Video : Tipsbladet
Generelle

Kaos i Skotland: Rangers vil have ligaforbund undersøgt

Rangers vil have ligaforbundet i Skotland undersøgt efter afsløringer fra en whisteblower.

I Skotland har det i de seneste uger været diskuteret, hvordan de skotske rækker kan færdiggøres, og forløbet omkring dette har storklubben Rangers ikke været tilfredse med.  

Ligaforbundet har således foreslået at aflyse resten af sæsonen og finde mestre, oprykkere og nedrykkere ved at kigge på holdenes pointgennemsnit per kamp. Og det forslag nåede hele vejen til en afstemning i de tre rækker under den bedste i den seneste uge, hvor de skotske klubber skulle stemme om løsningen. Ifølge BBC mangler kun et hold at stemme, før udfaldet kendes. 

Men nu vil storklubben Rangers i stedet have hele processen og det skotske ligaforbund undersøgt.

Læs også:Medie: Skotske klubber vil aflyse sæsonen – Celtic bliver mestre

Rangers har været modstander af forslaget længe, og nu hævder de, at forløbet ikke er foregået på retfærdig vis.

I en pressemeddelelse skriver klubben, at de nu vil have ligaforbundets formand Neil Doncaster suspenderet og processen undersøgt af en uafhængig instans. De oplyser, at en whistleblower har givet dem beviser, der skaber bekymringer angående ligaforbundet.

Rangers skriver i pressemeddelelsen:
- Vi er blevet vist bevismateriale via en whisteblower, der rejser alvorlige bekymringer omkring SPFL’s håndtering af afstemningen om den beslutning, der er forelagt medlemsklubber.

Læs også:Randers-spillerne bliver hjemme: Vi kan nå at indhente det meste

- Rangers 'midlertidige formand, Douglas Park, forsøgte at diskutere dette bevis med SPFL’s administrerende direktør, Neil Doncaster, som nægtede at gøre det. SPFL fulgte op på dette opkald med en e-mail, som vi mener var et skjult forsøg på at lindre bekymringerne.

- Rangers vil ikke lade sig blive mobbet til stilhed. Vi mener, at det er i alle skotske klubber og tilhængeres interesse, at de alarmerende beviser behandles så hurtigt som muligt.

- Processen og de beviser, vi har, rejser alvorlige spørgsmål vedrørende selskabsledelsen i SPFL.

Læs også:Gerrard og Rangers-spillerne udskyder løn i tre måneder

Læs også:Mandagens rygtebørs: Ny klub til transferfri Mario Götze

Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea og Man City kæmper om stjerneduo