En spiller i Slagelse B&I er blevet smittet med coronavirus, men klubben slår nu fast, at den er klar til at spille sine kampe.
Ifølge næstformand Mick Keller har man i klubben taget alle forholdsregler og været i tæt dilaog med myndighederne og Divisionsforeningen, ligesom der er foretaget masser af test af spillere.
Og derfor stiller man op til de sidste kampe i rækken, hvor Slagelse lige nu har fem points forspring til nedrykningsstregen.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
- Jeg forstår godt, at der kan være bekymring, men det tror jeg generelt, der er i hele Danmark, når nogle bliver smittet. Forskellen her er bare, at vi rent faktisk arbejder med retningslinjer hver dag og gør utrolig meget. Fodbolden sidder dybt i vores hjerter, men både til træning og kamp er folkesundheden det vigtigste.
- Jeg er på ingen måde bekymret, for jeg ved, vi har alt under kontrol, det eneste min bekymring går på, er den unødige panik, artiklen i Sjællandske kan have bragt.
- Vi er helt trygge ved situationen, det kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle være, vi følger fortsat alle retningslinjer og har god dialog med både myndigheder og Divisionsforeningen, så vi glæder os til at komme til Vejgaard, siger Mick Keller i en pressemeddelselse.
Læs også:Bedst og værst: Fenger fortsatte imponerende takter i Lyngby
Slagelse næste opgave er altså Vejgaard, der ligger sidst i rækken. Et vigtigt opgør. Derefter følger en kamp mod Ringkøbing, der også er under nedrykningsstregen.
De næste par kampe kommer altså til at afgøre meget i 2. division.
Der er kampstart 19.00 i Vejgaard onsdag.
Læs også:Slagelse-spiller er blevet ramt af coronavirus
Læs også:Nyt forslag fra 2. divisionsklubber: Fastfrys stillingen og slut sæsonen
Læs også:Endnu en klub er utilfreds: En reel udvanding af 2. division