Læserstorm med Morten Wieghorst

Torsten Kristensen, Valby
Hvordan vil du udføre din fodboldfilosofi i FC Nordsjælland?
Hej Torsten. Jeg vil ikke komme nærmere ind på præcis hvordan, for jeg har endnu ikke talt med spillerne om det. Men jeg vil da gerne sige overordnet, at jeg hælder meget til underholdende fodbold, der samtidig skal være organiseret. Jeg er jo lidt farvet af at have spillet under Michael Laudrup i Brøndby og under Morten Olsen på landsholdet.

Hvad kan du tage med specielt fra dit ophold i Celtic?
Celtic er en meget stor klub. Men det, jeg allerhelst vil overføre, er det med, at hver gang du går ind til en fodboldkamp, så går du ind for at vinde. Selv når du spiller på udebane. At blive nummer to i ligaen er en fiasko for Celtic, og det er klart, at lige netop det, kan jeg ikke overføre, for det niveau er vi ikke på her. Men som udgangspunkt kan jeg godt lide tanken om, at man går ind for at vinde hver kamp og glemmer alt om undskyldninger. Selvom man ikke absolut skal ende som nummer et eller to, så kan man sagtens give sig 100 procent.

Hvilken træner har lært dig mest, som du kan tage med over i trænergerningen?
Martin O’Neill, som jeg ikke nåede at spille så meget under, havde noget meget specielt over sig. Fra dag et, da han gik ind ad døren, begyndte vi bare at vinde, selvom vi på alle måder var meget langt nede. Jeg har ikke fundet ud af, hvordan han gjorde, ha-ha. Der skete desværre det, at hans kone blev syg, så han efter eget ønske forlod klubben. Jeg havde også en hollandsk træner deroppe, Wim Jansen, der er så dygtig på sin egen måde. Typisk hollandsk træner med en helt klar fodboldfilosofi. Og så Tommy Burns, som hentede mig til klubben, og som levede og åndede for fodbolden. Herhjemme beundrer jeg Michael Laudrup og Morten Olsen, men man skal huske til syvende og sidst at være sig selv. Det går ikke at være et plagiat.

Ronni Østergaard, Gjerlev.
Hvad er det største du nogensinde har oplevet?
Nu går jeg ud fra, at vi taler fodboldmæssigt – det gør jeg i hvert fald, for jeg gør meget ud af at skille tingene ad… Først og fremmest er jeg ufatteligt dårlig til det her med, hvad der er det største og bedste osv. Det har jeg altid været dårlig til. Men jeg vil da nævne, at det at repræsentere Danmark ved VM i 1998 står højt på listen. Det står også utroligt højt på listen, at vi vandt mesterskabet med Celtic i 1997/98, fordi der var et så utroligt stort pres på os. Rangers havde vundet mesterskabet ni år i træk, og havde de vundet for tiende gang, havde de slået en rekord (for flest mesterskaber i træk, red.). Vi hørte ikke om andet et helt år, og det var en kæmpelettelse, da det skete. Jeg får stadig gåsehud på armene, når jeg tænker på det. Det sjove er, at vi fik at vide, at vi bare skulle vinde det mesterskab, og så ville vi aldrig mere høre noget, men der gik jo kun lige nøjagtig to måneder, før det hele begyndte igen, og sådan skal det også være i en storklub.

