Her får man hurtigt blåt og gult blod i årerne

Han har fået stillet spørgsmålet mange gange, så lad os slå det fast med det samme: Brøndbys assistenttræner er ikke i familie med en tidligere Grand Prix-vinder ved navn Kirsten Siggaard.

Indtil for en måned siden var det også blot en ret snæver kreds af fodboldtrænere, spillere og folk i miljøet omkring ungdomsfodbold samt omkring idrætsstudiet ved Københavns Universitet, som kendte til Peder Siggaard. Så blev han præsenteret som makker til den endnu mere ukendte hollænder René Meulensteen, og siden har der været anderledes medieopmærksomhed omkring en person, der er kendt for at have mange jern i ilden. Tidligere både af interesse og for at tjene til dagen og vejen.

Lige så bemærkelsesværdigt som at Brøndby hentede en hollandsk træner, er det faktisk at Peder Siggaard uden den vanlige Brøndby-baggrund på kort tid har fået en så central position i klubben, hvor han begyndte som kvindetræner og siden blev talenttræner i ITU-ordningen. TIPS-bladet satte forleden 42-årige Siggaard stævne for at høre om hans vej fra Herning til Brøndby, der udover kvindefodbold og idrætsinstituttet på Københavns Universitet også er gået over en mindeværdig tid som træner på Kløvermarken på Amager. Og for at høre nærmere om hans samarbejde med René Meulensteen som nu har varet godt en måned:

“Det har primært været spændende fordi René kommer uden at kende noget til dansk fodbold, spillerne og klubben. På den måde starter alle fra scratz. Han har ingen preferencer om hvordan klubben plejer at gøre. Det bliver vores andres opgave at file det til. Ikke for at være bagstræberiske, men om noget må vi sige, at det gør vi først om tre måneder.”

Hvordan har dine overvejelser været med at fodre ham med oplysninger i forhold til dine egne vurderinger af tingene?

“Jeg har med vilje overhovedet ikke snakket spillere fra truppen med ham før han selv var igang. Vi har snakket om hvordan vi spillede, om det potentiale vi har set i holdet, og om de problemer vi er løbet ind i de sidste to år. Først efterhånden som han har dannet sig et billede, har vi snakket om spillere. Det ville være enormt unfair både overfor ham, men også overfor spillerne, hvis jeg skulle sidde og forklare, hvad jeg mente om dem. Nu er det sådan, at har man været sammen med nogle spillere et par dage, så skyder man ikke helt forbi, når man har været i gamet, så René har hurtigt dannet sine indtryk.”

Jeg har altid tænkt fodbold på den måde

For Peder Siggaard har det været spændende igen at skulle arbejde med et hold. Han har nydt at være ITU-træner fordi man tænker spillerudvikling og glemmer alt om søndagen og kampe. Men han har savnet kick’et til en kamp.

Udover at få nye trænere har Brøndby-spillerne også skulle vænne sig til, at det hele nu foregår på engelsk, men det har ikke givet de store problemer.

“Jeg skal nogle gange tage mig sammen, når jeg kommer hjem, for ikke at snakke engelsk. Langt de fleste i truppen har helt styr på, hvad han (René Meulensteen, red.) siger. Der kan være nogle små detaljer, men vi har gjort meget ud af fra start, at hvis de var usikre på nogen måder, skulle de sige det på dansk, så jeg oversatte. De må aldrig blive hæmmet i deres kommunikation, og det har fungeret fint. Efterhånden er jeg stort set ikke inde over. Der kan være et enkelt ord eller nogle småting ved nogle nye øvelser, som man skal lære at kende. Undervejs bliver der også noget cirkusdansk. Hollandsk ligger tæt op af dansk, tit hvis vi sidder og kæmper med et ord, som vi ikke helt kan forstå, så siger vi det på dansk og han på hollandsk, og så finder vi næsten altid ud af det. Der var et ord den anden dag, overgang, tror jeg det var, som det viste sig næsten var det samme på hollandsk.”

Har I fået en klar rollefordeling?

“Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været assistenttræner, så jeg har brugt noget tid på at finde min rolle. Jeg plejer som træner at være enormt meget på, men nu har vi en træner der er enormt meget på, og der skal ikke være to. Så bliver billedet mudret. Nogle træninger er jeg langt mere observatør, og det skal jeg vænne mig til, men jeg har det fint med det. Til kampene har vi lynhurtig fået en god måde at køre tingene på, hvor vi melder til hinanden hvad vi ser. Her minder det meget om at arbejde med Tom Køhlert, og jeg har ikke behov for at skulle ind og markere mig.”

