Harry Kewell ?

LIVERPOOL – MILAN

Liverpool – West Ham

Italien – Australien

Tre fodbolddramaer fra de seneste par år – tre eksempler på Harry Kewells problemer.

For den 28-årige angriber har klassen og kvaliteten til at spille en vigtig rolle i sådanne brag, men kantspilleren har måttet nøjes med skuffelse på skuffelse.

Skader har noget nær ødelagt de seneste par år, hvor Kewell aldersmæssigt skulle være på toppen og i hvert fald lønmæssigt hæver en stjernehyre i Liverpool, og derfor er den gennembrudsfarlige og driblestærke australier heller ikke en spiller, det danske forsvar skal bekymre sig om i aften på Loftus Road. For Kewell har ikke spillet en kamp for hverken klub- eller landshold, siden han med et halvsent offsidemål sendte Australien i VM 1/8-finalen mod Italien på bekostning af Kroatien.

Siden da har Kewell døjet med en skade i den berømte venstrefod, en skade som hans agent Bernie Mandaric har beskrevet som "en følelse af at dyppe din tå i kogende vand og derefter trække pigtråd ned over den." Problemet er en betændelsestilsstand omkring storetåen, der giver gigtagtige symptomer, og det lyder ikke som om, at det er til at spille på.

Buhet ud af Istanbul

Så Australien må åbne 2007 uden den absolutte stjerne på det pludseligt så populære socceroo- mandskab, mens Liverpool har levet endnu et halvår uden Kewells gennembrudskraft, en gennembrudskraft som manager Rafael Benitez har ledt vidt, bredt og mere eller mindre forgæves efter på transfermarkedet, når nu Kewell har haft så svært ved at ramme et længere forløb i topform.

Sidste år ved denne tid viste australieren dog smagsprøver på sin kunnen. Han sprudlede på kanten og hjalp Liverpool på Champions League-kurs i den hjemlige liga og på vej mod FA Cup-finalen på Millenium Stadium i Cardiff mod West Ham.

Men så gik Kewell ned igen med lyskeproblemer, og selv om han nåede tilbage til finalen, var det ikke godt, og han måtte trække sig ud af slutspillet kort ind i 2. halvleg, før den blev historisk og Liverpool i sidste ende kunne trække sig ud som vinder efter straffespark ovenpå 120 minutter med de for en finale ganske vanvittige cifre 3-3.

De cifre havde man nu set før i storklubben ved Mersey-floden. Et år tidligere i Istanbul havde man hentet 0-3 til 3-3 og straffesparkssejr i Champions League-finalen mod AC Milan, en kamp hvor Harry Kewell var Liverpools joker i startopstillingen, sat på banen i stedet for Dietmar Hamann for at overraske italienerne offensivt. Det var ingen succes, hverken på måltavlen eller på banen, hvor Kewell humpede skadet og slukøret ud efter 22 minutter, mens Liverpool-tilhængerne buhede et stort spørgsmåltegn over kantspillerens holdbarhed ned over ham.

For også i Liga Cup-finalen mod Chelsea måtte Kewell trække sig længe før tid, og det fik manager Benitez til at gå ud i en offentlig irettesættelse af spilleren, der tjener lige knap 600.000 kroner om ugen på en fem-årig kontrakt frem til sommeren 2008 og som desuden også har fået en loyalitets-bonus på godt 25 millioner kroner for de første tre år af aftalen.

"Den ene dag er Harry ok, den næste siger han, at han ikke er klar. Vi ved ikke præcis, hvad der er galt. Det skifter fra dag til dag. Den ene dag er det lysken, så er det ankelen. Og så siger han, at han kan spille. Vi må finde en løsning på det her," lød det fra en irriteret spanier i midten af marts 2005.

Den ville Kewell ikke havde siddende på sig.

"Det er latterligt og decideret forkert, hvis nogen påstår, at jeg ikke er skadet," sagde kantspilleren, der da også har været ganske uskyldig i det skadesmareridt, der for alvor har ramt ham siden skiftet fra Leeds til Liverpool i 2003.

