Kristian Bak Nielsen er Offside

Katten Cleo, ørenringe og håndbold.



BRAGT I FORZA FEBRUAR 2006


Hvordan går det?
Det går fint tak.

Har det været en hård opstart?
”Vi har fået en ny fysisk træner, så ja, det har været hårdere, end det plejer. Vi har løbet meget med pulsur og dyrket en del styrketræning, og det har jeg det fint med. Der er god styr på træningen, og jeg kan mærke, at jeg er kommet i god form.”

Man kunne forestille sig, at sådan en opstartsperiode ellers kunne få folk til at overveje andre jobs. Hvad var du blevet, hvis ikke, du var blevet fodboldspiller?
”Uha, det er svært. Jeg kunne se mig selv som mange ting, men det ville nok være noget, der havde meget med menneskelig kontakt at gøre. Men siden jeg gik på handelsskolen, har jeg troet på, at jeg kunne blive professionel fodboldspiller, så jeg har ikke rigtig overvejet, hvad jeg ellers ville lave.”

Hvilken mobiltelefon har du?
”Jeg har en Sony Ericsson K750i. Det er én, jeg købte på nettet for et års tid siden, og den kan det meste. Den tager nogle gode billeder og sådan noget, og det er klart den bedste mobil, jeg har haft.”

Hvilke skønhedsprodukter bruger du?
”Jeg bruger noget fugtighedscreme fra Biotherm, og noget Nivea-creme til kroppen. Når man som fodboldspiller er meget udenfor – og især i denne her kulde – så bliver man nødt til at bruge noget creme for ikke at tørre helt ind. Og så bruger jeg også en Armani-deodorant.”

Hvem er den sjoveste holdkammerat, du har haft?
”Det er uden tvivl Dennis Sørensen. Han er fuldstændig forvirret og kommer med alle de sjove kommentarer. Han er bare så forvirret, men han er også utrolig klog, så det er måske derfor, hans kommentarer rammer så godt. Du må faktisk også godt skrive Svenne Poulsen på. Han er også helt vildt skæg.”

Hvilke forbilleder har du?
”Jeg har altid set meget op til Michael Laudrup. Siden jeg var helt lille, har han stået som noget særligt, og det er altid hans navn, jeg har haft på fodboldtrøjerne. Derfor er det også sjovt, at man møder ham engang imellem, når man spiller mod Brøndby.”

Hvad kan du bedst lide at lave på en fridag?
”Det er meget forskelligt. Enten er jeg sammen med nogle holdkammerater, og så går vi på café eller en tur i biografen. Eller også sidder jeg derhjemme og spiller noget poker på nettet. Nogle gange sidder jeg også og spiller noget guitar med min bror. Han spiller og synger lidt bedre end mig, så det er ham, der er forsangeren. Vi spiller alt muligt forskelligt fra Kim Larsen til noget af alt det nye.”

Hvad har du altid i dit køleskab?
”Æblejuice fra Rynkeby er klart det vigtigste. Ellers har jeg måske kakaomælk, men æblejuice er meget vigtigt. Jeg skal have æblejuice, når jeg vågner, og jeg skal have æblejuice igen, inden jeg går i seng.”

Hvor glad er du for at læse?
”Det er jeg ikke glad for. Jeg har måske læst én bog, siden jeg gik ud af skolen. Det var Erik Rasmussens selvbiografi, som jeg læste, lige inden han kom. Jeg skulle jo se, hvem det var, vi fik, og jeg blev da lidt rystet over de mange historier, men sådan er Erik. Det var meget underholdende.”

Hvad har været dit livs største oplevelse?
”Det er eddermanme et svært spørgsmål… Jeg har haft mange gode oplevelser med fodbolden, men det var nok, da jeg fik en nevø for halvandet år siden, at jeg havde mit største øjeblik. Jeg var en af de første, der kom ind på stuen, og det var utroligt stort.”

Hvad har været dit livs værste oplevelse?
”Det har været de to gange, vi tabte pokalfinalen til Brøndby. Det sværeste var at kigge der op på skamlen og se dem stå og juble. Jeg tænkte bare, hvor ærgerligt det var.”

Hvilken cd har du sidst købt?
”Det må være U2. Jeg køber ikke så fantastisk meget musik, men jeg var ovre at høre U2 i Parken, og da købte jeg en cd med dem.”

Hvad har du sidst set i biografen?
”Det var Fun with Dick and Jane, og den var elendig. Normalt elsker jeg Jim Carrey og alle hans film – bare ikke den! Den var simpelthen ikke sjov. Normalt skriger jeg af grin over hans film, men jeg tror kun, jeg grinede to gange. Jeg går i øvrigt rimelig tit i biografen, for jeg bor lige ved siden af.”

Har du et favorithold?
”Næ, det har jeg ikke rigtig. Jeg kan godt lide hold, der spiller noget god fodbold, så jeg kan godt lide at se Real Madrid og Chelsea og Barcelona for eksempel. Jeg har aldrig haft rigtige yndlingshold, men da jeg var mindre, holdt jeg selvfølgelig med de hold, Michael Laudrup spillede på – Barcelona og Real Madrid.”

Hvad er det farligste, du nogensinde har gjort?
”Jeg har ikke rigtig gjort noget farligt. Jeg fik huller i ørerne på et tidspunkt. Det var ret farligt, ha, ha. Men det var nu en fejl. Jeg havde væddet med en kammerat, om Grækenland ville vinde EM, og det sagde jeg, at de ikke gjorde. Men det gjorde de, og så fik jeg huller i ørerne og gik rundt med sådan nogle grønne perler i et par uger. Hvis han havde tabt, skulle han have haft en tatovering. Men nu har jeg så hullerne, og det kan jo være, det bliver på mode igen en dag, så det er fint nok, ha, ha.”

