Kim Brink løb linen helt ud

Det var et slag i ansigtet på OBs sportsdirektør Kim Brink, da debutanten Anders Lindegaard efter sin første landskamp 7. september mod Island udtalte, at “jeg ved, at der er mange OB-hjerter, der bløder efter den exit, jeg fik fra klubben. Så jeg håber, at der er nogle OB-ledere, der river sig røvskægget over at se mig spille på landsholdet.”

Det var i det hele taget en hektisk juli-august, og ét uheld kom ikke alene. Det kom således til at spille en klart større rolle og medføre langt større ærgrelse for Kim Brink, at han mod forventning ikke lykkedes med den helt oplagte handel i form af salget af midtbanestjernen Eric Djemba-Djemba til West Bromwich Albion. Her kunne OB have tjent 12 mio. kr., men da alt syntes på plads ville englænderne pludselig kun betale det halve.Endelig viste det sig, at costaricaneren Christian Bolanos, hvis spillestil og tilgang til fodbold var for offensiv og legende til OB, via norsk fodbold røg til FC København, hvor han straks har slået til og ligner en gevinst. Det sagde en hel del om både Lars Olsens og Kim Brinks fodboldsyn. Alle tre elementer indgår i den samlede pakke, som tirsdag 14. september fuldbyrdede Kim Brinks og den samlede sportslige ledelses fald, om end kun som bitte-små, men dog synlige ridser i en lang række af skuffelser i kalenderåret 2010. OB-fyringerne skal ses ud fra den synsvinkel, at klubbens ambitioner er tårnhøje, at 10 mio. i underskud i 2009 nok er bedre end de fleste rivalers, men stadig for meget, og at sortsynet også bredte sig efter de tabte guldmedaljer og drømmen om at komme i Champions League. “Der må ligge noget andet bag,” siger eks-OBeren Per Pedersen, og der vil være andre end den tidligere angriber, der fortsat leder efter andre forklaringer end de hidtil fremsatte, men det er og bliver de skuffende resultater, den svigtende talentpleje og sammenlagt et skrantende image og en slående mangel på åbenhed, der sparkede benene væk under både Brink og Lars Olsen. Det er resultatet af de samtaler – ofte udenfor referat – og den research, der ligger til grund for denne analyse.

Behov for at gå nye veje

I foråret blev OBs sikre 2009-kurs mod det første DM-guld siden 1989 forvandlet til sølv, og det var derfor kun et plaster på såret, at holdet på rutine og individuel klasse mod Motherwell sikrede sig pladsen i Europa League-gruppespillet. OB-vognen har slingret længe, og den er fortsat på vej nedad bakke. I 2010 har OB spillet 24 ligakampe og hentet 32 point. Det rækker på den lange bane til en ottendeplads.

Da Thomas Helveg, som kun bruger stærke ord, når huse brænder, overfor tv og skrivende presse efter 0-1 skuffelsen mod FC Nordsjælland slog en kraftig streg under den dårlige træningsindsats, var bægeret fuldt. “Den dårligste indsats i fem år, og det med de bedste hold i fem år. Det blev udslagsgivende. Vi var nået til det punkt, hvor det var nødvendigt at ryste posen, for vi har ikke været tilfredse med resultaterne,” sagde bestyrelsesformand i Odense Sport & Event, Niels Thorborg.Det var hverken Helveg eller den famøse hjemmekamp, der afgjorde sagen. Den havde været på tegnebrættet længe. En halvgammel og løntung trup på vej nedad. Det ser ikke godt ud. Og når stemningen på træningsbanen længe har været dårlig, fordi spillerne ikke kan motivere sig selv og finde frem til en ordentlig omgangstone og et sundt hierarki, så er det i første omgang deres egen og trænerens skyld, men i sidste ende Kim Brinks, sportsdirektøren. En uge senere siger direktør Thomas Christensen, der indtil videre har overtaget Brinks sportslige funktion, til Tipsbladet, at der nu skal arbejdes med at finde en helt ny struktur for den sportslige sektor i OB, og at man vil bruge god tid for at finde den hel rette løsning. Alle navne, som en villig presse i denne uge har sat i forbindelse med OB, baserer sig på pure gætterier, fastslår han. Men han bruger ordet ny i flere sammenhænge og på en måde, så der ikke kan herske tvivl om, at ønsket om ny inspiration og nye kræfter er og har været påkrævende. Inden året er omme skal afløserne for Brink og Lars Olsen være på plads. “Der er behov for at gå nye veje,” siger Thomas Christensen.Forundringen over trio-fyringen har endnu ikke lagt sig. I Danmark plejer man bare at fyre træneren, men så enkelt er det ikke længere. OBs bestyrelse går for at være professionel og moderne og ligner noget fra det omkringliggende erhvervsliv. Her er det ikke emotioner, men rationelle vurderinger, der hersker. Her sidder udover Niels Thorborg, der er ejer af L´Easy-koncernen, bl.a. også C.C. Nielsen fra Micromatic-koncernen, som er den fynske klubs næststørste sponsor.Ligesom FC København det seneste års tid har ryddet op på direktørgangen, så har Odense Sport & Event grebet ind i en stærkt påkrævet situation. “Bestyrelsen handler forretningsmæssigt ud fra en en skuffelse over, at et omfattende investeringsprogram ikke har givet den sportslige toplinie, man havde forventet. Der var åbenbart givet snor nok, og nu skulle der strammes op. Meget lig med udskiftninger på topposter i det øvrige erhvervsliv,” udtrykkes det af Niels Folmann, der er direktør for reklamebureauet BBDO.