Men man forstår også godt Benitez' frustration, for en Kewell i topform kunne være på niveau med Manchester United-kanterne Cristiano Ronaldo og Ryan Giggs.

Sir Alex gik forgæves

Det kan man godt have svært ved at tro, når det efterhånden er så længe siden, at man har set australieren i topform, men kigger man tilbage på transfersommeren, er talentet lysende klart. For Barcelona, AC Milan, Chelsea og Manchester United var alle meget interesserede, og sidstnævnte bød endda 22 millioner kroner mere for den dygtige wing, der bare havde bestemt sig for Liverpool.

Det fik efter sigende Sir Alex til at foretage en sidste desperat telefonopringning til Harry Kewell for at få ham på andre tanker, men forgæves:

"Det kostede ikke noget for Alan Shearer, at han sagde nej til United, gjorde det," skulle Kewell have sagt til en rasende United-manager, før han skrev under på aftalen med Liverpool, der fik ham billigt fra økonomisk kuldsejlede Leeds.

Transfersummen var 55 millioner kroner, hvoraf de 22 gik til Kewells agent, så det var begrænset, hvor meget den handel hjalp Leeds, med det resultat at kantspilleren blev lagt for had på Elland Road og omegn. Men Kewell tog det køligt. Han skulle videre, og det skulle være Liverpool, barndommens favoritklub fra de helt unge dage i Sydney.

For Harry Kewell var hverken til rugby eller cricket. Fodbold var det eneste ene, og det havde han fra faderen Rod, der flyttede fra England til Australien som 20-årig og tog sit tilhørsforhold til Arsenal med sig sydover.

Og Kewells talent var så stort, at han som 15-årig fik en måneds betalt ophold i England sammen med den nuværende landsholdskollega Brett Emerton. Stedet var Leeds, og Kewell gjorde det med det samme så godt, at han fik tilbudt en kontrakt, hvilket også kunne lade sig gøre på grund af hans engelske far. For Emerton måtte rejse hjem med uforrettet sag, mens Kewell tog de første skridt mod toppen.

Det gik stærkt deropad og i en alder af 22 nåede han Champions League-semifinalen med Leeds, før klubben styrtdykkede ligeså hurtigt som de var steget op mod toppen. Så Kewell røg videre til Liverpool, hvor han nok har vundet titler, men stadig mangler at slå igennem over en længere periode.

Men selv om skaderne har ramt hårdt og placeret ham på sidelinien over længere perioder er der stadig masser af opmærksomhed omkring australieren, for han er en celebrity med en i England berømt kone (den tidligere tv-stjerne Sheree Murphy), og han er kontroversiel med både sit udseende (langt hår og en drabelig tatovering ned over hånden) og sine udtalelser. For Kewell har aldrig holdt sig tilbage, hvis han følte sig uretfærdigt behandlet, hvilket man også har mærket på det australske landshold.

For eksempel havde han et solidt makkerskab med angriberen Mark Viduka i Leeds, men de to talte aldrig sammen, heller ikke selv om de spillede landsholdsfodbold med Australien. Kewell var dog ude af landsholdet i et par år efter nogle skærmydsler omkring en venskabskamp, og han har også kørt en retssag mod Gary Lineker efter en klumme i Daily Telegraph satte spørgsmålstegn ved skiftet fra Leeds til Liverpool.

Kommentator-debut mod Danmark

Men i Australien elsker de Harry Kewell, der også kunne have spillet landsholdsfodbold for England, men aldrig var i tvivl om, hvor hans fodboldmæssige loyalitet lå:

"Jeg har aldrig overvejet, hvordan det havde været at spille for England. Jeg tog den rigtige beslutning, den eneste beslutning og jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Det vil altid være grønt og gyldent for mig," som Kewell selv har beskrevet sine landsholdsovervejelser.

