Hvor blev du af, Bischoff?

Kapitel 1: Mødet med Bischoff

Den elektriske dør ind til Ricoh Arenas store aula glider op med et stille pust. Oppe fra det himmelhøje glasloft strømmer vinterens grå lys ind og blander sig med de smagløse blinkende lyskæders dans på det skinnende klinkegulv. Ude til højre får han øje på os. Et kig over skulderen, mens han pakker pungen og de netop hævede maskinkontanter væk i bukselommen. Den store lap af en hånd ryger frem til et tryk 16, og han udbryder et imødekommende "hej".

Egentlig var han ikke så nem at komme i kontakt med som ovenstående imødekommenhed indikerer. Telefonen blev ikke taget i første omgang trods ihærdige forsøg. Via Coventrys pressedame blev et opdateret nummer rekvireret, men først da kommunikationen blev forsøgt via sms, blev den ønskede forbindelse oprettet.

"Jeg ville ikke rigtigt snakke, når jeg ikke havde noget positivt at sige. Når danske aviser ringede, så kom jeg med smøren om, at jeg ville ringe tilbage 20 minutter senere, men gjorde det aldrig…"

Ærligheden er ikke til at tage fejl af, da den kommer strømmende fra sofaen i arenaens hotelfoyer henover det ovale bord, de tre kopper kaffe og den nysgerrige diktafon. Det er den korte version af amagerkanerens forsvinden fra det danske mediebillede. Årsagen stikker dog dybere end som så, som han selv konstaterer;

"Der har jo været mange skader og så kom jeg ikke på holdet i City, så forsvinder man ligesom hurtigt, ik'."

Med udgangspunkt i det sidste ord i sætningen, kan det konkluderes, at der er mange ting Mikkel Bischoff ikke har været de sidste fem år: Forskånet for uheld og skader.

Kapitel 2: Da Bischoff rejste ud

Ud af nærmest ingenting trådte den dengang 20-årige forsvarskleppert fra AB's ungdomsafdeling og ind på klubbens førstehold i foråret 2002. Klubben havde i sparebestræbelserne skibet de erfarne og løntunge kræfter ud af klubben, og det gav plads til det store talent med fortid hos som ungspiller hos KB og Fremad Amager.

10 kampe i den bedste danske række senere stod de udenlandske klubber nærmest i kø. Aston Villa, med hvem AB havde et formelt samarbejde, Arsenal samt Manchester City. Mikkel Bischoff havde seks måneder tilbage af sin kontrakt, så de likvidhungrende akademikere var til at tale med, men bevarede roen – og det var klogt. Bestyrelsens pokerfjæs indhentede nemlig otte millioner transferkroner, et beløb Manchester City og daværende manager Kevin Keegan var klar på at sende til Gladsaxe i bytte for forsvarsspilleren.

"Om det var for tidligt? Rent fodboldmæssigt var jeg ikke god nok til, at jeg skulle slå igennem efter et år, som det var planen. Men jeg fik chancen. Og der var så megen interesse for mig, at det ville have været dumt at sige nej. Jeg kunne være blevet hjemme, spillet som en brækket arm det næste år og så aldrig være kommet af sted," lyder det fra Mikkel Bischoff.

Han taler med en sikkerhed i stemmen, der afslører, at han har haft tid til at tænke ræsonnementet godt igennem.

Kapitel 3: Debut og skade

Peter Schmeichel, Niclas Jensen og Kevin Stuhr-Ellegaard var de danske indslag på det daværende City-mandskab, der også talte stjerner som Nicolas Anelka og Robbie Fowler samt den tidligere engelske landsholdstræner og Årets Spiller i Europa, Kevin Keegan.

"Han er et utroligt følsomt menneske. I starten, da det gik godt, var han ude og spille fodtennis med os til træning. Men da det begyndte at gå skidt og han fik kritik i pressen, så vi ham ikke mere. Han kunne heller ikke håndtere de store egoer, og det skabte problemer, at han ikke behandlede folk ens."

Mikkel Bischoff var ikke et af de store egoer. Han var en af lærlingene. Alligevel gik der ikke mere end et par måneder, før den tidligere AB'er fik sin debut i en ligakamp mod Blackburn. Men det var gået for stærkt. Muskulaturen kunne ikke følge med, og den unge dansker kunne fejre sin fødselsdag i februar 2003 på skadeslisten efter en lyskeoperation. Den første alvorlige skade.

"Der har været perioder hvor jeg har tænkt: "Hvad laver jeg her?" Når venner og familie har været på besøg og tager hjem igen - der er det hårdt. Fodboldspillere i udlandet har det med at male positive billeder over deres karriere. Det kan være kedeligt og svært i udlandet, det tror jeg de fleste har oplevet."

