Helveg på halvvejen

"Det største vil være at vinde noget med OB. Et dansk mesterskab eller det ultimative – en plads i Champions League".

Thomas Helveg drømmer stort. Og tænker tanker, der måske ikke engang har nået den ambitiøse og pengestærke OB-koncern med direktør Kim Brink som den sportsligt visionære.

Thomas Helveg er tilbage i OB 13 år og tre måneder efter, han forlod klubben i november 1993. Noget af en overraskelse, at han som 22-årig var god nok til Udinese. Men han voksede med opgaverne, kom til Milan og blev fast mand på landsholdet. Nu har Morten Olsens kaptajn mistet anførerbind og nationaltrøje, men den 35-årige veteran vil tilbage. Ikke for at bevise noget, men fordi han kan lide at spille fodbold.

"Jeg ville have gættet på en aftale på halvanden sæson. Du er ikke længere den yngste?"

"To et halvt år i OB. Mindre kan ikke gøre det, hvis man skal øve indflydelse på noget. Og så er jeg åben for forlængelse", griner den genkomne. Han kan slet ikke holde op med at spille. Gamle Helveg på halvvejen.

"Jeg har det godt med det jeg laver, jeg kan se mig selv i spejlet, og hvis jeg også for positiv respons fra de andre, så er det fundamentale på plads. Jeg er klar over, at alle vil følge mig tæt, mine kritikere vil være på plads, og alt det er OK. Sådan er det bare, og sådan har det næsten altid været, men det rører mig ikke. Jeg har ikke verdens største boldtalent, men vilje og indstilling tæller også, og det har jeg klaret mig på". Citat fra en karakter-fodboldspiller.

Journalisten spørger så om veteranen ikke aner folkestemningen, der byder en 35-årig, der returnerer fra udlandet at lægge støvlerne på hylden. Helveg nipper til sin Latte og svarer uden at blinke:

"Det forstår jeg godt, men i den her sag lytter jeg kun til mig selv og min egen krop. Og desuden til et par venner, der har opildnet mig til at fortsætte. Selvfølgelig har jeg det sidste hele eller halve år tænkt meget over fremtiden og måske begynde en anden karriere, men min fysik og min lyst til at spille fodbold har sejret".

Thomas Helveg læner sig lidt tilbage i stolen på Café Gertrud. Han er et rolig og venligt gemyt og langt fra at være impulsiv. Han bruger tid til at tænke over sine svar og gør ikke det mindste for at puste sig selv op. Han har ikke behovet. Der er ingen tvivl om hans styrke på de indre linier.

"Enhver er leder i sit eget liv. Alle der er med i et projekt længe nok vokser ind i en ansvarlig rolle. Det er også talent at bringe en god indstilling med ud på fodboldbanen", lyder hans slagord.

Detr lyder som noget fra et lederkursus og alligevel virker det personligt.

"Måske er det forfængelighed, men jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke ville gå hjem fra træning og nogen kunne sige, at jeg ikke havde gjort det godt nok".

Spørgsmålet om årsagen til at han fortsætter – om den handler om penge, ære eller rekorder, afvises bestemt.

"Jeg har kontakter i Dubai og kunne have scoret kassen ved at rejse derud, og hvis det var et spørgsmål om ære kunne jeg have forladt Gladbach for længe siden, og rekorderne er jo aldrig afgørende, men kun en tillægsgevinst".

Glatis og udskilningsløb

Vi befinder os på Café Gertrud i det centrale Odense. Helveg ser ud til være på hjemmebane og takker høfligt, når et par lokale ønsker ham velkommen tilbage. Den lokale sportsredaktør har gået sin runde og hilser på. Udenfor er en kunstig skøjtebane. Helveg på glatis tænker den indre tabloid.

