Henrik_Pedersen_2

Henrik Pedersen: Har aldrig været i tvivl om, at jeg ville tilbage til udlandet

STORT INTERVIEW: Superligaen var ikke aktuel for Henrik Pedersen, inden 2. Bundesliga-klubben Union Berlin hentede ham. Den 38-årige danske assistent fortæller om karriereskiftet, og hvorfor dansk fodbold i denne omgang ikke var interessant.



Henrik Pedersen var i foråret i spil i flere danske klubber, men den 38-årige dansker vidste hele tiden, at han ville til udlandet og til tysk fodbold, hvad han siden kom. Union Berlin har ansat ham som assistenttræner. Jens Keller, Schalke 04- og Stuttgart-cheftræner i sine seneste titler, er samtidig og inden den nye sæson, der starter i dag, ansat som cheftræner. Jo, 2. Bundesliga-klubben har sadlet om, og Pedersen fortæller om en intens start i den tyske hovedstad.

– Indtil videre må jeg bare sige, at det har været en fed oplevelse. Det har været meget hektisk, og det startede med, at vi på andendagen tog på træningslejr, inden vi havde 10 dage hjemme med 2-3 træninger om dagen og 10 dage i Østrig på den samme måde. Men jeg er rigtig glad for starten, og spillerne og hele klubben – Jens (Keller, red.) især – har taget super godt imod mig, siger han.

”Det er i hvert fald mere ekstremt, end hvad mange af dem tidligere har været vant til. Vi har på 5-6 uger skullet skabe et miljø med noget, der er nyt for dem, kombineret med en kultur, der skal være bæredygtig.”

VfL Bochum er senere i dag modstanderen i 2. Bundesligaens sæsonpremiere. Testkampe imod Udinese (3-2), Watford (1-3), Energie Cottbus (1-1) og FC Utrecht (3-0) endte med gode resultater, hvis man ellers vil lægge noget i dem, men mere væsentligt er Union ifølge ham kommet endnu længere med det nye spilsystem, Pedersen og 45-årige Keller sammen har indført siden sin fælles ankomst.

– Mange af tingene er nye for spillerne. Vi spiller med et rigtig aggressivt og fremadrettet pres og med nogle hurtige omstillinger, og det er i hvert fald mere ekstremt, end hvad mange af dem tidligere har været vant til. Vi har på 5-6 uger skullet skabe et miljø med noget, der er nyt for dem. Der er meget fokus på genpres og intensiteten i træningen, og det har handlet om, at vi har præsenteret spillerne for nye ting rent fodboldfagligt kombineret med en kultur, der skal være bæredygtig, siger den danske assistent til tipsbladet.dk om spillestilen.

”Jeg får muligheden for at få et enormt kendskab til det tyske marked, og jeg får mulighed for at arbejde på et rigtig højt niveau. Det er nogle erfaringer, som jeg ikke ville have fået som cheftræner lige nu.”

Og den skal vi nok komme tilbage til senere. For en anden og central historie er, hvorfor han, som han selv bekræfter, afviste danske klubber og rollen som cheftræner for nu i stedet at være i udlandet som assistent. 

– Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville tilbage til udlandet. Det har været min klare førsteprioritet, og jeg har ikke haft lyst til at gå videre med danske henvendelser. Det passer perfekt til mig som menneske og som leder, og hvor jeg er henne i min karriere lige nu, fastslår han uden større tøven.

Det sker, efter han fra 2014-2015 var HB Køge-cheftræner, inden han og klubben i vinterpausen stoppede samarbejdet. Vendsyssel hentede ham siden i forårets afslutning ind som konsulent, men egentlig cheftræner, hvis man tager det for, hvad det indadtil var. Det handler nu, som det hele tiden har gjort, forstår man, om udvikling og erfaring, og det handler om hans fornemmelse af, hvor han skal sætte ind, og hvordan hans forhold er til sine spillere.