Går du tit i byen?
”Naarj… Tit og tit. Når man er fodboldspiller, går man jo ikke i byen, hvis man har kamp søndag, så jeg går ikke lige så meget i byen som mine venner. Men er der en friweekend eller en pause som i vinter, så går jeg ikke af vejen for en bytur. Jeg kan godt lide at starte på et eller andet skummelt værtshus og så gå videre på et diskotek senere. Det er jo også der, man møder de søde damer.”

Har du nogen ritualer før en kamp?
”Næ, overhovedet ikke. Jeg hører som regel noget høj musik derhjemme, inden jeg tager af sted – det kan være U2 eller et af de nye hits – men ellers har jeg ikke nogen ritualer.”

Hvor god er du til at lave mad?
”Elendig. Jeg har tre retter, jeg kan lave: Lasagne, pastasalat og karbonader. Men mere behøver jeg heller ikke, for vi har en aftale med et hotel lige i nærheden, hvor man kan gå over og spise alt, hvad man vil for 50 kroner. Jeg gider ikke rigtig lave mad til mig selv. Det kan godt være meget hyggeligt, hvis man er to, men jeg gider ikke alene. Nu har jeg godt nok lige fået et nyt komfur, så det kan jo være, det giver mig lyst til at lave noget mad.”

Hvad kan gøre dig rigtig sur?
”Det er der mange ting, der kan. Hvis folk ikke kan tåle, at man laver lidt sjov med dem, så kan jeg blive rigtig sur. Lige sådan hvis folk tror, de er mere, end de er. Det kan jeg ikke klare. Men jeg er godt nok mere sur på banen, end jeg er uden for banen. Der er jeg ikke lige så sur. Jeg har temperament og kan være meget stædig, men det er jo så noget, jeg tager med på banen og bruger konstruktivt derinde.”

Hvilken anden person ville du helst være, hvis du kunne vælge frit?
”Uha… Det skulle så nok være en eller anden skuespiller, der lavede kassen i USA. Det hænger måske også sammen med, at jeg altid gerne har villet til USA, men at jeg aldrig er kommet derover.”

Hvad er du gladest for ved dig selv?
”Det ved jeg ikke. Det synes jeg ikke, jeg kan svare på. Det er noget, andre må tage stilling til.”

Er der så noget, du synes, er værst ved dig selv?
”Mit hår. Jeg har været skaldet i nogle perioder, så nu er jeg i sådan en mellemperiode. Det er ikke så godt. Og så måske min stædighed. Den kan nogle gange være lidt for meget.”



Kristian Bak om:

Kvindehåndbold
”Det er ikke noget, jeg ser så meget. Jeg ser det, hvis der er en slutrunde, og rundt omkring dukker der så nogle søde piger op. Det er, hvad jeg vil sige om det. (Kristian Bak har været kæreste med Josephine Touray, red.)”

Udlandet
”Det vil jeg gerne prøve en dag, og det måtte meget gerne være Tyskland eller England. Om de så vil have mig som angriber eller forsvarer, er jeg ligeglad med, hvis de vil give mig ti millioner kroner om året.”

Erik Rasmussen
”En supergod træner. Han er god til at give en lyst til at spille fodbold og lære nye ting til både træning og kamp. En fed person.”

KIF Cup
”Gode gamle KIF Cup. Det var nærmest årets oplevelse hjemme i Kibæk. Det er virkelig noget, jeg tænker tilbage på med glæde, og jeg tager også nogle gange tilbage bare for at gå rundt og kigge og mærke stemningen. Der er et kæmpe optog gennem byen, når stævnet åbner, og det er jo nærmest som en byfest.”

Muhammed-tegningerne
”Jeg tror, det er en lille bitte ting, der er blevet til noget kæmpe stort. Der er nogle, der ikke har forstået humoren i det, og selvom det selvfølgelig var dumt at lave de tegninger, så er det gået helt over gevind.”

Ulve og andre dyr
”På SAS Arena er der en masse fine beskrivelser af ulve… Og andre dyr – vi har altid haft hund derhjemme, og nu overvejer jeg at købe en kat. Den skal hedde Cleo, for en af mine kammerater, Svenne (Poulsen, red.), har også en kat, der hedder Cleo, og den er helt vildt sjov. Når jeg enkelte gange har sovet en nat på hans sofa, har Cleo også ligget der, og den knurrer så dejligt. Jeg har aldrig selv haft kat, så det var noget, jeg aldrig havde tænkt over før.”


ENTEN#ELLER

Royal League-vinder eller DM-bronze?
DM-bronze

Landsholdet eller udlandet?
Udlandet

Cameron Diaz eller J-Lo?
J-Lo

Helle Thorning-Schmidt eller Anders Fogh Rasmussen?
Anders Fogh

TV Danmark eller DR2?
He, he… TV Danmark

Bordfodbold eller bordtennis?
Uha… Bordtennis





Absurd Højlund-påstand passer ikke



TIPSBLADETS DOM

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!


Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Nyt underskud hos Superliga-klub



Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk



HELT VILDT

Huescas kan blive udvist af Danmark


Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status



TIPSBLADET SPECIAL

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’


Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley


Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt


Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet 

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs



Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub


Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste


AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby

Opstillinger: Neestrup ryster posen mod Randers

Afsløring: Viborg-scoop – køber Njoh til spotpris

Dansk dommer er udtaget til kvindernes fodbold-EM

Målmand hylder Schmeichel: Kritikken er uretfærdig

OB-stjerne ramt af hjerteproblemer

Rystet ekspert: ‘Alarmklokkerne må bimle og bamle’

Nu taler han om Rashford