Ind træder så Nikoline, Helvegs højgravide kone. De har kendt hinanden siden 1.g, og hun er fulgt med hele vejen til Italien over England, Tyskland og hjem igen. Indimellem tog hun en designer-uddannelse og drev en forretning eller to. Milano er fortsat et mode-Mekka, men den lille familie har flyttet sig. Nye værdier er kommet til. Den førstefødte er lige på trapperne.

Nikoline har været ude at se på en lejlighed, for det snart gennem-restaurerede hus på velhaver-adressen Langelinie er endnu ikke parat til indflytning. Der går endnu nogle måneder, og det er ikke optimalt at bo hos Nikolines forældre mange dage mere.

Derude på det fynske land tager Helveg en tur på rulleskøjterne, og denne aften venter endnu en løbetur alene. Det er gået stærkt før og efter transferdeadline sidste onsdag. Den øvrige OB-trup er i Florida og første fælles træningsdag er vist torsdag.

Tirsdag middag i sidste uge gav Borussia Mönchengladbach grønt lys til forhandlinger, og Audien kørte i et snuptag hjem til Odense. Der var andre tilbud, men hvilke, vil han ikke ind på. OB var det som Helveg i situationen følte for. Kontakten til direktør Kim Brink var der løbende, og efter et døgn var det hele på plads. Advokat Jørn Bonnesen, der på sidelinien ofte har fulgt og støttet Helveg nikkede, og hovedpersonerne smilede i blåt og hvidt.

Beretningen om Thomas Helveg handler om en spiller, der indimellem har lignet en dumpekandidat, men altid får trukket det længste strå og rumpen til sig. Han kom med til OL 1992 på et yderligt mandat og har siden vundet stor ære og undgået en del sidstepladser i fodboldens rå udskilningsløb. For snart tre år siden blev han anfører på landsholdet, han har deltaget i fem store slutrunder og spillet for AC Milan.

Alligevel stilles der ofte spørgsmålstegn ved kvaliteterne hos en mand, der har spillet over 100 landskampe. Senest var Jupp Heynckes i tvivl. Og Morten Olsen har sat manden uden kampe i benene udenfor landsholdet. Træneren ringede selv op og beklagede sit nødvendige skridt.

Zig-zag med Heynckes

"Mine kritikere står parat med kniven, når jeg løber ind til min første kamp for OB, og sådan vil det vare ved. Min trøst er, at jeg ikke er den eneste. Og at jeg kender mit værd".

Herefter følger en længere udredning om de halvandet år i Mönchengladbach. Om samtaler med sportsdirektør Peter Pander og træner Jupp Heynckes. Om et langt skadesforløb den første sæson og den lange vej tilbage på græsset.

"Jeg er helt umulig, når jeg er skadet og ikke ved, hvad der præcist er galt og hvor det hele ender", uddyber han om akillesseneskaden i efteråret 2005 og en lang periode mellem skadens opståen, derefter en afklaring og så selve operationen.

Det korte af det lange er, at Heynckes satsede benhårdt på en ungdomslinie. Morten Olsen talte en del med Heynckes, men det hjalp ikke. Den tyske træner gav overfor Helveg udtryk for respekt og talte kort før danskerens afrejse om sine store planer med dette hold. Som om Helveg skulle spille en betydende rolle. Nu er de begge væk. Heynckes er afløst af hollænderen Jos Luhukay, der har meget mere taktisk indsigt, og på Helvegs plads spiller Kasper Bøgelund.

"Jeg var vel også en mulighed i midterforsvaret eller på den centrale midtbane, og Heynckes sagde ved sin tiltræden i sommer, at han så mig som midtbanespiller. Alligevel satte han mig altid ud som back, og der følte jeg mig tæt på stampladsen sent på efteråret. Selv syntes jeg det gik godt, og det var også ordlyden i den respons, jeg modtog. Men straks efter nytår kunne jeg på den første træning mærke hvilken vej, det gik. Faktisk havde jeg et godt forhold til Heynckes, men da jeg op til Nürnberg-kampen sidste tirsdag end ikke var med i truppen, bad jeg om en forklaring. Både opstilling og bænk var domineret af offensive spillere, og selv om forklaringen var plausibel nok, var det alligevel dråben for mig. Jeg gik til Pander, fik fri og kørte hjem, længere er den ikke. Ingen ville sige direkte til mig, at de ikke ville satse på mig fremover, og da min kontrakt alligevel udløb til sommer, var der ingen grund til at blive".