Kapitel 4: Ikke god nok

Svært var det også for Mikkel Bischoff at fordoble antallet af kampe spillet for Manchester City. Faktisk lykkedes det aldrig. I foråret 2003 kom han tilbage i form efter lyskeoperationen, men kunne stadig ikke overbevise Keegan om, at han var af den rette støbning til Premier League.

"De andre var bare bedre end mig, ellers ville jeg jo nok have spillet, så enkelt er det," kommer det igen med samme ærlighed som før, når han skal vurdere sig mod konkurrenterne om pladserne.

Men uheld spillede endnu engang med på Bischoffs halvdel.

På opgave for U-21 landsholdet kom han galt af sted. Denne gang var det den venstre ankel det gik ud over, da de unge trænede mod A-landsholdet. Et hårdt skud fra Jesper Grønkjær skulle blokeres - anklen sagde knæk. Ny pause og endnu en omgang genoptræning. Og masser af fritid.

"Det giver hår på brystet at være væk hjemmefra. Jeg har set mange danske fodboldspillere, der tager af sted og så går i stå personligt. De sidder bare og spiller playstation. Det prøver jeg at komme ud over ved at møde mange mennesker, også uden for fodboldverden, som jo er lidt lukket," forklarer han sin tilgang til tilværelsen som professionel fodboldspiller.

En tilværelse han har sin helt klare mening om.

Kapitel 5: Alt for mange penge

"Jeg syntes at fodboldspillere tjener alt for mange penge i forhold til hvad de bidrager til samfundet. Det er skruet fuldstændigt op. Vi tjener for meget og har en for nem tilværelse i forhold til, hvad vi tjener. Jeg kan ikke forstå, nogle skal tjene en million om ugen, de kunne jo sagtens tjene mindre," erklærer han – vel vidende, at det er en kontroversiel og vel også lidt hyklerisk holdning.

"Ja, jeg skal ikke være for fin til at sige, at jeg har gjort det godt. Jeg har dog slet ikke været oppe i de lønninger, jeg kom jo herover som ungdomsspiller. Men jeg har da et forspring, hvis jeg skulle hjem og studere," fortæller han og slår fast, at han har set, hvordan pengene har forandret nogle af holdkammeraterne.

Til det værre.

"Det er ikke så slemt med danske spillere, men man kan godt mærke på nogle af de engelske spillere, at hvis de ikke spillede fodbold, ville de ikke være noget. De unge spillere går godt nok på college nogle timer om ugen, men de kunne vist lige så godt lade være. De er ret ensporede på fodbold."

Anklen drillede længe Mikkel Bischoff. Første operation blev udført i Danmark lige efter uheldet, men lægerne måtte have den mørklødede dansker under kniven igen i England et lille år efter. Arvæv drillede mobiliteten og generede under træningen, men indgrebet rettede op på det problem. Men ikke på forsvarerens muligheder i Manchester City.

Kapitel 6: Lejesvenden Bischoff

For at kickstarte karrieren blev danskeren sendt på lån på fremmed græs. Evigambitiøse Wolves i den næstbedste række lokkede, men træneren var ikke Mikkels kop Earl Grey

"Jeg brød mig ikke om Glenn Hoddle. Han var utålmodig, nærmest arrogant overfor spillere, der ikke var så gode, som han selv var. Faktisk syntes jeg ikke, at tidligere topspillere er særligt gode managers. Se bare på Arsene Wenger og Jose Mourinho," siger han og går gerne videre til snakken om, hvem der har været hans bedste træner.

"Jeg kunne rigtigt godt lide Dave Jones, som afløste Hoddle i Wolves. Han er rigtigt god. Det er Stuart Pearce også, jeg håber virkelig, han får succes, for jeg kan godt lide den ærlige måde, han er på, også overfor pressen."

Wolves blev ikke en permanent løsning, selv om Bischoffs hidtil eneste mål i seniorkarrieren kom i ulve-trøjen. Permanent blev sidste forårs smuttur til Sheffield Wednesday heller ikke, selvom Bischoff med sine fire optrædener i traditionsklubben bidrog væsentligt til, at holdet med nød undgik nedrykning til League One.

I stedet foretog den nu 24-årige Mikkel Bischoff et nyt valg, da kontrakten med Manchester City passerede sidste salgsdato da juni blev til juli den forgangne sommer. Af flere bejlere faldt valget på Coventry City

"Det holdt hårdt, men jeg insisterede på kun at skrive kontrakt for to år. Det stod og faldt på det, men de gik med til det. Det var vigtigt, for jeg ville have, at jeg kunne komme videre, hvis det gik dårligt."