Kirsten Jensen, Grindsted
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan du personligt har det med, at du “skubber” Johnny Petersen ud fra FC Nordsjælland. Har du lidt dårlig samvittighed over for J.P, I har jo arbejdet sammen som træner og assistenttræner? Held og lykke fremover.
Tak skal du have. Nej, jeg har ikke dårlig samvittighed, men jeg kan godt sætte mig i Johnnys sted. Han er en mand, som virkelig elsker fodbold, og han har ikke lagt skjul på, at han gerne ville være fortsat. Men jeg har ikke dårlig samvittighed, for hans kontrakt udløber, og efter han havde fået at vide, at han ikke skulle fortsætte, blev jeg kontaktet af klubben. Jeg har et år tilbage af min gamle aftale, og jeg kunne vælge at tage det som en udfordring, eller arbejde et år mere under en anden træner. Men ja, vi har arbejdet godt sammen, og jeg har virkelig nydt at arbejde under ham, så jeg kan godt forstå spørgsmålet, for jeg spurgte da også mig selv om det samme. Men vi har snakket sammen løbende, og der er ikke sket noget synderligt i vores forhold. Jeg har sagt til Johnny, at jeg vil arbejde hårdt for, at vi kan skabe det bedst mulige resultat.

Betina Stjernholm Sonne, Dianalund
Hvilke tanker og følelser løb igennem dig, da du sagde farvel til dine fans på Brøndby Stadion i din sidste kamp for Brøndby den 16. juni 2005? Du så lidt nedtrykt ud…
He-he… Nej, jeg følte mig ikke nedtrykt. Jeg var faktisk overrasket over at få sådan en afsked. På selve dagen var jeg ikke ked af at stoppe – specielt ikke med sådan en afsked. Jeg var stolt over at få sådan et farvel; at blive klappet ud af stadion og bagefter stå og hilse på publikum, det var stort. Jeg var ikke nedtrykt, for det var noget, jeg havde forberedt mig på gennem lang tid. Jeg havde så store problemer med knæene på det tidspunkt, så det var helt rigtigt at stoppe. Jeg kunne ikke træne to dage i træk uden at måtte holde pause på tredje- og fjerdedagen, og det går simpelthen ikke. Men det var svært, for jeg elskede at træne, og det gør jeg stadigvæk. Der har da været dage, hvor man syntes, at det var surt, men 99 ud af 100 gange har jeg set frem til at komme ud på træningsbanen.

Andreas Søderstjerna-Kristensen, Fauske, Norge
Hvad er dine ambitioner med FC Nordsjælland?
Rent overordnet kan jeg sige, at jeg vil forsøge at udvikle dette hold yderligere og gøre det endnu mere spændende at se på. Jeg vil ufatteligt gerne være med til at få flere mennesker på stadion, og det tror jeg på, at man først og fremmest gør ved at skabe resultater. Samtidig skal det være underholdende, og det tror jeg, vi har gode muligheder for her, for vi har mange store talenter. Vi mangler lidt mere rutine, men det kommer selvfølgelig, når de unge får spillet lidt flere kampe. Det kan vi også få med hjælp fra nogle spillere ude fra, som har prøvet lidt mere, og som kan være med til at hjælpe de unge. Nogle som ved, hvad der kræves for at tage skridtet videre fra at være talent til at blive klar til en udenlansk klub. Nogle der ved, hvad der kræves til træning, og hvad der kræves til kamp. For mig hænger de to ting tæt sammen. Det skal være spillere, der kan være med til at løfte niveauet i kamp, men bestemt også til træning. (Forza: ”Kunne du tænke dig at hente dig selv hjem fra Skotland?”) Ha-ha… Ja, det kunne jeg godt… Jeg vil også gerne være med til at udvikle de unge spillere individuelt, og kan vi i samarbejde med diverse landstrænere være med til at forme fremtidens landsholdsspillere, ville det være fantastisk.

Hvis du fik tilbudt assistenttræner-jobbet i for eksempel Bayer Leverkusen eller din gamle klub Glasgow Celtic, ville du så være interesseret?
Nu? Nej, nu har jeg sagt ja til det her job, og det har jeg fokus på nu.

Hvilken spiller på det danske A-landshold vil du helst købe til FC Nordsjælland?
Tja… hvis jeg havde helt frie tøjler… så lad os sige Jon Dahl. Han skulle nok kunne score 20-25-30 kasser for os på en sæson.