– Jeg synes, at jeg har fået rigtig spændende erfaringer som træner og som menneske i Red Bull, og i HB Køge kom jeg med det, Zorniger forsøger at gennemføre i Brøndby nu. Dengang tog jeg måske lidt for meget udgangspunkt i en spillestil og for lidt i mennesket bag spilleren, og der synes jeg, at jeg har lært rigtig meget om mig selv som leder og som menneske.

– I Vendsyssel var jeg med til seks kampe (med fem sejre, red.), og det var en gave for mig som leder og som menneske, fordi jeg tog udgangspunkt i mennesker, og hvad de har brug for, før det handlede om en spillestil, siger han videre til tipsbladet.dk og fortsætter om sin nye rolle som assistent.

– Og det er de erfaringer, som jeg kan bruge lige nu. Det er omkring ledelse og spillet, at jeg har allermest erfaring lige nu, og derfor passer den her jobbeskrivelse perfekt. Jeg er enormt meget på banen med dygtige spillere på et rigtig højt niveau, og jeg har ansvar omkring analysedelen på et rigtig højt niveau. Jeg får mulighed for at få et enormt kendskab til det tyske marked, og jeg får mulighed for at arbejde på et rigtig højt niveau. Det er nogle erfaringer, som jeg ikke ville have fået som cheftræner lige nu, forklarer han.

”Der er forventninger om, at vi kan tage næste skridt, og målet er, at vi skal være iblandt landets 20 bedste hold.”

I Union er han nu blevet en del af en arbejderklub og en speciel fankultur, hvor fansene selv har været med til at bygge stadion og igennem donationer har været med til at redde klubben fra konkurs for år tilbage. Pedersen fortæller om overvældende opbakning og ambitioner om oprykning inden alt for længe.

4000 mennesker overværede første træning, 8000 var til stede til første træningskamp, inden Østrig-træningslejren talte 200 fans.

– Der er en enorm opbakning til projektet og til klubben, og Jens Keller er et kæmpe scoop for klubben, fordi Schalke var hans sidste klub, og han bare er en rigtig behagelig og enormt dygtig træner. Der er forventninger om, at vi kan tage næste skridt, og målet er, at vi skal være iblandt landets 20 bedste hold. Det skal ikke nødvendigvis være i år, men det er målet, siger han med henvisning til den udtalelse, Dirk Zingler, Union Berlin-præsident, tidligere har været ude med, efter hovedstadsklubben sluttede sidste sæson på 6. pladsen.

Netop Jens Keller og Henrik Pedersen bliver af klubbens pressechef beskrevet som et slags ægtepar, og Pedersen sparer heller ikke på roserne til sin tyske cheftræner, Schalke fyrede i 2014 efter en dårlig sæsonstart.

– Vi mødtes i Tyrkiet tilbage i januar, og jeg har siden besøgt ham nogle gange, og vi er bare blevet bekræftet i, at vi fungerer godt sammen. Vi har talt meget fodbold, men vi har snakket lige så meget om værdier i livet. Så kan man sige, at noget er, hvad man fortæller hinanden, og noget andet er, hvilke oplevelser man får sammen, og der har det bare været super fedt at komme i gang.

– Jeg kan mærke, at Jens har prøvet noget på en højere hylde og kan noget, som jeg ikke kan og omvendt, men han har været god til at give mig plads og til at lade mig være mig. Jeg har fået et stort ansvar træningsmæssigt, men også ledelsesmæssigt er jeg meget med, fortæller han om forholdet.

”Det handler i sidste ende om, at vi skal skabe resultater, og der er følelser det mest effektive redskab. Hvis det hele bare var følelsesporno, ville vi selvfølgelig ikke bruge tid på det.”

Flere HB Køge- og Vendsyssel-spillere kan fortælle om, at han har det med at komme meget tæt på sine spillere, og 28-årige Benjamin Kessel, Union Berlin-forsvarer, fortalte i Kicker forleden noget af den samme historie.

