Video : Tipsbladet
Generelle

Haaland-agent om United-rygte: Mærkeligt og skuffende

United skulle angiveligt have trukket sig fra forhandlingerne med Haaland grundet vilde krav fra Mino Raiola. Super-agenten afviser dog historien og siger, at han er skuffet, hvis det er Manchester United, som har startet rygterne.

Efter evigheder med rygter om, hvor den norske komet Erling Haaland skulle hen, så endte han søndag officielt i Dortmund.

Mange var ellers sikre på, at angriberen skulle til Manchester United, men de skulle ifølge et rygte have valgt at trække sig fra forhandlingerne, da Haalands agent Mino Raiola angiveligt skulle have insisteret på en frikøbsklausul i kontrakten samtidig med, at Raiola selv også krævede en stor sum penge af et eventuelt fremtidigt salg.

De rygter og den historie afviser en skuffet Raiola dog selv fuldstændigt, og siger at Haaland endte op i Dortmund, fordi det var det, den unge nordmand ville:

Læs også:Barcelonas stjernekeeper knæskadet

- Jeg ved ikke, om det er Manchester United der påstår dette, men hvis de gør, er det for at dække sig ind, og det er mærkeligt og skuffende, siger Mino Raiola ifølge the Telegraph og fortsætter:

- Hvis United vil give mig skylden, så er det fint. Spilleren er glad. Han traf et valg, og det var en normal proces.

- Der var ingen nedbrud i forhandlingerne mellem mig og Ed Woodward. Det var normale forhandlinger, og spilleren valgte at gå en anden retning, siger Raiola, der dog også giver udtryk for, at United var utrolig tæt på at skrive under med den unge angriber:

Læs også:Uheldig Manchester United-stopper tilbage i træning

- Manchester United havde mere kontakt med ham end nogen anden klub. De snakkede mest med ham.

- Han valgte Dortmund foran dem (United, red.) og andre klubber, og det er jeg meget glad for, for han skal til den klub, som han selv foretrak og som er bedst for ham lige nu.

Haaland har skrevet under på en kontrakt med Dortmund som løber frem til 2024

Læs også:Raiola tager bladet fra munden: Håland ville ikke til United nu

Læs også:Efter Haaland-indkøb: Dortmund-angriber på vej til Spanien

Læs også:Avis: Jacob Bruun Larsen forlader Dortmund i januar