Læserne udfordrer Flemming Povlsen

AC Horsens har henlagt dagens træning til Århus denne torsdag eftermiddag, hvor regnen bare bliver ved og ved med at sile ned. Opklaring ligner ønsketænkning, og de unge knægte står i døren og skutter sig ved tanken om, at de lige så godt kan spæne ud i regnen.

Flemming Povlsen træder ind i ly af regnen og ligner ikke en mand, som er begejstret for udsigten til at tage støvlerne på og assistere Kent Nielsen under dagens træning. TIPS-bladets læsere har udfordret den tidligere landsholdsspiller med nærgående spørgsmål denne regnvåde dag i januar. Vi fortrækker til et usexet lokale, hvor stilen med de mørkebrune møbler og hvide gardiner vil få problemer med at kandidere til bare en lille notits i næste udgave af BO BEDRE.

Flemming Povlsen kigger lidt ud på regnen og skutter sig, men vender sig mod bladets udsendte og erklærer sig klar til læsernes spørgsmål.

Mange syntes det var lidt pudsigt, at du forsøgte at gå dommervejen, fordi du selv var en spiller, der ind imellem kunne spille lige til kanten. Kan du forstå folks undren?

Jane Henriksen, Varde

"Tjah, jeg forsøgte jo at hjælpe dommerne dengang jeg selv spillede (haha). Da jeg fik at vide, at jeg blev fodboldinvalid, så søgte jeg desperat efter en måde at blive i miljøet og stadig være i centrum på banen. Jeg kunne ikke spille, så jeg kiggede på det næste. Jeg tog et dommerkort, men vejen til toppen var lang. Jeg kiggede på topniveauet, men glemte nærmest, at jeg skulle starte fra bunden. Jeg nåede vel kun at dømme tre-fire kampe i skoleturneringen."

Hvordan var "Ricardo" som træner?

Henry Petersen, Århus

"Han var en mand med klare holdninger, som fik ført dem ud i livet. Han havde det svært i pressen til dels selvforskyldt, for han var ikke god nok til at kommunikere på den måde og kom til at se sig selv som offer. Det kom til at fylde omkring landsholdssamlingerne. Jeg har selv haft "Ricardo" fra U21-landsholdet og kendte ham som type. Han krævede indsats på banen, og så var der også plads til frihed uden for banen. Men han havde problemer med at håndtere pressen, hvilket gjorde hans eftermæle mindre godt end det burde være."

Hvilke fremtidsperspektiver ser du hos din nuværende arbejdsgiver, AC Horsens?

Mads Elkær, Århus

"Horsens lider lidt under af at være en lille klub, som ikke er så attraktiv for de store profiler, som bestyrelsen gerne vil have til klubben. Derfor skal klubben hente spillere fra mindre divisioner, hvis man ikke henter dem udefra. Det gør så også, at det med at komme højere op i rækken på en plads som etableret femte- sjette- eller syvendeplads-hold ikke er tilstede. Man kommer i hvert fald til at ligge og kæmpe mod nedrykning i en årrække. Heldigvis skal der bygges nyt stadion i Horsens, så man kan præsentere fodboldklubben på en anden måde. Det kan måske gøre det nemmere, at få spillere til klubben."

Havde du et anstrengt forhold til Frank Mill?

Ole Svendsen, Holstebro

"Ja, det havde jeg jo. Jeg kom som spiller udefra, hvor Frank havde været en vigtig spiller for Dortmund i flere år. Jeg skubbede lidt til hans status, når han kom ud som reserve. Vi fik et anspændt forhold. Vi havde nogle dueller, som blandt andet gjorde, at Frank blev skadet. Han fik blandt andet strukket et par ledbånd efter en tackling. Det resulterede i, at han skulle have en gipsskinne på. Vi skulle mødes næste dag i omklædningsrummet for at diskutere den situation, som vi havde forskellig opfattelse af. Da vi havde snakket lidt, så rejser Frank sig op, kigger truende på mig og siger: "Næste gang, så brækker jeg næsen på dig." Det vil jeg ikke have siddende på mig, så jeg rejser mig også op og siger: "Du kan bare komme". Det var så det og det blev aldrig til mere, for styrkeforholdet var ændret på det tidspunkt. Men forholdet var meget anstrengt, for han havde en god position i Dortmund pga. sine sportslige præstationer og sine gode forbindelse til pressen, så det var en periode, hvor der blev givet og taget. Men det var altså et hændeligt uheld, selv om vi gik hårdt til hinanden, for vi ville begge spille ved siden af Chapuisat. Sådanne ting foregår der i fodbold, men det blev heldigvis aldrig til korporligt slagsmål."

Mange store idrætsfolk har haft problemer i livet, når karrieren er slut, hvordan har du tacklet dette?