Kun sjældent skader

Kender du det her OB-hold?

"Kun fra et par UEFA Cup-kampe, som jeg så på tv i efteråret. Jeg har ikke fulgt så godt med i den danske SAS Liga, men jeg kender OBs styrkede position og er klar over at Bruce Riochs arbejde har båret frugt. Jeg har endnu hverken talt med Rioch – som jeg tilfældigvis engang har mødt i Norwich – eller Lars Olsen, der afløser ham til sommer og som jeg har stor tillid til."

Helveg mener også, at Odense har udviklet sig efter nogle års stilstand. Han peger på at et café-miljø af en vis standard er en nødvendighed for en universitetsby og bemærker også, at der er kommet mere gang i livet i bymidten.

"I mange år har jeg kun brugt Odense som en mellemstation, for så lang tids ferie har vi fodboldspillere jo heller ikke, men det er altid rart at vende hjem. Uanset Nikolines og min glæde ved Italien, hvor vi boede i 10 år, så har det hele tiden været meningen, at vi skulle hjem til Odense, men omvendt var det ikke altafgørende i den her situation".

Hvad kan du bidrage med – du er ofte skadet?

"Det passer ikke. Udover det halve eller trekvarte år med akillessenen har jeg kun haft kortvarige muskelskader, og så brækkede jeg benet, da jeg var 21 år. Men altså: Jeg kommer ikke til OB for at sætte en ny dagsorden, for det hele kører jo på skinner, men jeg må vente og se, hvor der bliver brug for min rutine og mine forcer. Det er jo et kvalitetshold, jeg skal ind og spille på".

OB var senest dansk mester i 1989, da træneren hed Roald Poulsen og nogle af de unge bar navne som Jess Thorup, Steen Nedergaard og 18-årige Thomas Helveg, oprykket ynglingespiller.

"Jeg kom med i to kampe i slutfasen og scorede et af målene i næstsidste runde, da DM-guldet kom i hus med 2-0 sejr over AGF. Jeg var nærmest offensiv midtbanespiller. Det var stort og et af de højdepunkter, man aldrig glemmer".

Den grundige Brink i baggrunden

Senere blev du fast mand som forsvarer, men det var mest offensivspillere, der røg til udlandet?

"Ja, indtil jeg i sommeren 1993 fik en føler fra Club Bruge havde udlandet ikke været i mine tanker. Jeg var indtil da i tvivl om, hvad jeg stod for rent fodboldmæssigt. Jeg er jo ikke nogen dribler, men der viste sig også at være brug for mig".

Vi springer alle de gode italienske år over, men var Norwich så en fejl?

"Er du tosset. Norwich var trods skader og en del tid udenfor holdet det allerbedste år i min udlandstid. Hele stemningen og showet omkring kampene var kolossalt medrivende. Alle skulle prøve og spille i England. Og så mødte vi stort set ikke ét eneste negativt menneske".

Har Kim Brink, din daværende ynglingetræner, altid spillet en rolle for dig. Som en slags mentor i baggrunden?

"Det er et stort ord, men Kim er en af de tre trænere, der har betydet mest for mig. De to andre er Morten Olsen og Alberto Zaccheroni. Italienieren havde jeg i tre klubber, og den eneste eller mest markante forskel på ham og Morten er den, at Zaccheroni aldrig selv som aktiv var topspiller. Morten Olsens fodbold-kyndighed er velkendt, men derudover skal man lægge mærke til, at han f. eks. sender julekort til spillerne. Og de er personlige. Kim Brink er også seriøs – og endnu mere grundig ned i detaljen. Vi ynglinge fik papirer med hjem om søvn og mad osv. Hans taktiske kendskab til modstanderen var stort, og vi vandt også en masse. Om fredagen brugte han mange timer på at massere spillerne. Det er klart, at jeg har lært meget af Kim. Jeg var allerede dengang 100 pct. seriøs".

