Hollywood-stjerner tæt på at overtage 'en af verdens ældste fodboldklubber'
Hollywood-stjernerne Ryan Reynolds og Rob McElhenney er meget tæt på en overtagelsen af fodboldklubben Wrexham AFC, efter at medlemmer af klubbens fanforening har stemt for at gå videre med købet af klubben.
Opbakningen fra fanforeningen Wrexham Supporters Trust (WST) var stor, da 98,6 procent af medlemmener stemte for en overtagelse. Men 1809 stemmende medlemmer, stemte kun 26 imod en overtagelse, mens ni undlod at stemme.
Læs også:Dagens Spilforslag: Der vanker hos Wrexham
Wrexham, der blev grundlagt i 1864, bryster sig af at være en af de ældste klubber i verden, men tilværelsen i den femte bedste engelske række, National League, bevidner ikke om en klub med stolte traditioner. Men det kan ændre sig, for ifølge Hollywood-duoen, så skal klubben i fremtiden være en 'global force'.
Hvis overtagelsen går igennem, så kan klubben se frem til en investering på 2 millioner pund (16,6 millioner danske kroner, red.), og det er ikke overraskende blevet taget ganske godt i mod af fanforeningen.
Læs også:Hollywood-stjerner vil investere i britisk fodboldminiput
- Bestyrelsen i Wrexham Supporters Trust vil gerne takke Rob McElhenney og Ryan Reynolds samt deres rådgivere hos Inner Circle Sports og Walker Morris for deres professionelle og gennemtænkte tilgang, og for den tid de allerede har lagt i processen. Som Wrexham-fans vil vi gerne ønske dem al held og lykke med at stå i spidsen for vores fodboldklub og ser frem til, hvad fremtiden bringer.
De to skuespillere fortalte ved et virtuelt møde 8. november, at de ønsker at komme og se så mange kampe som muligt, når der igen må komme tilskuere på stadion, ligesom de glæder sig til at drikke en 'pint' med alle fansene.
Wrexham indtager i øjeblikket en 14. plads i National League, hvor det er blevet til syv point i seks kampe.
Læs også:Medie: 22-årig rigmand køber tidligere engelsk storklub
Læs også:Arsenal-spiller testet positiv for corona
Læs også:16 spillere er testet positive for corona i Premier League