Er det kedeligt for dansk fodbold, at de bedste spillere fra Superligaen rejser til udlandet for at spille i de næstøverste divisioner (Serie B, Zweite Bundesliga, osv.)?
Ja, det er en lidt kedelig tendens. Men man skal også tænke på, at der er noget, der hedder økonomi, og det kan man næsten ikke klandre spillerne for at kigge på. Jeg synes, der er forskel på, hvilke spillere, der gør det. Ét er de spillere, der måske er kommet lidt op i årene og nærmer sig de 30, og som gerne vil kunne sætte lidt ekstra ind i banken ved at rykke til den næstbedste række i eksempelvis Tyskland. Noget andet er, hvis en ung spiller tager af sted for tidligt og har svært ved at slå igennem… Men man skal altså heller ikke undervurdere den hårdhed, det giver at komme ned i 2. Bundesliga. Der er et andet pres på, og man må stå på egne ben. Man har ikke det der sikkerhedsnet, som vi har i Danmark, og det kan godt give noget. Jeg var selv med til at spille en halv sæson i den næstbedste række i Skotland, og det var da ikke en dans på roser, men det var med til at forme mig som spiller.

Hvordan skal I erstatte Mads Junker?
Jukka Santala er en anden type end Junker. Han er ikke ligeså bevægelig og hurtig. Men han har vist, at han har nogle andre kvaliteter, og udvikler han sig i den rigtige retning, kan han godt blive en spiller, som scorer 10-15 mål på en sæson. Han har nogle ting, som han er bedre til end Mads Junker – han er mere kropsstærk, en stor mundfuld for sine modspillere. Hvis han kan udvikle sit overblik og sin teknik yderligere, kan han godt blive en meget vigtig brik, hvis han samtidig får sine medspillere mere med i spillet. Essensen er måske netop at sprede målene over nogle flere spillere, og der kommer midtbanespillerne ind i billedet.

Har tanken strejfet dig; “Hvad nu hvis det ikke går godt, og vi rykker ned?
Ja, he-he. Det er jo risikoen, og det er jo det dejlige ved fodbold. Der skal være en spænding i det. Jeg er helt sikker på, at via stenhårdt arbejde til næste år, hvor vi bygger videre på det, vi opnår i år, så skal vi ikke i nærheden af nedrykningszonen. Men der er da ingen tvivl om, at den bekvemmelighedsfølelse, vi kan få ved at være reddet allerede nu, den skal vi til livs. Vi skal have ærgerrige spillere, som ikke er tilfredse med at ende som nummer otte. Vi skal højere op i rækken, så det håber jeg ikke er aktuelt. Men jeg har ingen klausul, der gør, at jeg ikke skulle rykke med ned, hvis det er det, han tænker på.

Adam Klubien, Helsingør
Hej Morten. Er der nogle hold, du som træner hellere vil slå end andre, og har det ændret sig nu, da du ikke er spiller mere?
Nej. Der er mange, der har det sådan med det ene eller det andet hold, men jeg er ligeglad. Jeg vil slå dem alle sammen. Simpelthen. Der er ikke noget med, at jeg hellere vil slå FCK, fordi jeg tidligere har spillet i Brøndby. Jeg vil slå alle, og jeg vil gerne have, at vi bliver en klub, der kan true de absolutte tophold mere, end vi har gjort hidtil.

Torben Kristiansen, Farum
Vil du fortsætte ungdomslinien, eller vil du gå ud og købe dig til mere rutinerede spillere?
Det bliver nok lidt af en kombination. Som sagt vil jeg gerne have nogle lidt mere rutinerede spillere, som de kan støtte sig op ad og lære fra. Men når det er sagt, så vil jeg også sige, at alder ikke nødvendigvis er en hæmsko for at komme på holdet. Hvis man er 18 år og god nok, så kommer man til at spille. Det, man bare skal være opmærksom på, er, hvis man har syv-otte spillere under 21 år, så skal det blive svingende. Sådan er det per definition. De unge har ikke prøvet så meget, og vi har spillet nogle kampe i år med en meget lav gennemsnitsalder, og man skal nok sørge for at have en lidt bedre blanding.

