– I to år var han Danmarks mest seværdige spiller

AaB sagde i sidste uge farvel til en vaskeægte fanfavorit i Lucas Andersen - en mand, der af mange grunde er yderst populær i det nordjyske.



Engang imellem er der en spiller, der skaber et helt særligt bånd til fansene. Og i de seneste år har det været tilfældet for Lucas Andersen i AaB.

Da Lucas Andersen i sidste uge fik ophævet sin kontrakt med AaB forud for sit skifte til QPR, væltede det på sociale medier ind med kærlighedserklæringer til kreatøren, der blev takket for sin indsats i klubben.

Lucas Andersen har ellers haft et par svære år i AaB og var anfører, da klubben oplevede den helt store nedtur og rykkede ned i 1. division i fjor.

Så hvad er det, der har gjort den 29-årige nordjyde så populær i Aalborg? Ja, det er der ganske mange grunde til, hvis man spørger Lasse Yde Hegnet, der er vært på podcasten Rød Aalborg om AaB og er inkarneret fan af klubben.

– Bare lyt til manden tale dansk, siger Lasse Yde Hegnet til Tipsbladet og uddyber:

– Man er ikke i tvivl om, at manden er fra Aalborg, og når han udtaler sig, er man ikke i tvivl om, hvor meget AaB og Aalborg betyder for ham. Han kan simpelthen ikke skjule, hvor meget han elsker både klubben og byen, og det er svært ikke at holde utrolig meget af.

– Så kan du lægge oveni, at han er det største talent, der er kommet ud af AaB i dette årtusinde. At have set ham på en fodboldbane og at se ham underholde… Jeg tror, at de færreste vil være uenige i, at han var den mest seværdige spiller i dansk fodbold fra 2018 til 2020.

– Og så er der det med, at han kom hjem fra en udlandskarriere, og modsat Kasper Kusk og Nicolaj Thomsen tog han ikke til FCK. Han tog hjem til AaB først. Han ville vinde noget med AaB. Vi er kede af det nu, fordi det er en fantastisk spiller med et kæmpe hjerte for byen og klubben, og som kom hjem for at vinde noget med klubben. Det er ikke lykkedes, men ingen har været i tvivl om hans intentioner.

– Han har siddet meget på bænken også, men han har aldrig brokket sig. Han har aldrig sat klubben i et dårligt lys og talt grimt om nogen. Han har passet så godt på klubben og været så elegant en spiller, at alle jo egentlig bare ville have, at han lykkedes.

– Vi er allesammen enormt stolte af ham og ville rigtig gerne, at det var endt på en anden måde. Han er jo kun 29 år, selvom han har været med i 13 år, og vi håber, at han får et par gode år nu, så han ikke slutter med at sidde på bænken efter en nedrykning. Det er det, der er så tragisk.

Lucas Andersen. Foto: Imago

I kategori med Jesper Grønkjær
Særligt én episode fremhæves af Lasse Yde Hegnet for at understrege, hvor elsket og værdsat Lucas Andersen har været i AaB.

Det skete faktisk i forbindelse med nederlaget til Silkeborg IF i slutningen af sidste sæson, som forseglede AaB’s skæbne og sendte klubben i 1. division.  

– Jeg kan næsten ikke forestille mig, at der er nogen, der har noget negativt at sige om ham. Nu stod jeg der, da klubben rykkede ned, og nogle af de hårde fans ville ind og have spillernes trøjer efter den sidste kamp.

– Jeg hørte jo talen, Lucas holdt. Der stod hele flokken og græd, fordi man kunne mærke, hvor ondt det også gjorde på ham. Der er ikke nogen, der ikke synes om ham og ikke er glad for, at han har været her, fortæller Lasse Yde Hegnet.

Hvor rangerer han blandt AaB's bedste spillere?

– Den er eddermame svær at svare helt entydigt på. Sammen med [Jesper] Grønkjær er han jo indiskutabelt den mest talentfulde spiller, der har været gennem klubbens talentafdeling. Jeg tror, at han vil blive husket i en top ti over de største.

– Netop fordi han kom hjem, og fordi vi alle har kunnet se, at han gjorde, hvad han kunne. Hvis der er noget, vi i Nordjylland har respekt for, er det, at man gør, hvad man kan. Og så ærgrer vi os over, at det ikke lykkedes.

I de seneste år har talentet ikke været ligeså tydeligt at se. Lucas Andersen har ikke været den samme spiller siden skaden i pokalfinalen 2020, som Lasse Yde Hegnet siger, og hans sidste tid i AaB var også som bænkspiller.

Det ændrer dog ikke ved, at det gjorde ondt at sige farvel.

– Jeg havde jo set skriften på væggen. Men derfor bliver man jo ked af det. Det var drømmen, der brast, ikke? Det skulle være blevet så godt. Det blev det ikke, siger Lasse Yde Hegnet.

Lucas Andersen fik sin debut for AaB som 16-årig i foråret 2011. Lidt mere end et år efter blev han solgt til Ajax og var siden forbi Willem II og schweiziske Grasshoppers, før han i 2018 vendte hjem til AaB.

I alt er det blevet til 29 mål og 30 assister i 176 kampe for nordjyderne. 





‘Det er forfærdeligt!’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Brøndby IF – Randers FC



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller

Pønser på at hente Marcus Rashford


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’



Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!

Fik sin mor haste-fløjet til Danmark