I har på forhånd måtte cleare en masse omkring spilopfattelse?

“René er ansat indenfor de rammer, der er lagt spillemæssigt, og det sjove er at den måde Michael Laudrup startede at spille på her, havde jeg allerede spillet med damerne, og jeg har altid tænkt fodbold på den måde helt fra jeg var hjemme i barndomsklubben i Herning. Da de spurgte, om jeg ville være asssistent havde jeg heller ingen betænkeligheder fordi jeg vidste hvordan Meulensteen tænkte fodbold. Det som så kan være faren er, at vi bliver så ens at vi står og klapper hinanden på skulderen. Vores vigtigste opgave er at stille hinanden nogle dumme spørgsmål indimellem og vende nogle ting på hovedet.”

Du har ikke haft betænkeligheder ved at tage jobbet i forhold til de ældre i truppen efter at du har arbejdet tæt med de unge?

“Nej, det har jeg ikke haft. Det er klart, at de lige skal finde ud af hvem jeg er som person. For dem har jeg jo altid været ham klovnen som løb og lavede noget individuelt træning uden at vide hvad det egentlig gik ud på. Jeg var mest spændt på det personlige møde med René. Hvis man ikke fungerer som personer, kan man glemme det, så vi kunne ikke afgøre om det skulle være mig, før vi havde snakket sammen. Men jeg havde mødt ham til ITU-seminar, og det var mig, der havde telefonkontakten med ham og vi følte os på bølgelængde fra starten.

Minder mig om Herning KFUM

Det er lidt en af lynkarriere du har haft i Brøndby?

“Ja, hvis man kikker på det antal år andre har været i klubben, så er det en lynkarriere, men jeg har været her 5-6 år nu og må ellers bede andre beskrive det. De hentede mig for fordi man ville satse på damerne og jeg skulle bygge en elitekultur op og få løftet damesektoren. Så mente de, at det jeg havde lavet der, kunne de bruge i ITU-jobbet, og nu mener de åbenbart, at det jeg har lavet i ITU-jobbet kan bruges her.

Nogle påstår ellers at man skal have gult og blåt blod i årerne for at begå sig i Brøndby?

“Det får man så hurtigt, når man er herude. Jeg kommer fra en lille klub, der hedder Herning KFUM. For mig at se er Brøndby og Herning KFUM den samme klub, lige bortset fra de andre spiller i Serie 200 og ingen penge har. Tankegangen om at der er et ydre fælles mål og at det er helheden, der gør at vi flytter os, og samspillet med de frivillige og fansene. På den måde minder Brøndby utrolig meget om min barndomsklub, og jeg tror det er derfor jeg lynhurtigt faldt utroligt godt til herude. Der er selvfølgelig en forretningsmæssig del i det, men vi er jo en klub. Nogle mener det kan være en barriere, andre at det er en styrke. Men en af grundene til at vi nu to gange har været bagud og har vendt det er fordi vi er en klub, et hold, et team. Jeg har altid været imponeret over supporterne på Faxe Tribunen. Men de sidste to kampe har jeg været meget imponeret af dem. Hvor har der været tryk på. Jeg har set 300 kampe herude og har altid syntes de har været gode, men i de sidste to kampe har de virkelig hjulpet holdet. Det er igen det med at alle har en rolle for at vi kan nå det samme resultat. Det tiltaler mig utrolig meget, at det ikke er personfikseret. På den måde får man lynhurtigt blåt og gult blod i årerne.”

Træner som 15-årig

Hvem er denne Peder Siggaard egentlig, udover at du altså kommer fra Herning-kanten?

“Jamen, jeg begyndte at spille i Herning KFUM og fandt meget hurtigt ud af, at jeg både var bedre som træner end som spiller og at jeg syntes det var sjovere, så jeg startede som træner da jeg var 15 år og har stort set været det lige siden. Jeg har aldrig spillet på særligt højt niveau, danmarksserie er vist det bedste, jeg har trænet alt mellem himmel og jord. Helt små og store. Meget tidligt som 22-23-årig blev jeg seniortræner i en lille klub udenfor Herning, iøvrigt sammen med den nuværende assistenttræner for FC Midtjyllands ynglinge Erling Lindegaard. To tredjedele af truppen var ældre end mig.”

Via en idrætsuddannelse kom vejen for Peder Siggaard til at gå over Odense til København.