Kristian Willumsen, Værløse
Hej Morten. Er du i stand til at bibeholde den gode stemning, man føler, der er på holdet, når man følger dem gennem træning og kamp? Det håber jeg.
Det håber jeg da også. Selvfølgelig skal der være stemning i en trup, selvfølgelig skal der det. Men jeg vil samtidig slå på tromme for, at vi skal højne niveauet til træning. Det er simpelthen et must. Jeg har sagt mange gang, at det behøver ikke altid være sjovt til træning. Til træning skal det være hårdt arbejde. Der kan være mange gentagelser, og har man svært ved at kapere det, så skal man måske finde på noget andet at lave. Engang imellem er det et must, at man kan fokusere på det, man skal blive bedre til, for at vi kan rykke os som hold og individualister. Alle vores spillere skal have det i sig, at man vil blive bedre hele tiden. At man ikke bliver tilfreds. At man også selvtræner engang imellem.


Klaus Vinther, Køge
Hvis du kunne skrue tiden tilbage, til du var 16 år, ville du så vælge en anden karriere end den, du har haft?
Absolut ikke! Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg har virkelig nydt næsten hver eneste øjeblik, og jo længere jeg kom frem i karrieren, desto mere værdsatte jeg jobbet som fodboldspiller. Det er jo et job, men samtidig var det også en hobby, som man blev betalt for. Træning har altid glædet mig. At komme ud og dygtiggøre sig. Idræt har altid været en stor del af mit liv, og når man så får chancen for at konkurrere på absolut højeste niveau, kan man vel ikke ønske sig mere. Den glæde vil jeg også meget gerne se hos de spillere, jeg arbejder med. De skal sige: ”Jeg vil drive det så langt som muligt. Jeg vil til udlandet. Jeg vil på landsholdet.” Det handler om, at man virkelig tager ansvar for sin egen karriere.

Hvis du havde 500 millioner, ville du så købe Lyngby Boldklub, og se om du kunne genrejse klubben til tidligere tiders storhed?
Ha-ha. Øhm… Nej, det vil jeg lade andre om. De drømme har jeg ikke. Jeg havde en fantastisk tid i Lyngby, men jeg gør det ikke i at købe fodboldklubber. Der er en sandsynlighed for, at det er en dårlig forretning, uanset om man får succes eller ej. Jeg tror heller ikke, det er en overskudsforretning for Abramovich for den sags skyld. Men jeg ser da gerne, at Lyngby gør det godt, og de har gjort det godt på mange områder siden tvangsnedrykningen. De har stadig en fremragende ungdomsafdeling, og de ligger lige i underkanten af den næstbedste række. Jeg så, de havde næsten 2.000 tilskuere i weekenden, og der var da kampe i 1992, da vi vandt DM, hvor vi havde færre.

Er den skotske liga efter din mening bedre end den danske?
Det er et meget, meget hypotetisk spørgsmål. Man skulle vel tage to eller tre hold og sætte dem over og spille der i to eller tre år, hvis man skulle kunne svare. Det, man nok ville finde ud af, var, at de skulle vænne sig til den spillestil, der bliver praktiseret. Der bliver spillet hurtigere, der bliver gået mere til den i nærkampene, der bliver tilladt lidt mere. Spillemæssigt tror jeg ikke, at Brøndby og FCK kunne true de to store, men de næste i rækken – Aberdeen, Hearts og Hibs måske – ville de kunne spille lige op med. Generelt går det hurtigere derovre, og der bliver ikke spillet ligeså tålmodigt som herhjemme. Størstedelen af spillerne fra Superligaen ville stensikkert få deres sag for. Da FCK og Rangers mødtes for nogle år siden, gjorde FCK det godt, men i størstedelen af ti kampe ville Rangers vinde over Brøndby og FCK.