Henrik Mølgaard, Hjørring

"Én af grundene er jo, at idrætsfolk har en tidsbegrænset karriere. På et tidspunkt kommer det uigenkaldelige stop. Jeg var 27-28 år, da jeg stoppede. Det var for tidligt, for jeg var ikke mæt og skulle egentlig høste frugterne af det, jeg havde lært. I starten var der en masse medlidenhed og bekræftelse fra folk. Derefter kom der tomhed, hvor jeg blev mere og mere stresset over, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg prøvede mig frem og var blandt andet omkring Hummel for at sælge fodboldstøvler. I bund og grund var jeg dog ligeglad, om jeg solgte et par støvler eller ej. Jeg prøvede også at læse idræt, men da der endelig skulle afregnes til eksamener, så var jeg ikke god nok. Jeg havde simpelthen ikke forberedt mig godt nok i løbet af året. Jeg var væk fra fodbold i lang tid og nede og vende, men jeg kunne mærke, at fodbolden skulle bære mig igennem. I første omgang kom jeg ud til Hessel Gods Fodboldkostskole som træner, og så begyndte jeg at spille lidt selv efter en pause på tre år. Man kan nok knække nakken, hvis man ikke er inde omkring den sportsgren, som man har beskæftiget sig med i så mange år. Jeg havde faktisk mulighed for at blive i Dortmund, men vi var kun i udlandet, fordi jeg skulle spille fodbold."

Hvorfor blev det kun til en enkelt sæson i hollandsk fodbold?

Henrik Ploug, Roskilde

"Jeg spillede for lidt, selv om jeg startede godt. Jeg kom på banen, fordi Romario var i Brasilien for at spille sydamerikanske mesterskaber. Han kom hjem og havde selvfølgelig opbygget en fantastisk status i klubben efter sine mange mål. Det var ligesom mig, der røg ud til fordel for ham. Han spillede med Wim Kieft. Jeg spillede ikke så meget, som jeg gerne ville – det var hovedårsagen. Da jeg kom hjem på sommerferie i 1990 kunne jeg se i den danske presse, at jeg skulle til Bologna. Jeg ringede til min rådgiver Kurt Behrens for at få ham til at undersøge sagen, og han fandt ud af, at PSV gerne ville sælge mig. Vi gik selv på markedet og ringede til Dortmund, som altid har fascineret mig. Den gamle manager i Köln Michael Meier var flyttet til Dortmund, så det var indgangsvinklen til det. Det skulle de lige tænke over, for det var første gang, de skulle betale så mange penge for en spiller på daværende tidspunkt. I starten var det ikke prangende, for jeg scorede ikke nok i forhold til prisen. Min personlighed hjalp mig heldigvis igennem, for jeg opførte mig ordentligt over for pressen, holdkammerater osv. Senere gik det jo godt, og jeg har været glad for mit skifte fra PSV til Dortmund."

Hvem ser du privat fra '92-landsholdet?

Vagn Olesen, Vordingborg

"Jeg ser Kent Nielsen og Marc Rieper. Og så møder jeg selvfølgelig de andre, når vi er ude med old boys-landsholdet. Så har vi de fælles oplevelser og en fælles jargon. Det er grin 95 procent af tiden, hvor vi tager fis på hinanden og mobning på den sjove måde."

Skulle du ikke have været en slider på midtbanen eller måske wingback i stedet for angriber ?

Bo Christiansen, Korsør

"Jo, det var der jo også mange meninger om. Jeg var ikke den, som scorede flest mål eller den typiske angriber. Måske var jeg en ting midt imellem. Mange af mine medangribere er blevet topscorere i ligaerne, og hvis jeg bliver presset, så siger jeg at det er min skyld (ha ha). Jeg opponerede altid, hvis jeg blev skubbet ned på midtbanen, for jeg havde den overbevisning, at jeg var angriber. Christoph Daum ville på et tidspunkt have mig ned på midtbanen, men Kohler gik til Daum og sagde, at det var bedst for holdet, at jeg blev flyttet op som angriber igen."

Kan du fortælle en sjov anekdote fra EM i 1992?

Birger Nielsen, Frederiksværk

"Jeg vil ikke nævne navne, men vi hyggede os efter kampen mod Holland. Der var fire-fem dage til finalen. "Ricardo" stod op efter at have sovet hele natten og sagde: "Nå, I er også stået tidligt op?" Enkelte spillere var dog blevet rigtig trætte af både det ene og det andet. Én af spillerne kunne slet ikke komme med til træning, og der blev sagt til pressen, at han ikke var med pga. behandling på hotellet. Han kunne simpelthen ikke komme op. Det er én af historierne, og der er nogen af dem, som ikke dukker op til overfladen."

Kan du nogensinde blive træt af, at snakke om EM-triumfen?

Kenn Pedersen, Tølløse

"Jeg kan sagtens blive forlegen, for folk bliver stadig ved med at komme. De kan huske, hvor de var, og det er fint for mig. Men jeg er glad for, at folk kommer og siger tak for oplevelserne, det er altid rart med et skulderklap, selv om det er ved at være mange år siden. Men du kan ikke se på mit hjem, at jeg var med til EM i 1992. Jeg har fået en dvd-optager, så jeg kan overspille mine bånd til dvd. Jeg har mange bånd fra min karriere og det er fint at have. Jeg lukker ikke bare ned for det kapitel, for det er rart at kunne tage frem. Men min medalje fra EM ligger i kælderen, og jeg ved ikke, hvor min trøje fra finalen er."

