Video : Tipsbladet
Generelle

Klar opfordring: Spil ikke mod Rusland!

Det ukrainske fodboldforbund opfordrer europæiske lande til at nægte at spille mod Rusland.

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har besluttet, at det russiske U17-landshold igen må deltage i internationale turneringer, og det har skabt vrede rundt omkring.

Danmark, Sverige og England er blandt de medlemslande, som klar har givet udtryk for, at de ikke kommer til at spille mod Rusland, og nu har samtlige fodboldforbund i Europa modtaget et brev fra det ukrainske fodboldforbund med en klar besked.

Ukraine opfordrer alle lande til at nægte at spille mod russerne.

- Vi er overbevist om, at ethvert skridt hen imod reintegration af russiske repræsentanter er en farlig og skræmmende tendens, som ikke betyder andet end støtte til den russiske terrorstat og alle deres forbrydelser begået i Ukraine, står der blandt andet i brevet, som Tipsbladet har læst.

UEFA har begrundet beslutningen med, at ungdomsspillere ikke skal holdes ansvarlige for den russiske regerings handlinger.