Er du blevet et bedre menneske, efter at du (heldigvis) slap helskindet gennem en meget alvorlig sygdom?
Jeg ved ikke, om jeg er blevet et bedre menneske, men jeg er da blevet stærkere. Jeg kan ikke huske, hvem der sagde, at hvad man ikke dør af, det bliver man stærkere af, men det vil jeg da gerne skrive under på. Men et bedre menneske… Jeg synes ikke, at jeg har ændret mig radikalt over for andre mennesker, for jeg har altid prøvet at behandle folk med respekt. Men selvom det er en del år siden – det skete i år 2000-2001 – så går der ikke en dag, uden at jeg tænker på det. Det kan handle om, hvor langt jeg var ude, hvor ilde tilredt jeg var, og alligevel kæmpede jeg mig tilbage. Selvfølgelig med hjælp fra andre, men ligeså meget med min egen vilje. Det kan godt hjælpe i situationer i hverdagen, hvor man kan tænke, at man er i en svær situation, for så behøver man bare at kaste tankerne tilbage til dengang.

Hvad ville du gøre, hvis din kone pludselig sagde til dig, at nu havde hun efter alle de år med fodbold fået nok, og hvis du ikke droppede det som levevej, ville hun forlade dig?
Ha-ha… Ja, hvad ville jeg gøre? Det er jo et ultimatum, og det kender jeg hende godt nok til at vide, at det gør hun ikke. Men min kone har aldrig været 100 procent fodbolddame, og det har jeg det godt med. Jeg kan godt lide at tale om andre ting, når jeg kommer hjem. Det er et led i genopladningen til næste dag, og har du spillet i klubber, hvor virkelig er pres på, så er det meget rart ikke at skulle sidde og snakke taktik over aftensmaden. Hun har selvfølgelig fulgt mig og syntes, det var interessant, fordi jeg var med i gamet, men hvis ikke jeg havde været det, så havde hun nok ikke set ret meget fodbold.

Hvis nu dine gamle ærkerivaler fra Rangers pludselig stod i Farum og tilbød en fire-årig kontrakt som manager, ville du så tage imod tilbudet, hvis du selv mente du havde kvalifikationerne?
Nej…Nej. (Forza: ”Du ville aldrig kunne tage til Rangers?”) Nej, det ville jeg ikke.

Hvilken fodboldoplevelse i din lange fornemme karriere, har været den største.
Jeg har nævnt nogle, men jeg vil også sige, at det var stort at blive valgt som Årets Spiller i Danmark. Det står meget klart. Jeg har altid sagt, at jeg ikke går så meget op i sådan noget, men da jeg selv blev valgt, da var det stort. En anden ting, jeg gerne vil trække frem, er fra en kamp mellem Celtic og Liverpool i UEFA Cuppen i 1998, hvor man mærkede, at der var stor respekt tilhængerne imellem. Der er nogle bånd mellem de klubber, og i pausen stillede de sig op og sang ”You’ll never walk alone” sammen. Det meste af stadion var grønt og hvidt, men der var også nogle tusinde, der stod med deres rød-hvide halstørklæder, og det er sjældent, at man rigtig ænser, hvad der sker, men da kampen gik i gang, fortsatte de bare med at synge. Det var så massivt og intenst. Det vil jeg aldrig glemme.

Er der nogen som helst sandsynlighed for, at jeg nogensinde kommer til at se dig som chef-træner for FCK?
Øøøh… nej, altså, jeg vil sige det sådan, at jeg stadig har meget at lære i denne rolle, så det er for langt at tænke frem tiden. Jeg skal først bevise, at jeg kan blive god. Og dernæst er der jo de der klubbånd, og jeg har lige sagt nej til, at jeg ville overtage Rangers… Og skal vi ikke bare lade det være ved det? Ha-ha.