Video : Tipsbladet
Generelle

Jens Odgaard har afvist stort millionskifte

Jens Odgaard har ifølge Ekstra Bladet takket nej til et stort skifte til tyrkiske Trabzonspor.

Jens Odgaard kunne have været centrum i en stor transfer til Trabzonspor, men det tidligere Lyngby-talent takkede nej til de tyrkiske vicemestre, skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisen kunne handlen, der ville sende Jens Odgaard fra italienske Sassuolo til Trabzonspor, have løbet op i 55-60 millioner kroner, og tyrkerne havde udset sig danskeren som afløser for den tidligere FC Midtjylland-profil Alexander Sørloth, der er på vej til RB Leipzig. Men Odgaard sagde nej - han ser ikke en fremtid i Tyrkiet for sig.

Læs også:Før FC Midtjyllands skæbnekamp: 10 markante problemer i Europa

Dermed er situationen fortsat uafklaret for Jens Odgaard, der i den forgangne sæson var udlejet til Heerenveen med blandet succes. I 27 kampe noterede han sig for syv scoringer, men han fandt ikke vej til netmaskerne i en eneste af sine sidste ni kampe.

Ekstra Bladet skriver, at der er bred interesse for Jens Odgaard fra lande som Frankrig, Belgien, Tyskland og Rusland. 

Læs også:U19-landstræner om Daramy: Spillerne skal spille det, de er klar til

Jens Odgaard forlod Lyngby Boldklub i sommeren 2017 til fordel for den italienske storklub Inter, hvor han spillede på ungdomsholdet. 

Læs også:Viktor Fischer træner med igen: Nu skal jeg bygge på

Læs også:Medie: AaB-spiller kan være på vej til Lyngby

Læs også:Hobro lejer forsvarsspiller i Malmö FF