En trekant, der var slidt op

Vi taler altså om en nedadgående og kulmineret resultatkurve, om et næsten skrigende behov for foryngelse samt indstrømning af egne talenter samt ikke mindst ønsket om en mere begejstret og udadvendt sportslig profil. Det er og bliver de tre hovedkomponenter, som forleden kostede ikke bare træner Lars Olsen, men også sportsdirektør Kim Brink jobbet. Især de to sidste årsager må lægges på Brinks skuldre og i realiteten alle tre.

Men der er god grund til at skille klint fra hvede, som man sagde i gamle dage, for der er også fremsat andre årsager om Brinks fyring end de her nævnte.På tv og i andre interviews er hovedpersonen flere gange stillet op for at gendrive en avis-påstand om, at han skal have været fuld i forbindelse med OBs Europa League-kamp mod Motherwell.”Det er urimeligt, at jeg skal have det med mig videre, for det er simpelt hen løgn. Jeg har aldrig været fuld i forbindelse med en fodboldkamp,” siger han, og det gør mange andre også. Der er, efter hvad Tipsbladet erfarer, intet, der peger i retning af, at der skulle være nogen sandhed i påstanden.Til gengæld kan der motivforskes i, at det var en anonym OB-spiller, som har bragt det på bane, hvilket er med til at tegne billedet af en vis metaltræthed omkring Brink. Ligesom man kan undre sig over, at Kim Brink udover dementiet også gentager, at han “fortsat er gode venner med OBs samlede ledelse.” Selv om alt tyder på, at manden taler sandt og lige ud af posen. Men hvor tit er man lige tilfreds med sin chef lige efter at han har givet en sparket? Enten er der således tale om en “tilståelsessag” – eller også har Brink på det seneste inderst inde haft en snigende fornemmelse af, at han var ved vejs ende med sit projekt. At han havde gået linen ud, prøvet alt med sin metode og haft mange succeser, men også til sidst mindre held i sprøjten. Trekanten Brink-Lars Olsen-spillertrup var slidt helt op, og det er netop det indtryk, man får af at tale med folk i og omkring OB. At systemet Brink var brugt op. Uden at Brink selv hverken kan eller vil sætte ord på det. Ikke fordi han giver sig selv mundkurv på for at bejle til et muligt andet job i organisationen, som der tales om, men fordi han nok endnu ikke helt har fattet, at han ikke længere er med at til at bestemme i OB, manden, der i 1994 som træner førte klubben til dens mest meriterende resultat, elimineringen af Michael Laudrups Real Madrid i UEFA Cup´en”Det føles underligt,” siger Kim Brink en uge senere, og ellers er hans mund lukket med syv segl, men her skal man også kende Brinks særlige temperament. Han arbejder stenhårdt for sine idéer og tænker fodbold, forbedringer og organisation døgnet rundt. Men det koster. Den ene dag er han snakkesalig og glad, men dagen efter kan være næsten sort og utilnærmelig. Sådan en leder har begrænset holdbarhed, når han rammer “muren”, og det kan også være et problem overfor offentlighed og medier, hvis en sportsdirektør især i øget modvind minder om en tikkende bombe.

Med Christian Eriksen på bænken

Nu er det så slut for en af Superligaens længst siddende sportsdirektører. Efter 10 år med lutter fremgang, økonomisk som sportsligt, men kulminerende i sommeren 2010 med et mandskab, som aldersmæssigt var på vej over the hill, og et hårdt presset trænerpar med et dårligt eller i hvert fald stærkt kritiseret arbejdsklima imellem dem og spillerne.

