Video : Tipsbladet
Generelle

Københavns overborgmester til DBU: Vi kan ikke støtte op om et stadion

Dansk Boldspil-Union ønsker et stadion med plads til 50.000 tilskuere, men Københavns overborgmester, Frank Jensen, har ikke i sinde at hjælpe med at trumfe nogen igennem.

De ønsker forbedrede faciliteter for det danske landshold, når det spiller hjemmekampe i Danmark, og derfor gjorde har bestyrelsesformand Jesper Møller luftet en ide om, at det danske landshold fra 2025 skal spille på et stadion med plads til mindst 50.000 tilskuere, når der er hjemmekampe i København.

Jesper Møller har gjort det klart, at han ønsker en bæredygtig løsning, og det vil sige renovering af nogle rammer, der allerede er til rådighed. Det oplagte er naturligvis Telia Parken, men Møller nævner også selv Brøndby Stadion.

Læs også:DBU-formand vil modernisere et stadion: Det er Parken eller Brøndby

Fra Københavns Kommunes side kommer man umiddelbart til at se til fra sidelinjen - især hvis det er forbedring af Parken, det ender med.

- Vi kan som kommune ikke gå ind og medfinansiere byggerier for kommercielle virksomheder. Men jeg vil gerne drøfte med DBU og ejerne af Parken, hvad vi sammen kan gøre for at sikre, at kulturen og infrastrukturen omkring landskampe i København er god og bæredygtig.

Læs også:AGF-direktør stikker til byrådet: I skal bare sparke et straffespark ind

- Vi kan ikke støtte op om et stadion, men vi kan støtte op om rammerne. Det har vi blandt andet gjort med metroens nye cityring, som har gjort det nemmere at komme til og fra, når man skal til landskamp i Parken, siger overborgmester Frank Jensen til DR Sporten.

Udover et stadion med plads til mindst 50.000 tilskuere i København, ønsker DBU også et stadion med plads til omkring 25.000 i Aarhus. Ideen om et fodboldstadion i Aarhus har længe været drøftet, og med DBU's udmelding kan det være, drøftelserne og planerne får den nødvendige vind i sejlene.

Læs også:DBU vil også se på nyt stadion i Aarhus: Det er en fantastisk fodboldby

Læs også:DBU ønsker nyt stadion til Landsholdet: Minimum 50.000 tilskuere

Læs også:DBU sætter jagten på ny direktør i gang: Behov for person der kan samle