Kunstgræs giver ikke flere skader

Thomas Rasmussen skadede sit knæ i Brøndbys første kamp på klubbens ny kunstgræsbane. En hollandsk prøvespiller ødelagde knæet under træning på "kunst" i FC Nordsjælland. Lyngbys U/18-landsholdsback Brian Hamalainen brækkede foden under årets første kunstgræstræning, og på en kunstig indebane i Tyskland fik Brøndbys U/19-landsholdsspiller Kristian Bo Andersen en alvorlig knæskade.

Fire eksempler indenfor en måned, der kunne tænde advarselslamperne og stille spørgsmål ved det vidunderlige ved de såkaldte tredje-generations kunstgræsbaner, hvis antal er i hastig vækst landet over.

Men svaret fra eksperterne er, at det er falsk alarm. Der er ikke belæg for at påstå, at kunstgræsbaner giver flere skader.

"Men skal passe på med at sige, at det er kunstgræsset, så snart der kommer en skade. Der sker masser af skader på græsbaner også, enten fordi de er for bløde eller for hårde. Undersøgelser viser, at der ikke sker flere skader overhovedet på kunstgræsbaner," siger unglandstræner Per Andersen, der er medlem af UEFA's særlige udvalg for artificial turf, som den engelske betegnelse er for det kunstige underlag.

Per Andersens ord dokumenteres af den seneste internationale undersøgelse af skader på kunstgræsbaner. Den er gennemført af den svenske professor Jan Ekstrand sammen med to kolleger. Ekstrand er som Per Andersen medlem af UEFA's kunstgræsudvalg og er desuden en meget anerkendt idrætslæge.

Konklusionen på Ekstrands rapport, der blev offentliggjort i januar, er, at der ikke sker flere skader på kunstgræs end på det naturlige underlag. Undersøgelsen opfatter 290 spillere fra 10 europæiske eliteklubber, der træner og spiller kampe på kunstgræs, og 202 svenske spillere, som kun anvender græsbaner.

Antallet af skader er færrest, både når det handler om træning og om kamp hos kunstgræsspillerne. 2,42 mod 2,94 skader pr. 1000 træningstimer og 19,6 mod 21,48 skader pr. 1000 kamptimer. Samtidig kan der ikke måles forskel i alvoren af skader mellem de to underlag.

Ekstrand og Co.'s undersøgelse viser dog en tendens til en anelse flere ankelskader på kunstgræs end på naturligt græs, men de advarer om at drage for sikre konklusioner i den retning på grund af det begrænsede statistiske materiale.

Pas på materiellet

"Der er tonsvis af myter omkring kunstgræs, men efterhånden bliver der færre af dem. Man siger, at mange lyskeproblemer skyldes kunstgræs, men spillerne får altså også lyskeskader om sommeren, når de spiller på græs," siger Per Andersen.

Unglandstrænerens erfaring siger dog, at træning og kamp på kunstgræs kan give større træthed i muskulaturen, ligesom det stadig er et problem, at spillerne kan få brændsår ved det glidende tacklinger, selv om det slet ikke er i samme opfang som ved de første typer af kunststofbaner, der kom frem. Baner hvor faren for skader var langt større.

Omkring den uheldige hollænder, der kom slemt til skade med knæet under prøvetræning i FC Nordsjælland, siges det fra den nordsjællandske klubs side, at årsagen kunne være, at hollænderen havde for lange knopper på støvlerne og derfor hang fast i kunstgræsset.

Her understreger Per Andersen, at det er klogest at anvende korte knopper på kunstgræsset, ligesom at man må forstå vigtigheden af, at kunstgræsbanerne vedligeholdes på den rigtige måde.

Det handler bl.a. om at en bane skal slæbes over, helst dagligt, så gummigranulatet udjævnes. Videre skal banerne vandes, når det er nødvendigt om sommeren og saltes i tilfælde af frost.

"Banerne skal passes millimetervis," siger Per Andersen, og nævner, at der på banen ved Idrætshøjskolen i Århus er anvendt 700 arbejdstimer i 2006.