Kapitel 7: Den danske mulighed

Fremtiden var Sky Blue for Mikkel og Coventry, da forsæsonen gik i gang. Danskeren var manager Micky Adams foretrukne i midterforsvaret i samtlige træningskampe. Men så gik det galt. Igen. Kort før sæsonstart gik det ud over højre ankel – og flere måneders pause lurede forude.

"Jeg har ikke svage ankler, jeg har bare været uheldig. Nu er jeg klar igen og jeg vil spille. Sker der ikke snart noget, vil jeg ikke afskrive, at der sker noget til vinter. Om det kunne være i en dansk klub? Ja, det kunne det sagtens, enten på leje eller permanent," erkender han og åbner op for et mere seriøst bud på, om en returbillet til den danske liga er i bestilling hos agent Aabrink.

"Jeg har været ude i fire et halvt år nu, hvor jeg i store perioder har været ude med skader. Selvfølgelig savner jeg familie og venner, så på nogle måder kunne jeg godt tænke mig at komme hjem til Danmark," forklarer han, inden han bedyrer, at der ikke er noget konkret i sigte og at han først vil give det en chance hos Coventry, for "det ville også være dumt at tage hjem, når nu man har kæmpet så hårdt for at komme herover."

Kapitel 8: Mennesket Mikkel Bischoff

"Det er sgu' godt nok det mærkeligste jeg har været udsat for," griner Mikkel Bischoff, men kravler alligevel ned på alle fire, for at kigge op mod kameraet fra sit skjul bag de blå sæder.

Ricoh Arena er mennesketomt, bortset fra en aftenjogger, der leger Duracell-kanin rundt langs grønsværen.

Fotograf Christian får sit billede. Hans Canon fandt Mikkel. Og Mikkel har åbenbart også fundet sig selv. Mere end fire år i udlandet, men kun knap 30 kampe rigere er karrieren som udlandsprof bestemt ikke blevet helt som amagerkaneren drømte om, hin sommerdag i 2002. Derfor kan den, lige pludselig, meget vel være forbi. Uden det dog ser ud til at frembringe svedture eller angstanfald hos den 24-årige Bischoff.

"Jeg klarede mig ret godt i gymnasiet, jeg er en boglig type, så jeg kunne godt finde på at læse enten jura – eller økonomi. Det ville ikke være en katastrofe for mig, at komme hjem og studere."

Den aftalte times tid er skredet med næsten 250 procent, men Mikkel Bischoff protesterer ikke. Tværtimod. I stedet rækker han den store lap ud til et farvel med samme smil og venlighed, som han præsenterede sig med timer forinden. Og mens han forsvinder ud i aftenskumringen, runger hans svar på overskriftens insisterende spørgsmål stadig i diktafonens elektroniske hukommelse.

"… så forsvinder man ligesom hurtigt, ik'."

Mikkel Bischoff og skaderne:

Lysken: Den fik jeg lige efter min eneste kamp for Manchester City. Jeg havde haft ondt i den et stykke tid, men den anderledes træning fik den til at bryde op. Undersøgelserne viste, at jeg ikke var stærk nok i den region omkring bækken og maven, der er meget mere fokus på det herovre end i Danmark. Vi valgte at lade mig operere, for en ung spiller som mig skulle ikke have den slags problemer så tidligt i karrieren. Og siden har jeg ikke mærket noget til det.

Venstre ankel: Jeg var lige kommet tilbage efter lyskenskaden, da jeg blev udtaget til U-21 landsholdet. Det gik godt, indtil vi skulle slutte af med at træne mod A-landsholdet. Her gik jeg ned for at blokere et skud fra Jesper Grønkjær, men det ramte mig på spidsen af foden og brækkede en knogle i min venstre ankel. Jeg blev opereret i Danmark med det samme og igen senere i England, da jeg skulle have fjernet noget arvæv.

Skulderen: Den gik af led, da jeg i en reserveholdskamp faldt forkert, og en modspiller efterfølgende landede ovenpå mig. Det kostede mig lige et par måneder.

Højre ankel: Fik en meget voldsom forstuvning og en masse ledbåndsskader, da jeg efter en hovedstødsduel til træning trådte ned på en holdkammerats fod. Den vrikkede helt om og hævede voldsomt.

FAKTA

Navn: Mikkel Rufus Mutahi Bischoff

Født: 3. februar 1982

Position: Forsvar

Klubber: KB, Fremad Amager, AB (10/0) -2001, Manchester City 2001-2006 (1/0) - udlejet til Wolverhampton Wanderers (11/1) og Sheffield Wednesday (4/0), Coventry 2006- (2/0)

Landshold: U-21 (4/0)

Statistik opdateret per 27. december 2006