Helt vildt: Tipsbladet-samling fylder 16 kasser

For år tilbage fik Erling Brønnums hustru pludselig travlt. Mens han var ude at rejse, satte den nyeste udgave af Tipsbladet sig fast i hendes støvsuger, der ødelagde ægtemandens avis. Og så var gode råd dyre.

Brønnum havde troligt samlet på Tipsbladet gennem årtier, og hun vidste, at han ikke ville blive glad, hvis han kom hjem til en maltrakteret udgave – og dermed en ukomplet samling.

Så hun kontaktede i al hast udgiveren og forklarede sammenhængen, og udgiveren kvitterede ved at tilsende den seneste udgave af bladet. Så da Erling Brønnum kom hjem igen, anede han ikke uråd.

”Det fortalte hun mig først flere år senere,” fortæller Erling Brønnum med at grin.

Dermed forblev hans samling komplet, og nu, hvor Tipsbladet ophører med at udkomme på print, er den forblevet intakt: Hans ældste udgave er fra februar 1974, og fra 1975 og frem tæller den samtlige udgaver. I forbindelse med tilblivelsen af denne sidste udgave tager han imod Tipsbladets udsendte i sin lejlighedsopgang i Holbæk.

Vi begynder i kælderen. I et aflåst rum ved siden af beboernes cykler står der nogle grå arkivskabe, en reol med kasser, poser, vinflasker og andre ejendele, som er gemt væk, og bagerst fylder 16 brune flyttekasser det meste af endevæggen. Erling Brønnum har lagt gipsplader mellem kasser, der er stablet oven på hinanden, for at de nederste ikke skal bukke under for vægten af de øvrige kasser. På hver kasse står der ”TIPS 1974-1980”, ”TIPS 1981-1984” og så videre.

Normalt står de i kronologisk rækkefølge – den ældste nederst til højre, og den nyeste øverst til venstre – men i dagens anledning har Erling Brønnum flyttet den ældste kasse op, hvor vi kan komme til den. Da han åbner den, åbenbarer der sig en guldgrube af gamle kampprogrammer, billetter, en pamflet med titlen ”Betalt fodbold – hvorfor nu det?” og

”Fortegnelse nr. 1 over system-nøgler til 13 kampe” med Tipsbladet logo øverst.

Og så er der selvfølgelig alle de gamle udgaver af Tipsbladet.

Kassen er tung. Avisens udsendte løfter på den og bliver enig med Brønnum om, at den må veje 20-30 kilo.

Det hele begyndte i starten af 70’erne, da Erling Brønnum og hans bror fattede interesse for engelsk fodbold og for at tippe. De så Tipslørdag og udfyldte tipssystemer, og så havde de jo brug for at blive klædt på til begge dele. Siden da har han været førstehåndsvidne til den forandring, som Tipsbladet har gennemgået.

”For det første begyndte det at blive tykkere end det her,” siger Erling Brønnum og peger på sit ældste blad fra 1974, da vi er kommet op i hans lejlighed.

”Og så kom der endnu flere artikler i det, og tipningen gled lidt i baggrunden. Det har ændret karakter. Fra at være dagsaktuelt til nærmest kun at være ugeaktuelt. Der er jo aldrig reportager eller karakterer fra landskampe længere for eksempel.”

De gamle udgaver ligner mere det, man ser i et dagblad: Flere mindre historier på hver side end det nuværende Tipsbladet, hvor der er færre, men længere artikler.

Og så handler for meget for Brønnums smag om andet end det sportslige.

”Jeg synes egentlig ikke, at man skulle bruge så meget tid på at blande politik ind i fodbold. Det har de jo brugt meget tid på at skrive om. Det er selvfølgelig på sin plads nogle steder, men jeg synes, det gik lidt amok omkring Qatar. Det, syntes jeg, var i overkanten. Vi var jo mest interesserede i at læse noget om fodbold.”

Et år i fyrrummet
I Erling Brønnum kælder er der stor forskel på, hvor mange årgange de enkelte flyttekasser rummer. Den ene rummer eksempelvis årene 1974-1980, men i takt med at hver enkelt udgave gik fra 20 sider i 1974 til 40, og Tipsbladet i 90’erne begyndte at udkomme to gange i ugen, kunne der være færre og færre årgange pr. kasse. Fra 1996 til 2011 er der kun to årgange i hver enkelt. I alt bliver det til anslået 3.400 aviser plus et væld af kampprogrammer fra kampe, som Erling Brønnum har overværet gennem årene.

