Talent er ikke en meter-vare, men mandag eftermiddag i Herning var der præsentation af næsten seks meter talent, da tre store drenge fik serveret sølvfad og blomster som DBU Talentpris-modtagere 2010.
Bare 17-årige Kenneth Zohore er ifølge den seneste officielle måling 1,88 høj, men man fornemmer at FCK-angriberen vokser med et par centimeter om ugen. FCM-keeper Jonas Lössl, der fik U/21-prisen, er 1,95, men tættest på to meter af de tre er Jannik Vestergaard med 1,97.Hoffenheim-spilleren, der fik U/19-prisen, er den mindst kendte af de tre talenter, men det ser måske anderledes ud i løbet af få måneder. Frederik Sørensen har med sin meget overraskende og imponerende indsats for Juventus trukket mange overskrifter i sæsonens løb, men Jannik Vestergaard har holdt ham ude fra U/19-landsholdet, og priskomitéen bag DBU-talentpriserne valgte altså den tidligere Brøndby-spiller foran kandidater som Juve-Frederik og Rasmus Falk, der mandag aften fik sit gennembrud for OBs superligamandskab.Samtidig med talentprisen blev Jannik Vestergaard og Frederik Sørensen udtaget til både U/21-landsholdet, der møder England i Viborg, og til det U/20-landshold, der nogle dage efter skal til Portugal i årets første test for den nye U/21-årgang, der til sommer får Morten Wieghorst som træner. U/21-EM-holdet er stærkt besat med midtforsvarere, men som landstræner Keld Bordinggaard sagde mandag i Herning, så er Vestergaard og Sørensen spillere, der godt kan sparke døren ind til EM-holdet.”Det vil overraske mig meget, hvis ikke han har en stor fremtid. Siden hans første landskamp har han været i en rivende udvikling. Han er totalt dedikeret, er “på” hver eneste gang, har ingen nykker, er mentalt stærk, ærekær og har et konkurrence-gen, han vil vinde hver gang,” siger U/19-landstræner Per Andersen om Jannik Vestergaard.Beskrivelsen af forsvarstalentet leder tankerne hen på Daniel Agger, og det var vi flere som bemærkede, da Jannik Vestergaard for alvor begyndte at markere sig på Brøndbys U/19-ligahold i løbet af efteråret 2009. Det førte til den første landsholdsudtagelse, og samtidig blev han også bemærket af tyske Hoffenheim, der efter at have fulgt ham hen over foråret kom med et officielt tilbud til Brøndby i sommer. Efter skiftet til den tyske klub er udviklingen bare fortsat, og som tipsbladet.dk kunne fortælle for et halvt år siden, så har det tyske fodboldforbund også forsøgt at “kapre” det danske talent i form af et konkret tilbud fra teknisk direktør Matthias Sammer om at skifte nationalitet, hvilket kunne lade sig gøre fordi Jannik Vestergaards mor er tysk. Det blev dog et nej tak til Sammer, for drømmen er stadig at løbe ind i Parken en dag iført den røde landsholdstrøje.
BRØNDBY ET GODT VALG
Den dag kommer sandsynligvis, men lige om hjørnet venter formentlig debut for Hoffenheim i Bundesligaen. Den 18-årige dansker har siddet på bænken i de seneste kampe.
“Jeg var i truppen nu mod Dortmund og ugen før, så det går støt fremad. Jeg håber på debut i nær fremtid, men jeg er stadig ung og vil ikke stresse. Vi har også nogle rigtig gode midtforsvarere i klubben, spillere der har været til VM og en rutineret gammel ræv som Josip Simunic,” siger Jannik Vestergaard.Hoffenheim havde scoutet grundigt på ham, og beslutningen var ikke så svær at tage, da det kom til et konkret tilbud.”De havde fulgt mig i lang tid. Alt er nyt og flot i klubben, som ikke er bange for at bruge unge spillere hvis de er gode nok. Anføreren er således kun 23 år, og det er op til mig selv at vise, at jeg er god nok.”U/19-landstræner Per Andersen mener nok, at Jannik Vestergaard havde udviklet sig på tilsvarende vis, hvis han var blevet i Brøndby, men selv har han svært ved at sammenligne udover at skiftet fra U/19-ligaen til bundesligatræning og kampe med reserveholdet i Regionalliga Syd er markant.”Nu spiller jeg med voksne, har vænnet mig til tempoet og har udviklet mig meget i tanke og handling og begynder at kunne sætte mig igennem til træning. Niveauet i regionalligaen er overraskende højt. Her spiller størsteparten af reserveholdene fra Bundesligaen, og man møder mange tidligere bundesligaspillere.”Prisen som årets U/19-talent og udtagelsen til U/21-landsholdet var ikke lige noget, som Jannik Vestergaard havde regnet med efter kun at have været med i unglandsholdssammenhæng i lidt over et år. Hvorfor det er gået så stærkt for ham, har han svært ved at forklare.”Jeg har ikke følt nogen stor forskel, så det er svært at sætte en finger på hvad der er sket. Jeg havde nogle gode præstationer i Brøndby og det gav mig selvtillid og tro på tingene. Jeg prøvede bare hele tiden at sætte et nyt mål. Viljen og vindermentaliteten tror jeg gradvist er kommet. Jeg har aldrig kunne lide at tabe, som lille var man grædefærdig, når man havde tabt…”Efter at have spillet i Vestia og Frem kom Jannik Vestergaard til KB, hvor han blev brugt fremme på banen og på midtbanen. Skiftet til forsvaret kom faktisk i forbindelse med DBUs sidste unionsstævne for U/15 i 2007, hvor han var på KBUs hold sammen med bl.a. de nuværende U/19-landsholdsspillere Mourad El Bariaki og Dario Dumic.”Vores træner Steen Gleie satte mig ned i midtforsvaret, og det kunne jeg godt lide.”Efter et halvt år mere i KB/FCK tog Jannik Vestergaard skiftet til Brøndby.”Jeg havde mistet lidt af lysten i KB og ville gerne prøve noget nyt. Der skulle forandring til, og jeg kunne ikke vælge et bedre sted end Brøndby. Det viste sig at være et godt valg.”Det var inden skiftet til Hoffenheim tæt på U/19-guld med Brøndby, men Vestergaard og co. måtte nøjes med sølvet samt en finalesejr i den sjællandske pokalturnering, hvor han selv blev præsenteret for et rødt kort, som den sjællandske fodboldunion efterfølgende takserede til ikke mindre end fem spilledages karantæne, der blev overført til det tyske forbund. Flere øjenvidner til kampen har undret sig over den hårde straf, og det samme gør Jannik Vestergaard fortsat.”Jeg forstod ikke noget af det og får så fem dages karantæne, mens Gattuso lige nu blot har fået fire!! Det blev aftalt, at jeg skulle afsone karantænen i den tyske pokalturnering, hvad jeg så har gjort nu, men det er ærgerligt da Hoffenheim netop ville have brugt mig i pokalkampene.”Den besynderlige epiode fra i sommer er skubbet tilside og blikket rettet fremad for det lange forsvarstalent, som altså nu på U/21-landsholdet skal måle sig med bl.a. Frederik Sørensen, som han kender vældig godt.”Jeg havde ikke regnet med at se ham som højre back, men man må sige, at han er blevet belønnet for sin satsning med at tage til Juventus. Faktisk har vi spillet noget indefodbold sammen for sjov, så det bliver fint at mødes med ham igen,” siger Jannik Vestergaard.