Så der er ikke noget at sige til, at han er australiernes "Golden Boy," deres store fodboldstjerne, selv om skader og den selvvalgte pause gør, at han efter 10 år på landsholdet kun har spillet 23 landskampe og scoret syv mål. For hvilke mål.

Som 19-årig scorede han foran 120.000 mennesker i Teheran, da Iran og Australien spillede 1-1 i den første knald-eller-fald VM-kvalifikationskamp, og han scorede også i returen, der blev 2-2 og sendte Iran til VM i Frankrig på bekostning af Australien.

Sidste år blev han skiftet ind i den VM-afgørende kvalifikationskamp mod Uruguay og fik vendt kampen med sit direkte spil, samtidig med at han scorede på sit straffespark i den afsluttende konkurrence, og endelig lavede han det afgørende mål mod Kroatien ved selve slutrunden, før venstre storetå satte en stopper for videre fodbold i 2006.

Så det bliver et Australien uden Harry Kewell, der indleder forberedelserne til sommerens Asian Cup med venskabskampen mod Danmark i aften på Loftus Road i London. Kantspilleren vil dog være til stede på Queens Park Rangers' hjemmebane, for han er blevet hyret som medkommentator af australske Fox, der har købt rettighederne til landsholdet og sender opvarmningskampen som pay-tv down under.

"Jeg ser frem til at se gutterne spille og give mine tanker videre til tilhængerne i Australien. Men selvfølgelig vil jeg helst spille," sagde Kewell, der aktuelt drømmer om et comeback, når Liverpool i slutningen af februar tørner sammen med Barcelona i Champions Leagues 1/8-finaler.

Men intet er sikkert, hvad angår den skadesplagede superstjerne.

Sagt om Harry Kewell:

Vi plejede at savle over hans venstre fod

Oscar Gonzalez, ungdomstræner ved New South Wales-akademiet

Han er alt for god i offensiven til, at man fokuserer på det defensive spil. På det ideelle hold skulle Harry Kewell overhovedet ikke arbejde i forsvaret. Han skulle bruge al sin energi på det fremadrettede

George Graham, tidligere Leeds-manager

Der er en kold side ved Harry. Du kan godt glemme at komme tæt på ham. Du kunne arbejde sammen med ham i 10 år, og han vil arbejde hårdere end nogen anden ,og så ville han rejse videre, og du ville aldrig høre fra ham igen

David O'Leary, tidligere Leeds-manager

Som vi ser det, er 200 millioner kroner ikke engang nok til at betale for den ene af Harrys støvler

Peter Ridsdale, daværende Leeds-formand omkring Barcelona-rygter

Harry er den perfekte fodboldspiller. Han er lidt som Thierry Henry. Han er hurtig, han har stil, han er stærk, mobil og kølig under pres. Den eneste forskel er, at Henry ikke kan heade til en bold. Det kan Harry.

Terry Venables, tidligere Leeds-manager og landstræner for Australien

Han kan være spilleren, der leder Liverpool tilbage til triumf. Det er et indkøb på niveau med Kenny Dalglish eller John Barnes. Tilhængerne vil se Harry som en frelser

Craig Johnston, australier og tidligere Liverpool-spiller ved skiftet fra Leeds

Sæson for sæson:

1995-96: Leeds + 2 – 0

1996-97: Leeds + 1 – 0 + Vinder af den engelske Youth Cup

1997-98: Leeds + 29 – 5

1998-99: Leeds + 33 – 6 + Årets Spiller i Oceanien

1999-00: Leeds + 36 – 10 + Årets Unge Spiller i England

2000-01: Leeds + 18 – 2 + Årets Spiller i Oceanien

2001-02: Leeds + 27 – 8

2002-03: Leeds + 31 – 14 + Årets Spiller i Oceanien

2003-04: Liverpool + 36 – 7

2004-05: Liverpool + 18 – 1 + Champions League-vinder

2005-06: Liverpool + 27 – 3 + FA Cup-vinder

2006-07: Liverpool + 0 – 0

Kontrakt udløber sommeren 2008

Tallene gælder kun kampe i ligaen