De 16 flyttekasser fylder godt i det lille kælderrum, og de har gennem årene skabt problemer, når familien Brønnum har flyttet.

”Det er jo et helt flyttelæs. Det har de også drillet mig med mange gange, både flyttefolkene og vores omgangskreds,” fortæller Erling Brønnum.

”Der er to typer [i omgangskredsen], fordi halvdelen af dem har jo samme interesse. De har selvfølgelig ikke en samlerinteresse, men interesserer sig for fodbold og kan vel nærmest huske de samme ting, som jeg kan. Og dem, der ikke har den interesse – og der taler vi også min viv – kan jo slet ikke forstå en skid af det.”

Mest besværligt var det, da han havde kasserne opmagasineret i et kælderrum ved kontoret. Da han en dag kom derned, efter han ikke havde været der i månedsvis, viste det sig, at et varmerør, der løb gennem rummet, var utæt, så kasserne var blevet våde. Og dermed bløde.

”Da jeg kom derned, var hele lortet sunket sammen,” husker han.

”Så jeg måtte tage dem med hjem. Jeg havde hus med fyrrum dengang. Der måtte jeg jo så lægge dem ud, så de kunne tørre, alle sammen. Ellers begyndte de jo at lugte. Det tog et år, før jeg kunne få det tilbage igen.”

Det blev til gengæld en glimrende anledning til at købe en masse ens kasser til at pakke alle de gamle, gulnede aviser i, så de er lettere at stable. De står dog stadig på gulvet i kælderen, og lejlighedsbygningen ligger tæt på Holbæk Fjord. Der var også en enkelt gang, hvor vandet stod ind i nogle kælderrum en halv etage længere nede i terrænet, men foreløbig holder Erling Brønnums kasser sig tørre.

Klæbehjernen og kærligheden
Det er måske meget godt, for kasserne rummer potentielt stor værdi.

Brønnum fortæller i hvert fald, at han for et par år siden var i kontakt med en anden, der var særligt interesseret i årgang ’81. Den kunne han godt købe, svarede Erling Brønnum, men så skulle han købe alle de andre årgange også. Til 2.000 kroner pr. årgang.

”Jeg skrev tilbage, at det var dem alle sammen eller intet. Det var så nærmest 100.000 kroner. Så skrev han: ’Jeg havde regnet med 75.000’!” griner Erling Brønnum.

Derfor blev handlen ikke til noget, og Brønnum fortsatte ufortrødent med at lægge hver uges udgave til side. Som han nu har gjort i knap 50 år.

”Det har jo været på grund af interessen for fodbold generelt. Tipningen faldt jo væk, men jeg holdt fast for at få nogle informationer om fodbold og så videre. Jeg holdt ikke hverken BT eller Ekstra Bladet eller nogle af de der. Så det var det, der ligesom kunne holde mig orienteret,” begrunder han det.

”Og som du kan høre, så har min omgangskreds jo brugt mig som opslagsværk engang imellem, hvis de skulle vide, hvornår Søren Busk spillede sin første divisionskamp. ’Jeg går lige i kælderen!’ Du kunne jo du se, at det er lidt svært at komme til nu, men førhen kunne jeg godt lige bladre lidt i det og sige: ’Det gjorde han den og den dato’; Ellers vidste jeg det.”

Ja, Erling Brønnum har næppe været nødt til at gå i kælderen og bakse rundt med kasserne, hver gang familie og venner skulle vide noget. Oppe i lejligheden breder han en håndfuld gamle kampprogrammer og -plakater ud på bordet og åbner en ad gangen. Han har selv spillet divisionsfodbold, blandt andet i IF 32 i Glostrup sammen med den senere europamester og landsholdsanfører Lars Olsen.

I det ene kampprogram kan vi se, at de spillede mod Lars Bastrup, før han blev professionel i Tyskland, og i en anden stod Brønnum over for Michael Manniche.

Historierne vælter frem, og detaljerne sidder der tilsyneladende stadig, selv om det meste er over 40 år siden. Men Brønnums indre arkivskab er fyldt med resultater, modspillere og fakta fra en svunden tid.

Han fortæller, at han engang var til en afslutningsfest, hvor nogle holdkammerater havde arrangeret en quiz. Et af spørgsmålene til Erling Brønnums gruppe lød, hvem der blev dansk mester i 1964. Det kunne han selvfølgelig svare på. Og mere til.

