads Timm har været gladest for gennem årene. En anden er United-træneren Brian McClair. Mads har tydeligvis mest respekt for de trænere, som selv har prøvet gamet og kan vise nogle ting med bolden selv.

– Jeg har aldrig haft problemer med Mads, heller ikke når jeg har måtte sætte ham på plads. Han er en utrolig dejlig dreng og samtidig et utroligt følsomt menneske, der har behov for tryghed, men som samtidig har sine egne meninger og det har nok også kostet ham nogle landskampe, siger Tonny Hermansen. Der er ikke ret mange fodboldspillere, der kan så meget med bolden som han kan.

Mads Timm begyndte at spille som fire-årig i Agedrup-Fjordager og som dreng var det efter skole afsted til træningsbanen med bolden bag på cyklen for at selvtræne på den måde som generationer før ham blev gode fodboldspillere af – modsat dagens børn som straks bliver puttet i organisation og ikke har tålmodighed til at arbejde med tingene fra grunden.

– Mads er teknisk og taktisk meget dygtig og har færdigheder på et højt niveau og et fantastisk stort potentiale, siger unglandstræner Per Andersen. Problemet er at han er meget svingende fra kamp til kamp og i selve kampen. Han kan spille 10 fantastiske minutter og så være helt væk, og som topspiller kan man ikke have de udsving.

Per Andersen har oplevet Mads Timm helt "outstanding" til træningssamlinger, men også haft kampe – bl.a. i Belgien med Morten Olsen blandt tilskuerne – hvor han har måtte pille ham ud. Det kan være en brændt chance eller en direkte modspiller, der kan ødelægge tingene. På et tidspunkt bad Mads Timm sig helt fritaget for at spille på landsholdet, men i sommeren 2003 fik Flemming Serritslev ham tilbage til Milk Cup i Nordirland og havde ham siden med på U/20 i tre kampe sidste forår, hvor han leverede en meget flot kamp i Spanien som lyspunktet i en kamp man tabte 0-3.

Den præstation kunne Mads Timm ikke leve op til senere på foråret mod Skotland i Helsingør og siden har der ikke været bud efter ham landsholdsmæssigt på et U/21-landshold, der har fået en meget flot start på EM-kvalifikationen.

– Mads skal variere sit spil mere, han mangler en vekselvirkning. Man kan sige at enten laver han mål eller også mister han bolden, siger Flemming Serritslev, der generelt er meget skeptisk over at unge talenter så tidligt rejser til udlandet og meget heller ser at de bliver hjemme og etablerer sig som superligaspillere først.

Andre peger på at Mads Timm har udviklet sig meget som spiller og ikke mindst person af årene i Manchester United.

– Han har haft rigtigt godt af at komme tidligt ud. Han er blevet godt modnet, er en stabil og "fed" fyr med et godt forhold til sin kæreste og en stærk familie bag sig, siger Mads Timms tidligere agent Karsten Aabrink. Han stoler meget på sig selv, og det er vigtigt i prof.verdenen, men skal man stille et lille spørgsmål kan han også nogle gange komme til at stole for meget på sig selv, så styrken bliver en svaghed. Således valgte han ret sent at få en rådgiver.

Karsten Aabrink blev agent for Mads Timm, men han boede i England, men da Aabrink rejste hjem til Danmark, valgte han i stedet en engelsk agent, hvad Aabrink finder var helt ok. Proactive-agenten håber og tror også på at Mads Timm kommer igennem fængselsopholdet og at Manchester United vil holde fast i ham.

– Det er helt klart at United ikke forlængede med ham, hvis ikke Alex Ferguson troede på ham som spiller. Jeg har ikke prøvet at sidde i fængsel, men det vil blive hårdt for ham og der er risiko for, at han får et knæk, men jeg tror personligt at han kommer igennem det med den opbakning han har hjemmefra, og er det en styrket Mads Timm, der kommer ud, siger Karsten Aabrink.

Det samme håber alle andre på, ikke mindst de som det er lykkedes for at komme ind på livet af Mads Timm, og nøglen for ham til at komme videre ligger i, hvad Tonny Hermansen siger:

– Det er vigtigt at han mærker, at vi tænker på ham og bakker ham op. Samtidig skal han også selv være parat til at åbne op for andre, voksne og erfarne mennesker. Generelt er ungdommen i dag meget enerådig og det er nødvendigt at ændre holdning til nogle ting.

Mads Timm er et talent, de færreste har kunne nå. Men som fodboldspiller kan han stadig nå rigtigt meget. Forhåbentlig gik karrieren ikke i stå på Carrington Lane.






Han er tilbage i Danmark



KOMMENTAR

Eriksen skal til Superligaen til sommer


Viborg FF – FC København

Nørgaard bliver den store helt



Godt nyt for Danmark? Portugisisk stjerne udgår

En halvleg i undertal koster for Bo Henriksen

FC København-stjerne skadet: Ude mod Viborg FF

Veteran tog kriseramt dansker under vingerne

Viktor Fischer-podcast vinder fornem pris



EKSKLUSIVT

Hård kritik af David Nielsen: ‘En svinestreg’


Vild SL-rekord på spil: ‘Skovlen skal under dem’

Enorm interesse for Morten Frendrup

Nyder Danmark: ‘Jeg er vild med København’

Husker du Liverpool-stjerne? Spiller nu i Georgien



HELT VILDT

I ekstase over dansker: ‘Han er eksploderet’


Bekymrende Oliver Sonne-start i England

Lyngby Boldklub – FC Nordsjælland

Gyser-søndag i vente: TV-millioner på højkant

‘Vi var ikke et hold’

Manchester United i chok


STORT INTERVIEW

‘Jeg er virkelig ked af det’


Brøndby IF – Silkeborg IF

Opfordrer til transfer: Kan forløse Rasmus Højlund

Stråler i Superligaen: ‘Han kom ind 5 kg lettere’

Afsløring: Parma tester AC Horsens-talent af



FC Midtjylland – Randers FC

Derfor er Jack Grealish ude i kulden

Vanvittig udvikling – så meget er Biereth værd nu

Valencia tager point i Catalonien

Sønderjyske – AaB

Hovedet på blokken: ‘Det vil være katastrofalt’

Begejstret David Nielsen: ‘Det bliver pisse fedt!’

Vejle Boldklub – AGF


INTERVIEW

Nørgaard kæmpede mod afhængighed i Brøndby


Dramatisk afslutning på grundspillet i 1. division

Marco Di Vaio jubler over brandvarm dansk profil

‘Priske ødelagde det hele’

Blæser til angreb: Vi skal vinde!

Horsens-drama: ‘Retov-fyring var planlagt længe’

Kæk træner: TV 2 ved ikke, hvad de går glip af

Godt nyt inden Brøndby-brag

‘Jeg vil slutte min karriere her’

Hylder Danmark: Spektakulær atmosfære

Puha, Danmark! Her er Portugals trup

DBU indfører nye regler for at undgå børnefiskeri

Brøndby-træner giver status på Kvistgaarden

Brøndby barrikaderer sig inden gyserkamp

Skifter til EB/Streymur: FCK så mulig ‘topspiller’

Europa: Så meget svigter Brøndby og AGF

Åreladning i BIF? – Kvistgaarden er væk til sommer

‘Det forblev elendigt, Rasmus Højlund’

Parken-ejere scorer kæmpe millionbeløb i udbytte

Millionerne vælter ind i Parken og FCK

Millionregn over Silkeborg IF

Jubler over storspillende Patrick Dorgu

Vild FCK-bedrift: Første gang i 275 kampe