– De har ikke en chance for at blive dansk mester

Carlo Ancelotti antyder farvel

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark

Hylder Brøndby-spiller: Det var meget opløftende

Vild med dansk angriber: ‘Kalder ham køleskabet’
Kære FC København: Hvad venter I på?

FCN bremser Brøndbys optur

Så du med, Brian Riemer?

Arbejder på aftale med succesdansker

Birk jubler: Tid til at slippe ham løs!

Sådan gik det, da Brøndby og FCN spillede 0-0

Birk med flere overraskelser

På listen i kæmpeklub: Isaksen er interessant

Benhård kritik: Mbappé er en bragende fiasko

Klaiber savner det: Det er min klub

David Nielsen triumferer

Har aldrig set Patrick Mortensen sådan før

FCK, Genoa og Leeds spurgte – prisen stod i vejen

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig

Elkjær revser stjerne: Han er helt væk!

Tager Conrad Harder i forsvar

Topklub frier til dansk profil: Han er fantastisk

– Jeg synes, det er en fejl af Jacob Neestrup

Isaksen tager hatten af: Alle har problemer i Bodø

Politiet bekræfter: Sigtet efter topbrag i Herning

Mangeårig Superliga-profil dybt imponeret

Filip Jørgensen fejlede: Chokerende dårligt

Gravesen hugger til Superliga-træner: Skræmmende!

Lykkelig matchvinder: Min største kamp i Danmark

Sur Froholdt: Vi har snakket om det

– Ikke kommet for at sidde på bænken

Højlund slagtes igen: Han var elendig

Delaney: Jeg beklager, at han skal bære den byrde

Knust: FCM-profil skal til tjek

Netmasker blafrer i Bretagne-derby

Aldeles vanvittigt: United i mirakuløs comeback

Storklubber så på profil: – Rigtig fin kamp

Skidt kamp af Filip Jørgensen for Chelsea

‘Utilfreds’ Klopp i spil til kæmpe trænerjob

FC Midtjylland bekræfter hærværk

FCM-komet udgik med skade: Her er status