Og når du stopper som spiller, skal du arbejde sammen med Brink på en lederpost i OB?

"Nej, det har vi ikke talt om. Men faktisk kunne jeg godt se mig selv som træner engang, og jeg overvejer da at tage et par kurser. Men jeg har også andre planer. Jeg vil ikke sige hvilke, men der er både noget med sport og noget helt uden. Jeg har en del kontakter at trække på. Men der er sket så meget de seneste tre-fire år. Dengang ville jeg klart sige nej til det med trænerrollen. Efter at have været i både England og Tyskland er mit syn ændret".

En taxa i stuen

Helveg griner. Han ryster på hovedet af tyskerne. Tre taktiske træninger gennem halvanden sæson i Borussia Mönchengladbach. Under så store trænernavne som Horst Köppel og Jupp Heynckes.

"De står stille, tyskerne. Og til skade for ungdommen. Fortsat alt for meget mand-til-mand. Og kun nogle små ansatser til klassisk 4-4-2. Det er som at bakke med en taxa i stuen. Efteråret i Mönchengladbach var en opvisning i dårlig fodbold og dårlig indbyrdes forståelse".

Den dårligste træner?

"Det var dog en italiener, den første jeg havde i Udinese. Adriano Fedele holdt kun taktikmøde med halvdelen af holdet".

Var du med?

"Ja, jeg var fast mand på holdet, men kun med i halvdelen af taktikmøderne. Det var pudsigt".

Hvordan vil du gerne huskes som spiller?

"Jeg vil gerne huskes for engagement og ærlighed og som en, der gav sig 100 pct.".

Et forbillede?

"Tidligere var det Lothar Matthäus. Han udstrålede den her udstråling af sejrsvilje og dynamik. Jeg mødte ham i øvrigt senere, og han gjorde et sympatisk indtryk. Men jeg har også altid set op til Michael Laudrup. Og vi taler ikke kun om det fodboldmæssige, men om Michael som menneske, hans ro og hans måde at tackle problemerne på."

Morten Olsens forlængede arm lever endnu. Helveg brænder af ambitioner og er ikke skræmt over f. eks. Brian Laudrups lidet mindeværdige come back på den danske scene. Frygt og ophidselse er noget af det sidste, man vil forbinde med den fynske klippe. Og nu skal han og Nikoline ud og se på lejlighed.

Langelinie med det klassiske hus – tilfældigvis tegnet for mange år siden af en italiensk arkitekt – må vente. Først det hårde arbejde og bagefter tid til skønhed. Lige efter Helvegs bog. Tilbage i OB efter 13 år og tre måneder.

FAKTA OM HELVEG

Navn: Thomas Helveg

Født: 24. juni 1971

Højde: 181 cm

Vægt: 80 kg

Position: Forsvar/midtbane

Klubber: Skt Klemens, Dalum, OB (indtil 1993), Udinese (1994-98), AC Milan (1998-2003), Internazionale (2003-2004), Norwich City (2004-2005), Borussia Mönchengladbach (2005-jan. 2007), OB(fra febr. 2007). Kontrakt frem til 30. juni 2009.

Meritter: Champions League-vinder 2003, en gang italiensk mester og en gang pokalvinder med Milan, dansk mester med OB 1989 og pokalvinder to gange

Landshold: 104 kampe og to mål. Debut 20. april 1994 mod Ungarn. Kamp 100: 31. maj 2006 mod Frankrig. Slutrunde-deltager: VM 1998 og 2002, EM 1996, 2000 og 2004. Samt OL 1992 (tre kampe)