- Jeg var mindst på niveau med de andre

Christian Sivebæk er på vej til amerikanske Seattle Sounders i den amerikanske MLS. Tipsbladet mødte FCM-spilleren i december til en snak om tiden som kæmpe talent og det manglende gennembrud i dansk fodbold.

BRAGT I TIPSBLADET 16. DECEMBER

Det var en pæn og skyfri og helt igennem gennemsnitlig træningsdag i FC Midtjylland i tiden under cheftræner Allan Kuhn. Kuhn og de øvrige trænere var endnu ikke begyndt det 100 procent målrettede arbejde på at forvandle klubbens måske hurtigste førsteholdsspiller Christian Sivebæk fra kantspiller til en ultraoffensiv højre back. Men siden klubben havde forlænget med Sivebæk i marts 2010, havde både trænere og sportsdirektør Jens Ørgaard luret på, hvad de kunne gøre for at få gjort deres tidligere akademispiller til ligaens hurtigste back, og denne dag skulle Sivebæk i et intensivt holdspil på en halv 11-mandsbane prøves af som back.

Få minutter inde i spillet talte Sivebæk med sine holdkammerater i øvelsen, rykkede frem på det, der fra undertegnedes position på sidelinjen lignede en offensiv wingback-plads, hvorefter modstander-holdet hurtigt overspillede Sivebæks hold og klappede tre bolde i nettet.

Daværende assistenttræner Glen Riddersholm stoppede øvelsen.

»Hvorfor spiller I pludselig med tremands-forsvar,« var Riddersholms spørgsmål til Sivebæk.

Svaret var ikke til at høre fra sidelinjen, men i resten af øvelsen var Christian Sivebæk i hvert fald tilbage som back.

Et eksperiment, der ikke virkede

Til Christian Sivebæks forsvar skal det siges, at denne episode fandt sted meget tidligt i forløbet. Det skete adskillige måneder før, at Jens Ørgaard, Allan Kuhn og flere andre i begyndelsen af 2011 begyndte at tale Sivebæk op som back og afløser for rutinerede Brian Priske. Ja lyttede man godt efter, hørte man ligefrem vendingen »kommende landsholdsspiller« blive hvisket om Sivebæk, såfremt den unge kantspiller altså kunne lære at spille back.

Et år senere ser det ud til, at forsøget er slået fejl, og at Christian Sivebæk næppe får fundet sin indre Dani Alves frem i FC Midtjylland, hvis ellers der nogensinde fandtes en sådan inde i den 191 cm høje knægt fra Vejle.

»Det startede helt tilbage i 2010 på træningslejren i starten af året, hvor jeg forlænger min kontrakt. Der siger Jens, at han på lang sigt synes, jeg skal ende med at spille højre back. Det havde jeg ikke rigtig prøvet, og jeg ville helst spille kant. Da vi kom til sommeren, pressede de endnu mere på for det, og jeg ville gerne være åben overfor det,« siger Christian Sivebæk.

»Det så ud til, at jeg kunne få helt fast spilletid derude, mens jeg skulle konkurrere med Danny Olsen, Borring, Rilwan og Mads Albæk på kanterne. Jeg så det som en mulighed for at få spilletid, men på intet tidspunkt synes jeg, at det var lige så interessant som at spille kant, eller at jeg kunne bidrage lige så meget på backen. Det var måske 60/40 defensivt som back og omvendt som kant, og det passer mig klart bedre, også til den måde, jeg tænker på, at spille offensivt. Når jeg spiller back, står jeg og tænker på, at vi skal have hurtigt fat i bolden, så jeg kan løbe fremad. Det er måske ikke den helt rigtige måde at tænke på, og derfor er jeg i nogle situationer kommet til at se lidt sårbar ud defensivt,« fortsætter Christian Sivebæk.

Hvis du ikke helt havde lyst til at spille back, hvorfor gjorde du det så? På grund af spilletid?

»Det var det dilemma, jeg stod i. Trænerne sagde, at jeg havde udsigt til fast spilletid, og at jeg kunne blive en rigtig god højre back. Så er det klart, at du lytter til det, folk siger. Andre sagde også til mig, at de ikke kunne forstå det, og at jeg var meget bedre som kant. Det er der mange kantspillere, der har prøvet, så det har jeg det ok med. Jeg har fået en del spilletid som back, så det har slet ikke været spildt.«

Op til den første Superliga-kamp mod FCK i foråret 2011 vælger Allan Kuhn at spille med Martin Albrechtsen for bedre at dække Jesper Grønkjær. Hvad var din reaktion på den beslutning?