Hvordan var dit forhold til Christoph Daum i FC Köln?

Kenn Pedersen, Tølløse

"Det var godt, det var ham der hentede mig. Vi havde vores første møde på Blommenslyst Kro i Odense. Han havde set mig spille, og Morten Olsen havde måske også et ord at skulle have sagt. Daum sagde til mig: "Jeg tager dig kun ud, hvis du ikke løber og kæmper," i en periode hvor jeg ikke scorede. Og det var godt for mig og i sidste ende for holdkammeraterne, for jeg slog virkelig igennem i Köln. Han var en rigtig, rigtig god træner og aktiv under træningen for at hjælpe spillerne. Måske blev han i sidste ende grebet af succesen og troede, han kunne mere end han kunne. Han var allerede dengang kontroversiel i Tyskland og meget synlig. Succesen i Köln gav ham en vis pondus, som han ikke altid brugte lige heldigt. Der var for eksempel et stort interview med blandt andet ham, Hoeness og Lattek, hvor diskussionen bevægede sig ned på et meget lavt niveau. Det forfulgte ham gennem hele karrieren, at han overvurderede sig selv."

Har du nogensinde frygtet en forsvarsspiller eller en hård hund? Kunne Kohler være et bud?

Ricco Knudsen, Odense

"Nej, jeg har ikke frygtet nogen. Jeg har også opfattet mig selv som en hård hund. Træneren kunne sige til forsvarsspilleren: "Du tager lige et gult kort på ham angriberen". Man måtte flæske dengang, og det skulle vise, om man kunne kyse angriberen. Sådan var det bare dengang, og jeg kunne godt lide de der konfrontationer."

Hvilke klubber var ude efter dig efter EM 92?

Helge Adamsen, Tønder

"Paris Saint-Germain var på banen, og jeg kunne også være kommet til en italiensk klub. Men jeg havde sagt til Dortmund, at jeg ikke tog til EM for at blive solgt. Jeg kunne have fået rigtig mange penge i Paris, men jeg følte ikke, at noget kunne lokke mig væk fra Dortmund. Jeg havde det godt, så hvorfor skulle jeg søge andre græsgange?"

Hvilke ting savner du mest fra din tid i topfodbold?

Peter Schmidt, Helsinge

"Hvis man sætter sig ned og tænker tilbage, så er det alt. Men det er ikke dybtliggende, så det popper op i min hverdag. Hele miljøet omkring professionelt fodbold har altid fascineret mig. Jeg kunne lide det hele ved fodbold, og jeg følte mig godt tilpas i den verden, selv om der var dumme trænere, der ikke gav mig lov til at spille. Det var en drømmetilværelse for mig, men man tager jo også kun de gode ting med sig. Kritikken osv. glemmer man jo. Jeg savner alt uden at det er et savn, der fylder min hverdag."

Hvilken spiller er den bedste, som du har spillet sammen med og mod?

Egon Palme, Frederiksberg

"Jeg har altid haft det svært mod Guido Buchwald, hvor jeg er blevet pakket godt ind. Jeg har kun enkelte gange set godt ud. Han var hurtig, forudseende og kunne læse min spillestil. Rune Bratseth er en anden spiller, som jeg havde det svært overfor. Begge spillere var utrolig fair, så man kan ikke sige, at det var spillere, som man var bange for.

Af medspillere vil jeg pege på Pierre Littbarski, Matthias Sammer og Eric Gerets i Eindhoven. Gerets tilgang til tingene havde stor betydning for holdet. Brian Laudrup og Peter Schmeichel havde også noget outstanding over sig på landsholdet. De havde alle en fantastisk indgangsvinkel til spillet."

Har der været mulighed for et klubskifte, hvor du har ærgret dig over, at det ikke gik igennem?

Ole Nielsen, Holstebro

"Nej, det har jeg ikke. Jeg har aldrig været ude i mammut-forhandlinger a la Christian Poulsen, og jeg har heller ikke forståelse for, at man kan trække det i så lang tid. Jeg har fået et tilbud fra en klub og har fundet ud af, om det var noget for mig eller ej. Jeg har ikke spekuleret i at spille nogen ud mod hinanden. Köln kunne ikke opfylde mine betingelser, da de hentede mig fra Spanien. De manglede stadig at betale mig 120.000 mark dengang. De penge blev ikke effektueret, da jeg ville have dem, og så kom Eindhoven ind i billedet, og jeg skrev kontrakt med dem til året efter. Så begyndte en masse spekulationer om min tid i Köln, når jeg havde kontrakt med Eindhoven fra næste sæson. Det endte med, at Eindhoven lagde lidt oven i posen til Köln, og jeg skiftede efter tre-fire kampe i Bundesligaen. Så jeg har ikke været ude i de store forhandlinger. Pengene følger med, men tilfredshedsfølelsen er stor for mig. Hvis jeg var tilfreds i en klub, så havde jeg ikke lyst til at skifte."