“Jeg er egentlig kontoruddannet. Det var ud af skolen og så igang med at tjene penge. Fem år otte til fire på kommunen, så sagde jeg, at det kan jeg ikke mere. Jeg begyndte så at læse HF og her havde de nogle idrætslærere, som var meget inspirerende, og jeg havde ikke været der et halvt år før de anbefalede mig at læse idræt.”

Efter to år i Odense var Peder Siggaard et år ude at rejse i Asien inden han fortsatte uddannelsen i København. Undervejs her ringede Birger Peitersen og spurgte om han kunne tænke sig at undervise i fodbold på Institut for Idræt, og det fortsatte han med i 10 år til han blev ITU-træner i Brøndby.

“Samtidig var jeg gymnasielærer i Stenløse og DBU-instruktør. Jeg har altid ville være fodboldtræner, men man kan jo ikke leve af det, slet ikke i damesektoren, så det var noget med at have et job her og der. Det eneste man kan sige med sikkerhed er, at jeg har fået en studiegæld af den anden verden. Men jeg ville ikke have gjort det om på nogen måde. Det var meget lærerigt at undervise på universitet og være omgivet af folk der hele tiden tænker nye tanker. Det rigtig sjove er, at jeg nu møder de studerende, jeg har haft, i alle mulige sammenhænge.”

Dametræner? Fand’me nej. Kløvermarken? Ja!

Et par af dem René Skovdahl og Carsten Dohm er ligeledes ansat i Brøndby, mens flere andre er i andre SAS Liga-klubber. At det skulle blive som dametræner at Peder Siggaard kom videre i trænergerningen var lidt af et tilfælde.

“Da jeg havde været i København et halvt år tid, var der en af de som jeg læste sammen med, som spillede i FB. De manglede en træner, og jeg havde spekuleret på hvordan man kom ind på markedet og blive træner i København, hvor der ikke er nogen som kender én. Jeg ville heller ikke træne hvadsomhelst. Først svarede jeg hende, at jeg fand’me ikke skulle træne damer, men jeg tog ud og så dem spille kamp og tænkte så, at dem er det ikke så svært at lære noget. Så trænede jeg dem, og det fik de åbenbart øje på i Hillerød, som da lå i den bedste række. Jeg var i første omgang i Hillerød i to år. Jeg havde samtidig spillet lidt på Kløvermarken og blev så hentet dertil for at træne KFBs (Kløvermarkens forenede Boldklubber, red.) bedste herrer. Inde i mit hovede havde jeg altid sagt, at når jeg flyttede til København, så skulle jeg være træner enten i Fælledparken eller på Kløvermarken. Det skulle jeg prøve. Det er for mig indbegrebet af københavnsk fodbold, og det har jeg så prøvet. Det var en oplevelse. 100 klubber og 35 baner. Omklædningsforhold med bruser på gangen, ikke noget klubhus, men et nedlagt lagerlokale halvanden kilometer væk fra banerne, som aldrig var åbent i hverdagen, men som i weekenden nærmest var en bodega. Det var fantastisk. De to år var jeg glad for. Det var en udfordring at træne sådan nogle nord-amagerdrenge, der boede i Holmbladsgade. Det er nogle gutter! De havde spillet 3-5-2 med mandsopdækning hele deres liv. Jeg skulle bare lære dem at spille zone for at udvikle mig som træner. Det var spændende. Så kom jeg tilbage til Hillerød, hvor de havde et helt nyt ungt hold. De havde hentet de bedste 16-17 årige tøser og samlet dem, jeg var der så i fem år hvor vi førte dem helt op i toppen og lavede en elitekultur i en klub, man ikke var vant til det. Men da nogle i ledergruppen faldt fra, kunne det ikke holde, og så kom henvendelsen fra Brøndby.”

Her blev Peder Siggaard træneren bag klubbens første kvinde-DM inden han blev flyttet over som ITU-træner, hvor han ved siden af også har været med omkring opbygningen af Brøndby Gymnasium. Lige nu handler det udelukkende om Brøndbys førstehold, der søndag gæster Peder Siggaards hjemby, som er kendt for andet end fodbold:

“Jeg plejer at sige at grunden til jeg flyttede fra Herning var, at jeg hverken spillede ishockey eller kørte på cykel. Så kunne man ikke være i byen, men blev nærmest jaget ud. Men jeg følger meget med i begge dele. Jeg elsker cykelløb og følger meget med i Herning ishockey.”