Kasper Schmeichel har været genstand for jævnlig kritik i belgiske presse den seneste tid, hvor flere har sået tvivl om den garvede målvogteres niveau.
Blandt andet har den belgiske journalist Peter Vandenbempt langet ud efter Schmeichel for ikke at kaste sig efter bolden og nå ud til stolperne, og den kritik synes at vække genklang hos Standard Liége' cheftræner, Carl Hoefkens.
I en video fra omklædningsrummet i pausen under det traditionsrige opgør mellem Anderlecht, hvor Schmeichel til daglig vogter buret, og Standard, kan man nemlig høre Hoefkens opfordre sine spillere til at placere bolden yderligt, da Schmeichel ikke kan nå ud til stolpen.
- Den her målmand (Schmeichel, red.) kan ikke komme helt ned til stolperne. Skyd bolden i hjørnet, og der vil være mål. Det er garanteret, siger han i videoen, som du kan se nederst i artiklen.
Videoen har også fået stor omtale i belgiske medier her til aften, fredag, blandt andet i den store avis Hiet Niewusblad.
Til Hoefkens store fornøjelse endte hans skråsikre forudsigelse med at gå opfyldelse - kort inde i anden halvleg scorede Wilfried Kanga til slutresultatet 2-2 med et yderligt placeret skud.
I kampen spillede danske Anders Dreyer en hovedrolle, hvor han scorede på to straffespark.
— Phil (@phil_2386) December 15, 2023