»Der knækkede den lidt for mig. Jeg havde spillet alle træningskampene fra start, og der var jeg rigtig godt tilfreds med, hvad jeg havde leveret. Der var nogle små fejl, men herregud, jeg havde spillet backen i to-tre måneder og havde ikke lært det helt endnu. Så får jeg at vide, at jeg ikke skal spille den første kamp, og det vil uanset hvad slå en spiller lidt ud. Jeg får at vide, at det kun var til den kamp, og til næste kamp vælger han efter at have vundet 2-0 i første kamp selvfølgelig de samme 11 igen. Der sidder jeg og tænker: »Hvad fanden sker der her«. Jeg var blevet lovet det her, og havde gjort det fornuftigt i træningskampene. Jeg fik et knæk i selvtilliden og blev bange for at lave fejl. Det kommer meget naturligt, når du ved, at du kun skal lave en lillebitte fejl, for at du ikke spiller (næste gang).«

»Jeg spiller en god kamp i SønderjyskE, og mod Lyngby får vi en mand udvist, hvorefter det bliver meget defensivt, og hvor jeg i nogle situationer ikke er rigtig placeret. Efter den kamp spiller jeg ikke igen. Det gav mig en stor følelse af usikkerhed, at der skulle de mindste ting til, før jeg ikke spillede. Det gjorde, at jeg var ufattelig nervøs for at lave fejl i defensiven. Jeg kunne spille godt i offensiven, hvor jeg bare ville med frem, og så lave en fejl i defensiven. Og så fik jeg ingen kredit for det offensive. Hvad fanden, jeg laver en fejl, men jeg kommer også til syv-otte indlæg og lægger op til chancer. Men sådan er det som back, der er ikke plads til at lave fejl, som du godt kan på kanten. Der koster det sjældent, men som back er du på den, hvis du laver en fejl.«

Når man ser tilbage på det forår, lavede du en del defensive fejl. Kan du ikke godt forstå, at træneren skiftede dig ind og ud nogle gange?

»Hvis jeg havde følt den tillid, at jeg bare skulle komme videre og glemme fejl…Selvfølgelig skal man have resultater og kan ikke have en spiller, der giver to fejl og mål væk per kamp. Men jeg synes, at grænsen var hårfin. Jeg må respektere, at trænerne ikke valgte mig, men som kantspiller, der skulle omskoles til back, synes jeg, at jeg skulle have haft lidt mere snor.«

Kunne du have fået succes som back?

»Altså, et eller andet sted, så tror jeg ikke, at jeg får svaret. Jeg vil ikke spille back på lang sigt, jeg vil spille på kanten. Men hvis jeg havde fået lov at spille, hvis jeg havde fået den erfaring for eksempel mod FC København, til at føle, at jeg havde den tillid, så havde det givet et helt andet resultat. Det har ikke været godt for mig. Man kan snakke om, om man er psykisk stærk nok. Men jeg synes ikke, at jeg har fået den tillid fra trænerne, den forståelse af, at jeg var ved at blive omskolet til højre back.«

Ærgerlig over, det ikke blev til gennembrud

Christian Sivebæk begyndte i FC Midtjylland i 2004, og selvom han er ærgerlig over, at det er gået ret skidt som højre back, og at han i nogen grad føler sig ramt af forskellige omstændigheder i de seneste år, er han glad for den tid, han har haft i klubben. Han spillede på ungdomsholdene i klubben sammen med Simon Kjær og Winston Reid, der i dag er solgt til udlandet, og nuværende førsteholdsspillere som Jonas Lössl, Jesper Juelsgård, Taofeek Salami og Jude Nworuh, der i det seneste år har fået mere spilletid end Sivebæk.

»Jeg har været på det niveau, hvor Lössl og Juelsgård er i dag. Jeg var der bare for to år siden,« siger Christian Sivebæk.

»Jeg ramte det niveau, og uden at fornærme Juelsgård har jeg haft mere konkurrence, end han har haft. Han har Jesper Lauridsen, men han er stadig ung og er lige kommet op. Jeg har konkurreret med Jonas Borring, Claus Madsen, Petter Furuseth, mange etablerede spillere, som jeg alligevel var i tæt konkurrence med, og hvor jeg sommetider var foran. Så jeg føler, jeg har ramt det niveau, jeg gerne ville. Jeg har så ikke været konstant nok i det niveau, og det har været min udfordring. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis jeg får spilletid, kan jeg holde et rigtig godt niveau over mange kampe. Når jeg analyserer selv, så kan jeg se, at når jeg har spillet fire-fem-seks kampe fra start, så er mine præstationer klart bedre. Og så er der noget, der gør, at jeg ikke er med, for eksempel en skade, eller en ændring i opstillingen,« fortsætter Sivebæk.

Flere FCM-trænere har peget på, at Christian Sivebæk på sin vis blev handikappet i sin udvikling af, at han som ungdomsspiller var usædvanlig dygtig og ofte var modstanderne overlegen. I modsætning til andre skulle Sivebæk på grund af sin fantastiske hurtighed ikke kæmpe til det yderste hver gang for at levere gode præstationer, og det hæmmede kantspilleren ved overgangen til seniorfodbold. Sivebæk kan sagtens genkende billedet, men mener, at han kom ud over problemet efter et par år.