De udeblevne resultater er beskrevet. OB tog med Uffe Pedersen som ny – og midlertidig træner til Spanien og førte 1-0 mod Getafe, men tabte efter en godkendt indsats med 1-2 i den første kamp i Europa League-gruppespillet for derpå søndag at tage til Silkeborg og tabe 1-3 og ligne det midterhold, som kan være fynboernes nye status.Den unge Oliver Feldballe har tidligere fået debut under Lars Olsen, men det virkede som lidt af en demonstration, at den nye træner Uffe Pedersen tog den unge og uprøvede Bashkim Kadrii med i startformationen mod Getafe og igen var med mod Silkeborg.Det har længe været en vittighed på en del sportsredaktioner samt i træner- og scoutkredse, at hvis Ajax-talentet og landsholdsspilleren, kun 18-årige Christian Eriksen, endnu havde spillet for OB, så ville han her i 2010 måske have fået chancen – på bænken. For fysisk pondus til at kunne spille fra start i den velkendt tromlende OB-stil var han næppe blevet tiltroet.I den aktuelle trup er der blandt de bærende markspillere og inklusive Thomas Helveg syv spillere, der er 31 år eller ældre, og så er der den rutinerede målmand Roy Carroll, som blev hentet for et år siden, fordi OB ikke havde tålmodighed til at vente på at netop fra lejemål hjemvendte Anders Lindegaard – OBer siden sit fjerde år – skulle komme over en skade. I princippet OK, men ikke fremsynet i betragtning af Lindegaards talent, alder samt det faktum, at han brændte for klubben og udsendte et ungt og positivt signal. Han nåede kun at spille 11 betydende kampe for OB.Altsammen passer det ind et mønster eller en advarselstrekant, hvis sidste led er den lidt indadvendte profil, som Kim Brink og Lars Olsen tilsammen skabte. Træneren var Brinks opfindelse, men efter kun et år satte han den langt mere rutinerede Viggo Jensen ind som assistent og sparringspartner i stedet for den meget yngre Michael Hemmingsen. Klart en ørefigen til Olsen, men selv om resultaterne ikke udeblev, så var negative råb mod chetræneren stadig at høre på stadion, når tilhængerne fra de blå Tigers var i offensiven. For dem var det aldrig godt nok under Lars Olsen, og det handlede især om spillestilen og mangel på udstråling.Om Michael Hemmingsen siger Ulrik Laursen i en ny bog om fodboldtrænere følgende: “Jeg kunne godt tænke mig at se ham i OB om nogle år, men i så fald skal han sørge for at distancere sig fra klubbens ledelse, der nok vil blande sig lidt mere i det sportslige, end godt er.” Det har ikke været muligt at få uddybet den tidligere OB-anførers betragtninger, men han mener utvivlsomt, at der inde i den cand. merc.-uddannede Kim Brink sad en træner, der havde sine klare idéer og mål, og som – selv om han kun viste sig på træningsbanen med “normal” frekvens – i den grad styrede eller forsøgte at styre Lars Olsen et stykke udover det almindelige.Kontraktforlængelsen i april i år med Lars Olsen var ikke kun Brinks værk. Bestyrelsen var altid med inde over de store beslutninger, som Niels Thorborg i sidste uge sagde til Tipsbladet, men det var Brink, der stod forrest, da hele den sportslige afdeling kollapsede.

Stadig to gange guld inden 2015

Kim Brink går i historien som en succesfuld OB-direktør med resultatmæssig fremgang og fine handler som 35 mio. for Djiby Fall til Lokomotiv Moskva og 18 mio. for en aldrende Ulrik Laursen til FCK, men altså som den hovedansvarlige for rædselsåret 2010 og det faktum, at megen udvikling i OB synes gået i stå.

“Der er tale om en samlet vurdering af tingene,” som den administrerende direktør Thomas Christensen udtrykker det. Han overtager indtil videre en del af Brinks sportslige opgaver og har selvfølgelig ikke den know-how og det netværk, der gør ham i stand til uden videre at score 10 mio. eller mere på et salg af eksempelvis det målfarlige muskelbundt Peter Utaka, og det er han selv klar over, men ambitionerne pilles der ikke ved. “Det kan senere vise sig, at dette bliver en overgangssæson, men sådan er det ikke lige nu. Vi er fortsat med i alle tre turneringer, og vi fastholder målsætningen, der går ud på, at vi inden 2015 skal være dansk mester to gange, spille Champions League en enkelt gang og to gange være med i Europa League-gruppespillet. Vi er på vej, og der er i hvert fald ikke nogen, der kan komme og sige, at der ikke bliver truffet beslutninger.”