Sidste søndag, 1. oktober, blev der i Danmark indført nye agentregler.
De nye regler indføres efter års lovarbejde og politiske forhandlinger i FIFA, og reglerne skal blandt andet skabe større gennemsigtighed og lægge begrænsninger på, hvor mange penge, agenter kan tjene på spillertransfers.
Mens loftet på agenthonorarer i store transfers generelt hilses velkomment i fodboldverdenen af alle andre end de største agenter og agentfirmaer i verden, vækker flere detaljer i DBU's indførelse af reglerne på dansk jord stor undren i det danske fodboldmiljø.
Som noget nyt har DBU indført en standard-aftale for såkaldt dobbeltrepræsentation.
Dobbeltrepræsentation i denne sammenhæng er de tilfælde, hvor en agent både repræsenterer en spiller og en klub i en transfer.
At DBU laver en standard-aftale, hvor forbundet laver en skabelon for, hvordan disse dobbeltrepræsentations-aftaler skal udformes, er usædvanligt set i internationalt regi.
Fra DBU's side kan det at lave en standard-aftale for en udskældt og i andre sammenhænge kontroverisel praksis som dobbeltrepræsentation ses som et forsøg på at strømline håndteringen af fænomenet, der er meget udbredt i dansk fodbold, selvom det er forbudt at repræsentere to eller flere parter i en forretningsaftale de fleste andre steder i erhvervslivet og samfundet i Danmark.
Men det vækker stor undren, at DBU indfører en standard-aftale for dobbeltrepræsentation, da en betydelig del af hele motivationen fra FIFA's og de andre aktørers side for at indføre nye agentregler netop er at undgå dobbeltrepræsentation og skabe så rene linjer som muligt, hvor der ikke opstår interessekonflikter.
At DBU laver en standard-aftale for en praksis, der ellers er forbudt i de fleste sammenhænge i det danske samfund, ses som en blåstempling af dobbeltrepræsentation og som i direkte strid med ånden i de nye agentregler og FIFA's forsøg på at skabe mere åbne og gennemskuelige processer omkring agentaftaler og transfers.
Eksempelvis er det vel de færreste af denne artikels læsere, der ville have lyst til at forhandle løn og vilkår i en kontrakt med en ny fodboldklub med en agents hjælp, samtidig med at denne agent fik betaling af denne klub for at få handlen i hus.
Landsholdets profiler får næppe problemer på grund af de nye agentregler. Men især unge spillere, der, som landsholdsstjernerne også engang var, er ukendte og uden den store erfaring, kan blive fanget i den udbredte brug af dobbeltrepræsentation.
I de nye aftalepapirer for kontrakter mellem spillere og agenter, dokumenter Tipsbladet har set, vækker det også undren, at en beskyttelse af spillere under 18 år i normale aftaler ikke optræder i aftalepapiret for dobbeltrepræsentation.
Så hvor spillere under 18 år normalt kan opsige aftaler med agenter med et varsel på tre måneder, kan U/18-spillere på de nye, omdiskuterede dobbeltrepræsentations-aftaler ikke opsige deres aftaler men må i stedet vente de op til to år, en aftale sædvanligvis løber.
- Dobbeltrepræsentation er jo ulovligt i stort set alle andre brancher. Man har det her forbud mod at repræsentere flere parter på samme tid for at sikre sig mod misbrug af betroet magt til egen vinding.
- Og som agent har man jo for alvor betroet magt, når man repræsenterer især en ung fodboldspiller. Hvis den agent så i virkeligheden går en klubs eller sine egne økonomiske interessers ærinde, går det galt. Så er det, at der opstår en risiko for misbrug og dermed også underminerer tilliden til hele agentsystemet, siger Jesper Olsen, der er formand for Transparency Internationals danske afdeling, til Tipsbladet.
- Jeg er ikke så nervøs for de etablerede spillere på store kontrakter. Det er især de unge, der er sårbare. For hver Højlund og Håland, vi hører om, er der hundredvis af ukendte unge, vi aldrig hører om, men som bliver handlet med og set som lottokuponer. Det er dem, der er de virkelig sårbare.
- Det her illustrerer magtforholdene i dansk fodbold. DBU bestemmer for lidt, mens Divisionsforeningen og klubberne, der tjener langt størstedelen af pengene, har meget at sige. Forretningen går forud for spillets interesser og værdier. På den måde er jeg ikke overrasket over, at det er gået, som det har gjort i dette tilfælde med disse nye regler, siger Jesper Olsen.
Tipsbladet har fremlagt kritikken for DBU.
Kilder i fodboldmiljøet forsvarer opstillingen af en standardaftale for dobbeltrepræsentation med, at brugen af denne type aftaler er særdeles udbredt i dansk fodbold, og at det derfor er bedre at få området reguleret og styret af ensartede aftaler, frem for at eksempelvis unge spillere kan blive fanget i mere eller mindre gennemtænkte eller uigennemtænkte løsninger, der ville stille spilleren særdeles dårligt.
Læs FIFA's gennemgang af de nye regler her.
Og læs DBU's cirkulære om indførelsen af reglerne i dansk fodbold her.