»Da jeg var yngling, kunne jeg stå ude bredt. Når jeg så fik bolden, var det ligegyldigt, om der stod to-tre spillere foran mig, jeg løb fra dem og slog et indlæg eller kom til afslutning. Det havde jeg svært ved som senior. Der bakkede modstanderne bare på mig og var klogere,« siger Christian Sivebæk.

»Baba Collins havde også problemer, da han kom op, og »Sly«. Det er den største omvæltning, og det tog mig et år eller to. Men jeg synes, jeg har lært det. At jeg ved, hvornår jeg skal bruge min hurtighed, og hvornår jeg skal spille bolden,« siger Christian Sivebæk, der ikke har opgivet drømmen om at nå lige så langt som sine gamle holdkammerater på akademiet

»De får nok mere ind på kontoen, end jeg gør, det må jeg erkende. Da vi var yngre, må jeg indrømme, at jeg ikke syntes, de var bedre end mig. Tværtimod. Så de har måske været både meget dygtige og lidt heldige. Hvis du rammer et halvt år, som Bille, der ryger til Villarreal, og Wass, som blev buhet ud i Brøndby og spillede on/off, indtil han fik chancen et halvt år og blev solgt til Benfica. Fodbold er sort/hvidt og kan gå meget hurtigt fra den ene yderlighed til den anden, så hvis du banker dig selv og siger, du ikke er god nok, så er det helt sikkert, du kommer ud af kurs. Og det er ikke kun noget, jeg siger til mig selv, jeg er faktisk sikker på, at jeg er god nok,« siger Christian Sivebæk.

FC Midtjylland-spilleren er i dag bag flere spillere på både kanten og back-pladsen, og derfor har han og hans far John Sivebæk, der er spilleragent, fået lov af FC Midtjylland til at finde en anden klub til januar.

»Nu har vi haft tilladelse af klubben til at snakke med andre klubber, og jeg er rigtig overrasket over, at der har været så meget interesse omkring mig. Man hører, at det er et svært marked, men jeg er overrasket over, at så mange har set kampe med mig, hvor de kan se, at jeg har kvaliteter, de kan bruge. Der findes også hold, hvor kanterne er mere offensive end hos os. Hvor de ser mig passe perfekt ind som gammeldags wing, selvom der ikke er så mange igen, der bruger det. Så jeg er meget fortrøstningsfuld. Hvis jeg ikke fortsætter i FC Midtjylland her til vinter, så finder jeg et interessant sted,« siger Christian Sivebæk.

»Jeg ser mig selv som kant, og får jeg at vide, jeg skal spille back i FC Midtjylland, skal jeg finde noget nyt. Og det er også det, jeg allerede nu går ud fra. At jeg skal finde et nyt sted. Jeg føler, jeg har brug for nye omgivelser og udfordringer, ny motivation. Jeg har været samme sted i mange år, hvor jeg er gået ind og ud af holdet, og jeg har brug for et nyt sted, hvor man ser på mig med nye øjne. Mange af dem omkring klubben har været her, siden jeg var 16, og de fejl, jeg havde dengang, er meget svære at vaske af sig i dag. De ser stadig på de fejl, jeg havde, da jeg var 16, selvom jeg nu er 23. Det er lidt svært i en klub som FC Midtjylland at komme af med, især når man ikke spiller,« fortsætter Sivebæk.

Skulle du ikke have skiftet klub for flere år siden?

»Jo. Set i bakspejlet skulle jeg have gjort det efter den sæson, hvor det gik rigtig godt, og hvor mit navn stadig var lidt varmt. Hvor folk havde nogle gode kampe i erindring. Men jeg har haft en brændende motivation for at slå igennem lige i FC Midtjylland. Jeg var med i første generation på akademiet og har set klubben vokse, og derfor gør det mig rigtig ked af det og frustreret, at jeg ikke føler, jeg kan bidrage med det, jeg bliver betalt for. Derfor har jeg i flere omgange valgt at sige, som i sommer, da de henter Kolja, at jeg vil give det en skalle og spille, hvor de nu har brug for mig. Men det er så overhovedet ikke gået, som det skulle.«

Christian Sivebæk

Født: 19. februar 1988

Højde: 191 cm

Vægt: 88 kg

Trøjenummer: 34

Position: Højre back/højre wing

Klubber

Ungdom????-2004: Vejle Boldklub

2004-????: FC Midtjylland+64 ligakampe+4 mål

2007-2008: Skive IK (udlån)

2007- : Danmark U-landshold+19 kampe+2 mål

– kontrakt løber til 31. december 2012