– Henrik er kommet tæt på holdet. Han er meget kommunikerende og interesserer sig for enhver spiller. Han spørger os alle sammen, hvad der bekymrer os sportsligt og privat. Han går op i spillernes psyke, og det har jeg i den samme form ikke tidligere oplevet, lød det bl.a. i den store, tyske sporsavis. 

Og det er afgørende, hvis man vil forstå, hvordan den 38-årige danske træner arbejder. Han vil, at hele holdet skal være tætte med hinanden, og at spillerne hæver sig over de tanker, der normalt kan være i et konkurrencemiljø. Viden er, som han siger, ligegyldigt, hvis ikke mennesket er med.

– Jeg vil gerne arbejde med adgangen til følelser som middel til succes. Der er der nogen, der siger og kan mene, at det er banalt og blødt, men for mig er det hardcore, fortæller han om tilgangen, der især kendetegner ham.

– For hvad sker der, når vi ikke har styr på vores følelser på arbejdet eller i fodbold? Så er det, man trækker sig. Man mener, at det har noget med sig selv at gøre, og så begynder man at frygte. Hjernen vil være, hvor det er behageligt, og vi vil alle sammen gerne uden om det, som vi frygter. Det er den selvnedvurdering, som vi ofte laver, fortsætter han til tipsbladet.dk.

– Når vi gerne vil have et aggressivt genpres, er der noget fodboldfagligt i det, men der er også noget basal tryghed. Når vi er på bolden, behøver spillerne ikke at frygte, fordi de ved, at de har et helt hold, der vil i genpres med dem. Grundlæggende handler det om, at vi skal have skabt et miljø, hvor spillerne kan være sig selv. Det handler i sidste ende om, at vi skal skabe resultater, og der er følelser for os og for mig det mest effektive redskab. Hvis det hele bare var følelsesporno, ville vi selvfølgelig ikke bruge tid på det.

Vi skal altså hen til en følelse af noget større, hvor man, som han siger, mener det, efterlever det og ikke kun skriver det ned, og han vil, at der skal være det, Union kalder et personligt ’why’ og en mening for alle involverede.

Spillerne skal ville det med hinanden, uden det skal misforstås, og de skal hæve sig over kassetænkning og de frustrationer, der normalt kan være. Og han er ikke nervøs for, at spillerne føler, at der er for meget varm luft.

”Jeg tror, at Jens (Keller, red.) og alle andre ved, at jeg er cheftræner, men som jeg også har snakket med ham om, er jeg lige nu et sted i mit liv som menneske og træner, der passer perfekt.”

Jo, Pedersen ved, hvad han vil, men afviser, han er blevet blødere og mindre ekstrem som træner. Han mener i stedet, han er blevet mere bevidst.

– Jeg har fået nogle super gode erfaringer i dansk fodbold (U16-U19-træner i Esbjerg og AGF fra 2002-2008, inden Red Bull-koncernen hentede ham i 2008, og han var ungdomstræner og siden global udviklingsdirektør med ansvar for de større taktiske linjer, red.), hvor jeg også har lært at have mennesket og ikke kun en spillestil som udgangspunkt. For mig handler det om at se en gave i alle oplevelser. Der er kun energi i her og nu, og der er for mig hverken gode eller dårlige oplevelser. Vi skal ikke nødvendigvis forandre, bare fordi vi taber, og vi skal ikke nødvendigvis lade være, bare fordi vi vinder.

– Det handler om, at spillerne skal have og mærke tillid, for har de den, så tør de gå ind i oplevelsen og kampene, og så kommer resultaterne.

Spørgsmålet kan være, hvornår han er tilbage som cheftræner? For det er planen. Det er derfor, Drogba, Lampard og Terry fik besøg af ham i 2012 til en længere snak. Hvad havde de lært på vejen? Hvordan havde de lært det?

Og det er også derfor, at han nu er, hvor han er. Fordi han ved, hvad han vil, og fordi han mener, at det er det rigtige skridt på vejen.