”Det var B1909. De vandt 1-0 mod KB, og det er den danske klubkamp, der har været flest tilskuere til i hele fodboldhistorien. Der var 43.000, og der stod 6.000 udenfor. De skulle vinde den dag for at blive mester. Hvis KB vandt, så ville de blive mestre. Og hvis det blev uagjort, var AGF blevet mester. Så tæt var det. Det var jo topointssystem.”

Hvis man var i tvivl, er det alt sammen korrekt. Men for Erling Brønnum er den slags trivia ikke noget særligt.

”Mange burde jo kunne huske det, fordi det en historisk kamp,” som han siger.

De sidste kan lige være der På forsiden af Erling Brønnums ældste udgave af Tipsbladet står der, at det er ”Det nye Tipsblad”, men i løbet af de 50 år, siden det var nyt, er der sket meget. Eksempelvis fokuserer indholdet langt mere på tipning end i dag. Fem af syv historier på forsiden handler eksempelvis om netop det, herunder DM i tipning: ”Har De lyst til at konkurrere mod tusinder af andre tippere om at blive danmarksmester?” står der med store bogstaver midt på forsiden.

Men selv om meget af forandret, ligner et par af historierne til forveksling noget, der kunne bringes i danske medier i dag. Der er eksempelvis en artikel om den italienske målmandslegende Dino Zoff, der forbereder sig grundigt på de angribere, han står over for, og endda har et kartotek med oplysninger på dem.

Derudover fylder det en del på både forsiden og inde i avisen, at Birmingham har solgt Bob Latchford til Everton ”for hele 350.000 pund”.

Det følges op af en artikel om klubskiftet og en om ”De dyre drenge i engelsk fodbold”, hvor Tipsbladet gennemgår alle klubber i 1. divisions største indkøb.

De skal alle regnes i hundredtusinder af pund.

Interessen for transfersummer er mildest talt ikke blevet mindre siden. Og forhastede beslutninger på transfermarkedet er tilsyneladende heller ikke noget nyt fænomen.

”Handlen kom meget uventet og understregede, at der er ved at gå panik i Birmingham-lejren,” konkluderer skribenten K.F.

Han slutter sin artikel af med at konstatere, at Latchford kvitterede for prislappen med to mål i sin debut mod West Ham United.

Angriberen endte med at spille i Everton frem til 1981 og fik 289 kampe med 138 mål til følge.

Selv om det er svært at komme til kasserne i kælderen, nyder Erling Brønnum stadig at bladre i de gamle blade, når muligheden byder sig. Og de nye, dem har han fortsat glæde af.

”Jeg læser dem selvfølgelig på et lidt andet grundlag nu end at tippe. Men jeg læser de artikler, der er, og bruger dem til at slå stillinger op. Nu om dage er der også en lang liste bagerst med tv-kampe. Det er jo svært lige at stampe op nogen steder, hvor man kan se dem samlet. Så de bliver brugt stadigvæk,” fortæller han.

Kniber med pladsen
Alligevel er det måske fint nok, at nærværende udgave af Tipsbladet er den sidste. For det kniber efterhånden med at få plads til flere end de 16 flyttekasser, som Erling Brønnum allerede har stående.

”Jeg bor i lejlighed, så det er jo svært at få et kælderrum, der er stort nok. Og man kan jo ikke have det stående heroppe. Så det er lige før, selv om det irriterer mig lidt, at de går digitalt, at det er det rigtige at gøre nu. For der er ikke plads mere,” siger han med et grin.

Spørgsmålet er så, hvad der skal ske med det lille stykke dansk mediehistorie, som Erling Brønnum har stående inde bag arkivskabene og reolen i kælderen.

”Hvis ikke der er nogen, der kan få glæde af dem, så vil den blive stående dernede, og så vil jeg måske plukke lidt i den en gang i mellem og læse om sjove ting fra 1978 eller sådan noget. Den bliver ikke smidt ud. Det bliver i hvert fald ikke mig, der smider den ud,” siger han.

”Min søn siger også gerne, at ’det er mig, der kommer til at smide dem ud en dag, for du gør det ikke’.”

Fra og med i dag vokser samlingen ikke længere.

Efter 75 år i alt og 50 år for Erling Brønnum har den sidste udgave af Tipsbladet forladt trykken, og når han er færdig med at læse, bliver den naturligvis arkiveret sammen med alle de andre.

”Så må jeg jo leve med at lægge den sidste derned. De kan lige være i kassen. Og så er det jo slut.”

Fotos: Anders Dehn