Video : Tipsbladet
Generelle

Lækket dokument: Ingen fans på stadion i Italien før 2021

Ifølge Sport Mediaset afslører et lækket dokument fra det italienske regering, at der vil blive spillet fodbold uden tilskuere på stadion i resten af 2020.

Coronavirussen har vendt op og ned på hverdagen i lande over hele verden, og Italien er blandt de hårdest ramte af den alvorlige sygdom.

Men der også tegn på bedring i støvlelandet, og der har de seneste dage floreret historier om, at der fra den 4. maj vil blive slækket på de krav, som den italienske regering lige nu har lagt ned over befolkningen. Det betyder blandt andet, at fodboldklubberne kan begynde at træne igen.

Dette sker ydermere med henblik på at genoptage Serie A-sæsonen den 31. maj.

Men de italienske fodboldfans skal formentlig ikke juble for meget, for Sport Mediaset kan søndag afsløre, at et dokument fra regeringen viser, at resten af 2020 bliver uden tilskuere på stadion. 

Der resterer 12 spillerunder af indeværende Serie A-sæson.

Juventus er i skrivende stund i front af rækken, men Lazio er blot et enkelt point efter på andenpladsen.