– Der er mange, der har spurgt mig, hvorfor jeg vil være assistent, og om det ikke er en nedgradering. Jeg tror, at Jens (Keller, red.) og alle andre ved, at jeg er cheftræner, men som jeg også har snakket med ham om, er jeg lige nu et sted i mit liv som menneske og træner, der passer perfekt. 

Union Berlin åbner 2. Bundesliga-sæsonen imod VfL Bochum kl. 13.00 i dag, hvor Jakob Busk og Kristian Pedersen forventes at være med fra start i målet og på venstrebacken. Henrik Pedersen har også snakket med os om danskerduoen, som han har store forventninger til. Det kommer op senere i dag, ligesom vi forventer at snakke mere med den danske træner i løbet af denne sæson.





Mysteriet Højlund: Jeg kan ikke bedømme ham



INTERVIEW

– Jeg vil aldrig sige nej til Brøndby-skifte


Sur på Hoff Thorup: Vi skal passe på

Arsenal lurer på brandvarm Premier League-bomber



FCK-legende til Danmark? ‘Jeg er interesseret’

Advarer Kasper Dolberg: Tag ikke til den liga

FCK skal møde Tysklands ‘Sir Alex’

Storspillende dansker har Messi-drøm

Fanklubben: Her er Superligaens 5 bedste målmænd



TOPNYHED

Grabara slagter holdkammerat fra FCK


Far lønforhandlede med søn

Ny City-nedtur: Stjerne ude i fire uger

Peter Schmeichel gik amok

Pistol-skandale: Nu ophæver dansk keeper



TOPNYHED

Kæmpe Thomas Frank-hyldest: Har set fantastisk ud


Monstersalg: FCK-boss blæst bagover

I centrum før Brøndby-kamp – nu er den gal igen

Langtidsskadet dansk stortalent forlænger til 2028

Hård kritik af Rasmus Højlund

Eksperter i chok: FCK køber én til denne position


TIPSBLADET SPECIAL

Bullseye: ‘En fuldstændig fænomenal transfer!’


Drømmer om at leje German Onugkha

Pludselig dukkede Braithwaite op – så jublede de

Her er FCK’s modstander i Conference League

Spotpris: Så billig er Superligaens bedste spiller



Kasper Dolberg melder klart ud om transfer

Patrick Dorgu har sagt ja til denne klub

13 skarpe til lørdagens Tips 13

Vildt sympatiske Schmeichel hyldes: ‘Uhørt klasse’

‘AC’ forventes at få comeback i Saudi-Arabien

Dansker tæt på 10. klubskifte i Italien

Droppet af Randers: ‘Stort mysterie for mig’

Lurer på Brøndby-stjerne: ‘De skal slå til nu’


INTERVIEW

Roser Mark Strudal: ‘Han er et fedt menneske’


Farvel til Brøndby-legende: Jeg var så uheldig

Amorim om United-stjerne: Han er vred på mig

Karakterer: En vanvittig genistreg, Viborg!

Fanklubben: Tidl. OB’er ville passe perfekt i AaB

Björn Wesström fyret

Karakterer: Enmandshær – sikke en åbenbaring

Hylder Bo Henriksen: Vanvittigt hvis det ikke sker

Afsløring: SL-rivaler er vilde med AaB-kaptajn

Milliongave til dansk klub

Nathan Trott overrasket over Neestrup-beslutning

Eksperter uenige: De kommer i pokalfinalen

FCM trækker storklub i Youth League

AaB-chef er rasende over rødt kort!

Afslører planen for Mileta Rajovic

– Vi har samme ambitioner som med Kasper Dolberg og Robert Skov

FC København sælger midtbanespiller

I svime over Thomas Frank: Deres vigtigste våben

Fyret tirsdag: ‘Har allerede fået henvendelser’

Spillede for ærkerivalen, nu er han ansat i FCM

Karakterer: Han ligner et fejlskud, AaB